Ægte lavenergi

Der er brug for en bredere forståelse af, hvad lavenergibyggeri egentlig er. Alt for ofte opfattes det som en ren teknologisk disciplin. Resultatet er bygninger, der kræver, at brugerne skal ændre deres adfærd, hvis energiforbruget skal holdes nede. Men man kan ikke bo eller arbejde i en bygning, hvis man skal læse manualen først.

Ægte lavenergi er tænkt ind i byggeriet helt fra starten. Det forældes ikke og kan ikke spares væk. Det er muligt at integrere alle funktioner og værdier i én velfungerende og æstetisk enhed. Bruger man fx dagslyset rigtigt, får man en triple-win-situation: mindre energiforbrug, gratis lys i dagtimerne og glade brugere, fordi alle elsker dagslys og det styrker immunforsvaret. Lavenergi handler om meget mere end teknologi.

Dagslys er lavenergi. Frisk luft fra et åbent vindue er lavenergi. Nøglen til smukke, behagelige og energirigtige bygninger skal findes i samspillet mellem arkitektur og teknologi.

På Henning Larsen Architects har vi igennem de seneste fire år haft et stort forskningssamarbejde med DTU finansieret sammen med Videnskabsministeriet og Realdania. Forskningen viser, at 80 procent af en bygnings energiforbrug låses i det tidlige design. Vi har derfor udviklet digitale redskaber, der kan simulere designskitsernes energiforbrug, så vi kan energioptimere bygningernes geometri, mens de stadig er skitser på et stykke papir. Samtidig er bygningens samspil med omgivelserne vigtigt. Tager man ikke hensyn, er der fare for, at man påvirker omgivelserne negativt - fx nabobygningernes energiforbrug.

Bæredygtighed er et parameter for design og arkitektonisk formgivning. Det er ikke til at komme uden om. I arkitekturen er vi ved at genopdage de parametre, som egentlig altid har været gældende, men vi ser dem med nye øjne. Som arkitekter tænker vi i helheder, og det er en stor fordel at se tingene i sammenhæng. Det lyder måske banalt, men den enkelte bygning opfattes som en isoleret helhed - og ikke som en del af en større helhed - fx er lovgivningen styret af matrikler.

Det er et stort gennembrud at gå til byggeriet på denne måde. Det er måske det største gennembrud siden modernismen. Dengang blev der skruet på en masse knapper, for at samfundet gennem nye teknologier kunne skabe en merværdi: øget sundhed, ny levevis og forbedrede boligformer. Også nu skal den sociale forandring være en del af gevinsten, når vi laver bæredygtigt byggeri.

Hvis ikke vi opnår klare fordele, som giver mere værdi, end der var før, har vi intet incitament til at tage disse initiativer. Med bæredygtighed kan arkitekturen finde en ny berettigelse og et nyt skønhedsideal. Meningsfuldheden i bæredygtighed rummer jo i sig selv afsættet til ægte skønhed, frem for den dér blærede tjubang-arkitektur, som skal imponere verden med fri form og grænseløse virkemidler.

En bygning skal være mere end tomme kalorier. Der skal være indhold, huset skal have en næringsværdi, have en ydeevne. Bygningers kvalitet skal kunne måles på deres evne til at levere. Men hvad? Hvad er måleenheden? Er det kWh pr. år, er det mere lykke, bedre ægteskaber eller mere dagslys og bedre indeklima? Det er ikke et enten–eller, men et både–og. Kvalitative og kvantitative målsætninger hænger sammen. Vi skal ikke bare måle energibesparelserne, men også de afledte effekter for at opnå en reel vurdering af de opnåede kvaliteter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at bygninger har lange levetider. Vi bygger også for de kommende generationer.

---

Signe Kongebro er arkitekt, associeret partner og leder af Henning Larsen Architects’ afdeling for udvikling og bæredygtighed, samt repræsentant Concitos bygningsgruppe.