Klimabarometeret - december 2012

Et stort flertal af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne og anerkender, at den globale opvarmning er reel, at den er menneskeskabt, og at vi kan gøre noget for at mindske den. Det viser denne udgave af Klimabarometeret, som måler og analyserer udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen. Den viser også, at næsten halvdelen af vælgerne ønsker, at politikerne gør mere for klimaet, og at deres tiltro til den klimapolitiske handlekraft i regeringspartierne, på trods af den historisk brede energiaftale i marts 2012, er faldende. Endelig viser den, at mange danskere gerne vil gøre mere for at mindske deres personlige bidrag til udledningen af drivhusgasser, og at der fortsat er potentiale for at fremme denne indsats gennem oplysning, økonomiske incitamenter og regulering.

Relaterede emner