Skifergas - en gevinst for klimaet?

I denne rapport analyserer CONCITO, hvorvidt udvinding af skifergas i Danmark og resten af Europa vil være en gevinst for klimaet. Konklusionen er, at skifergas kan have et klimamæssigt potentiale, men kun under særlige forudsætninger, som sikrer, at det fortrænger brugen af kul. Det fordrer enten en betydeligt højere pris på CO2-kvoter og/eller kul eller en betydeligt lavere gaspris. Så længe ingen af disse forudsætninger er opfyldt, vil udvinding af skifergas i Europa blot øge den samlede mængde af fossile brændsler og dermed gøre ondt værre for klimaet. I den nuværende situation bliver spørgsmålet om, hvorvidt man skal udvinde skifergas i Danmark derfor en politisk beslutning, der alene handler om fiskale indtægter og forsyningssikkerhed og ikke om klimagevinster.
Relaterede emner