Opfyldelse af verdensmål kræver en madrevolution
I starten af juni var omkring 600 deltagere fra mere end 50 lande samlet til EAT Forum 2018 i Stockholm for at diskutere, hvordan vi sikrer en bæredygtig omstilling af det globale fødevaresystem. Jeg var med for at skabe kontakter til internationale fødevareaktører og -eksperter samt hente viden og inspiration hjem til CONCITOs arbejde med fremtidens fødevarer.
Årets EAT Forum, som var det femte i rækken, havde fokus på de helt store spørgsmål omkring en bæredygtig omstilling af det globale fødevaresystem, herunder fødevaresystemets betydning for håndtering af klimaforandringerne og opnåelsen af FN’s verdensmål. De fem hovedtemaer var:
- Omlægning til sunde madvaner
- Bæredygtig arealanvendelse og udnyttelse af havene
- Bekæmpelse af madspild
- Omstilling af fødevaresystemet gennem teknologi
- Muligheder for bedre udbytter og ernæring
I de forskellige workshops og oplæg fra eksperter, fødevareaktører og politikere blev det samme budskab slået fast igen og igen: Vi kan ikke fikse klimaproblemet uden at fikse fødevaresystemet – og vice versa.
Sveriges udviklings- og klimaminister Isabella Lövin åbnede EAT Forum med budskabet om, at opfyldelsen af FN’s verdensmål vil kræve intet mindre end en revolution af det globale fødevaresystem med fokus på sundhedstilstanden for planeten jorden og dens indbyggere.
Det vil blandt andet kræve et nyt økonomisk system, hvor rigdom måles i sunde og glade borgere frem for blot øget forbrug og flere penge. Derfor har den svenske regering taget initiativ til at supplere det svenske nationalregnskab med indikatorer, der viser udviklingen på områder som udledningen af drivhusgasser, forureningen med kemikalier, antallet af beskyttede naturområder, uddannelsesniveau, sundhed og livstilfredshed.
Lövin understregede, at fødevaresystemet er et centralt indsatsområde i omstillingen, og at sammenhængen mellem mad, sundhed og klima åbner meget interessante muligheder. Det gælder eksempelvis mindre produktion og forbrug af rødt kød, der både vil være en fordel for vores sundhed og klimaet. Vi er ikke passagerer på planeten jorden, vi er mandskabet. Det er i vores magt at sikre den nødvendige omstilling og tage de nødvendige politiske beslutninger, og FN’s verdensmål viser vejen til, hvordan det skal gøres, afsluttede hun.
Professor Johan Rockström fra Stockholm Resilience Centre bekræftede i en fælles præsentation med Dr. Sania Nishtar fra WHO, at vi har brug for en revolution af fødevaresystemet for at leve op til Parisaftalen. En omfattende omstilling af fødevaresystemet kan, udover at bidrage til en sundere kost, være et afgørende bidrag til at mindske behovet for CCS og andre teknologiske metoder til optag af CO2 i fremtiden.
Men omstillingen kommer ikke af sig selv, og over hele verden er der stadig en tendens til, at vi leverer bedre liv på en ikke-bæredygtig måde. Rockström fremhævede i den forbindelse et nyt studie fra University of Leeds, som sammenligner forskellige landes sociale udvikling med udviklingen i forhold til planetære grænser såsom CO2-udledning, kvælstofudledning, arealanvendelse og materialeforbrug. Denne sammenligning illustrerer tydeligt, hvordan et rigt land som Danmark (til venstre i nedenstående figur) klarer sig godt på de sociale parametre, men til gengæld overskrider de fleste af de biofysiske planetære grænser. Det omvendte er tilfældet for et fattigt land som Sri Lanka (til højre i nedenstående figur).
Senere i år udgiver EAT-Lancet Kommissionen sit bud på, hvordan en transformation af fødevaresystemet kan medvirke til at bryde denne kobling mellem livskvalitet og belastning af klodens ressourcer. Rapporten ”Healthy diets from sustainable food systems” vil indeholde videnskabeligt baserede mål for, hvordan vi kan brødføde op mod 10 mia. mennesker på en sundheds- og miljømæssigt bæredygtig måde.
Illustration af rammen for den kommende EAT-Lancet rapport. Kilde: @EATforum på Twitter
Christiana Figueres, som er tidligere klimachef i FN og initiativtager til Mission 2020 slog fast, at der er en stærk forbindelse mellem fødevaresystemet og klimaforandringerne, og at den går to veje: Hvis vi ikke håndterer klimaforandringerne i tide, kan vi glemme alt om fødevaresikkerhed både til lands og til vands. Og hvis vi ikke sikrer en bæredygtig fødevareproduktion og arealanvendelse, vil vi fortsætte kursen mod katastrofale klimaforandringer.
Hun påpegede, at vi stadig er langt fra de mål for bæredygtig arealanvendelse og fødevareproduktion, som vi ifølge Mission 2020-initiativet bør nå globalt for at knække kurven for udledning af drivhusgasser inden 2020. Der er stadig en chance for, at vi kan opnå de nødvendige 2030-mål, men det vil bl.a. kræve, at omstillingen af fødevaresystemet og arealanvendelsen på en overbevisende måde kobles med en gunstig økonomisk udvikling, ligesom det er ved at ske med omstillingen af energisektoren.
Ifølge Figueres skal omstillingen af fødevaresystemet ske både globalt og lokalt, den skal være både systemisk og individuel, og den skal tage højde for de meget forskellige virkeligheder i det globale nord og det globale syd. Hun foreslår også at overveje nye former for alliancer med sektorer, der ikke tidligere har været en del af fødevaresystemet, som fx olie- og gasvirksomheder, der potentielt kunne have en interesse i at bidrage til biologisk kulstofopsamling og –lagring, mens deres geologiske kulstoflagring er under udvikling.
Endelig skal omstillingen være drevet af stædig optimisme. Stædig, fordi omstillingen er kompleks og uden tvivl vil være forbundet med store barrierer og udfordringer, og optimistisk, fordi ingen nogensinde har opnået noget gennem opgivenhed.
