Den grønne omstilling risikerer at miste pusten
Af Christian Ibsen og Jarl Krausing, CONCITO
Det diskuteres flittigt, om den grønne omstilling er et statsligt ansvar, eller om det i højere grad er et spørgsmål om, at borgere og virksomheder ændrer adfærd og produktionsformer. Svaret er, at der er brug for begge dele.
Men der er også en klar ansvarsfordeling. Vores politikere har hovedansvaret. Det er i sidste ende kun politikerne, som kan drive den grønne omstilling fremad i det nødvendige tempo. Det er gennem ambitiøse mål og rammer, at innovation og teknologiudvikling skabes, og investorer får større sikkerhed for stabile afkast.
Vi er i Danmark ved at miste den brede politiske opbakning bag netop behovet for at sætte ambitiøse mål. I stedet domineres mange udmeldinger af budskaber, der fokuserer på omkostninger, og alle de gode ting vi har gjort de sidste 20-30 år. Men sagen er, at lige nu drejer det sig om at investere i fremtiden. Landene omkring os buldrer afsted.
Regeringen forsøger i øjeblikket at forhandle sin energiplan på plads. Socialdemokratiet har spillet ud med et nyt visionspapir. Det er derfor nu, at lakmustesten for de grønne ambitioner skal stå. Lad os derfor slå ned på et par helt centrale pointer:
Danmark er en del af Paris-aftalen, der skal sikre, at den globale gennemsnitlige middeltemperatur ikke overstiger to grader. Og de seneste scenarier er krystalklare; i 2065 – om bare knap 50 år - skal alle globale udledninger modsvares af tilsvarende optag i skove, jorde og andre måder at optage CO2. Skal der levnes bare lidt plads i atmosfæren til udviklingen i det globale syd, skal et veludviklet land som Danmark reducere sin udledning til et stort netto-nul i 2050.
Det er en stor udfordring. Men samtidig kan vi bringe nye grønne teknologier i spil og bruge vores skove og jorde mere aktivt til lagring til glæde for biodiversitet og vandmiljø. Politisk bør alle partier slutte op og kravet må være, at et bredt Folketing vedtager et sådant 2050 klimamål, som et stærkt grønt udgangspunkt for indsatserne i de forskellige sektorer.
I Danmark har vi det med at sætte lighedstegn mellem klimaindsats og vindmøller. Vindmøller er ganske rigtig en rigtig vigtig del af at få vores energisystem væk fra kul. Og satsningen på vind skal absolut udbygges i de kommende år. Men energipolitikken bør gå på tre ben, hvor vi sætter ambitiøse mål: Mere vind og sol, en ambitiøs indsats for at effektivisere energiforbruget i industri og bygninger og elektrificering af transport- og varmesystemer.
Vi skal have mål for hvor meget vind, vi skal producere, hvor meget vi skal spare på energien, og hvor meget vi kan elektrificere transport og varme. Hvis vi kun satser på ét mål, vil vi i de kommende år humpe afsted på ét ben, og blive overhalet indenom af landene omkring os. Lande som Sverige, Tyskland, Holland og England har allerede sat sig ambitiøse mål for både den samlede klimaindsats og for energisystemet.
Der er meget på spil, herunder Danmarks grønne førerposition, der fastholder og sikrer vækst og grønne arbejdspladser i hele landet. Lad os derfor finde modet frem igen.
---
Debatindlæg bragt i Finans.dk den 9. maj 2018
Foto: Anders Hviid / Folketinget