Brug GMO-teknologien bæredygtigt

Siden starten af 90'erne har der været dyrket GMO-afgrøder i mange lande, bl.a. i USA, Canada, Indien, Brasilien og Kina, mens der ikke er godkendt GMO-afgrøder til dyrkning i EU, med undtagelse af en enkelt insektresistent GMO-majs, som især anvendes i Spanien. Langt hovedparten af verdens marker med afgrøder som sojabønner og bomuld er tilplantet med GMO-afgrøder, ligesom en meget stor del af majs- og rapsproduktionen udgøres af gensplejsede planter, som er gjort modstandsdygtige overfor ukrudtsmidlet Roundup, overfor skadelige insekter eller begge dele i kombination.

Dyrkning af Roundup-resistente GMO-afgrøder har resulteret i et fald i anvendelsen af andre og generelt mere sundheds- og miljøskadelige ukrudtsmidler, og EU-skepsissen overfor disse afgrøder harmoner dårligt med, at Roundup er godkendt i EU og er det helt dominerende ukrudtsmiddel. De insektresistente GMO-afgrøder har tilsvarende reduceret sprøjtning med insektgift og dermed mindsket en række miljø- og sundhedsmæssige problemer.

Mens der således globalt set er mange års erfaringer med dyrkning af GMO-afgrøder uden miljø- eller sundhedsproblemer, er situationen fortsat fastlåst i EU, hvor der, hver gang der søges om tilladelse til markedsføring af en ny GMO-afgrøde, hverken kan etableres et flertal for eller imod blandt medlemslandene. I et forsøg på at komme ud af stilstanden fik EU-kommissionen i 2015 godkendt "Barroso-direktivet", som giver medlemslandene mulighed for selvstændigt at beslutte, om de vil acceptere dyrkning af GMO-afgrøder, efter de er blevet vurderet og miljø- og sundhedsgodkendt af EU's Fødevaresikkerhedsagentur. Men det har ikke ændret situationen.

Stilstanden i EU forekommer ulogisk, al den stund at EU-landene i stor stil importerer GMO-afgrøder og -materialer fra andre lande. Fx fodres danske svin, kreaturer, mink og høns med proteinrig GMO-soja fra bl.a. Argentina, hvilket jo ikke afholder politikere og landbrugserhvervet fra at udtale, at de danske husdyrprodukter, som både sunde og bæredygtige.

Og alle vi andre er sådan set lige så ambivalente, når vi måske per automatik er imod GMO-afgrøder, men gladeligt spiser de GMO-opfedede danske husdyr og køber bomuldstøj, som for en stor dels vedkommende stammer fra insektresistent GMO-bomuld fra bl.a. Indien.

Etisk Råd, forskerverdenen og EU-domstolen
Herhjemme har Etisk Råd været igennem proces, hvor rådet i begyndelsen var skeptisk overfor GMO-afgrøder til nu, i en ny udtalelse af den 28. april 2019 at erklære, at det med den nuværende erfaring og viden om GMO-afgrøder, må siges at være uetisk generelt at forbyde disse. Rådet lægger nu op til at politikere og myndigheder indtager en mere evidensbaseret tilgang til GMO-afgrøder, hvor udvikling og anvendelse af gavnlige og risikogodkendte GMO-afgrøder muliggøres og fremmes.

Dette synspunkt understreges med henvisning til klimakrisen og befolkningstilvæksten, som betyder, at der må tænkes nyt, og ved hjælp af genteknologi satses på at udvikle afgrøder, der er mere klimarobuste, giver større udbytte per hektar og mindre klimabelastning.

Udviklingen indenfor genteknologien er gået stærkt de senere år, og der findes nu genteknikker, som kan ændre planternes arvematerialer, og derved egenskaber, mere målrettet og præcist end tidligere. Én af disse teknikker kaldes CRISPR.

Sammenligner man denne teknik med de traditionelle planteforædlingsteknikker, er den sikrere, fordi man her kun ændrer planternes arvemateriale få og kendte steder i genomet, mens man ved traditionel forædling skaber et stort og ukendt antal upræcise ændringer i arvematerialet, når man udsætter plantemateriale for fx røntgenstråling eller giftige kemikalier. Fra forskerside er der derfor kritik af EU's uforholdsmæssigt store krav til risikovurderinger af GMO-afgrøder. Et stort antal europæiske forskere fremhæver desuden, at kravene til dokumentation og undersøgelser i forbindelse med risikovurderinger af GMO-afgrøder er så høje og dyre at efterleve, at dette reelt forhindrer forskergrupper og små og mellemstore virksomheder i at engagere sig i den teknologiske udvikling.

Afrika on the move
Behovet for mere klimarobuste, sundere og mere højt-ydende afgrøder er særligt stort i Afrika, hvor klimakrisen hærger og hvor befolkningstilvæksten er meget stor. Mange afrikanske lande er derfor i færd med at etablere lovgivning og kontrolsystemer vedrørende GMO-afgrøder, og er engageret i udvikling af nye afgrøder med nye egenskaber. Der er således fuld gang i udvikling og afprøvning af bl.a. tørke-tolerant majs, virusresistente og vitamin-berigede sødkartofler, kassava og bananer, insektresistente bønner og meget mere.

I Sydafrika, som er foran i denne udvikling, har man dyrket GMO-majs, -bomuld og -soja i mere end 15 år og med gode resultater. Næsten hele produktionen af disse afgrøder er i dag med GMO-afgrøder, og man har øget produktionen og fødevaresikkerheden, så man i dag står som eksportør af afgrøder til andre afrikanske lande. Både de sædvanlige store multinationale firmaer inden for forædlingssektoren, men også selvstændige forskergrupper ved sydafrikanske universiteter er i færd med at udvikle nye GMO-afgrøder.

På FN-topmøder under den globale biodiversitetskonvention (COP-møder) udtrykker regeringsrepræsentanter fra Afrika utilfredshed med, at EU-landene generelt i deres udviklingsbistand ikke ønsker at støtte udvikling af bl.a. klimatilpassede afgrøder i Afrika, og de vender sig i stigende grad mod andre donorer, herunder USA og Kina, som gerne engagerer sig i dette.

Drop den politiske berøringsangst - brug teknologien bæredygtigt
Der er ingen tvivl om, at EU med den førte politik på GMO-området taber terræn i forhold til andre lande og regioner. EU's regelsæt vedrørende GMO-afgrøder er over 25 år gammelt, og er ikke fulgt med udviklingen. Der er derfor behov for to ting: At få revideret de gamle EU-regler, så der skelnes mellem mere eller mindre risikable GMO-afgrøder og egenskaber, således at stærkt gavnlige afgrøder med formodet ringe risici kan miljø- og sundhedsvurderes hurtigere, nemmere og billigere end i dag. Og der er samtidig behov for, at vores nationale og EU's politikere generelt begynder at turde tro på erfaringer og videnskab og får etableret teknologiudviklings-støtteordninger med henblik på at fremme en mere bæredygtig udvikling – på samme vis, som vi i Danmark har set det ske indenfor bæredygtig energiproduktion.

---

Søren Mark Jensen er selvstændig konsulent og personligt medlem af CONCITO. Han har tidligere arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet med GMO-regulering nationalt, i EU og globalt.