Biden kan skabe et unikt globalt momentum

I skrivende stund står Joe Biden til at vinde præsidentembedet med marginal føring i Nevada, Arizona og Georgia. Han vil forventeligt også tage Pennsylvania, og vil ikke få problemer med at komme godt over på den anden side af de 270 valgmænd, det kræver for at kunne erklære sig som vinder. 

Et kæmpe resultat for USA og for den globale klimaindsats. I den sammenhæng er USA's nu gennemførte udtrædelse af Paris aftalen ikke et stort problem. Med Biden vil USA øjeblikkeligt tage skridt til at genindtræde i Parisaftalen. USA vil have tid nok til at indmelde nye klimamål inden COP 26.

Kapløbet er dog skuffende tæt og siger meget om polariseringen af det amerikanske samfund. Det gælder også på klimaspørgsmålet, hvor op mod 70% af Bidens vælgere tillægger klimahensynet afgørende vægt, medens det blandt Trumps vælgere ligger langt lavere, nemlig helt nede omkring 10% - hvilket i høj grad skyldes Trumps bevidste valg om fra starten at gøre klimaet til en kampplads for opgøret med ’venstrefløjen’ og Obamas eftermæle. Også på klimaområdet bliver der et stort behov for reparation og brobygning mellem fløjene i det amerikanske samfund.

Men det grundlæggende vigtige er, at Biden kan sætte sig i det ovale kontor, når de nu uundgåelige fintællinger og retssager har gået sin gang. Og det er ikke bare godt for USA, men også en helt afgørende faktor for den globale klimaindsats. Og hvorfor så det?

Jo, det klimavidenskabelige bagtæppe er krystalklart: De globale udledninger skal halveres over de næste 10 år, hvilket alt andet lige betyder en årlig reduktionstakt på omkring 7% om året. Det betyder i store træk, at vi hvert år skal sikre en reduktion, som svarer til de globale konsekvenser af COVID 19 i 2020.

Joe Biden har en plan
Der er ikke tid til mere tøven i såvel USA, i verden – og i Danmark. Den gode nyhed er, at Biden har en klimaplan klar  ”The Biden Plan for a Clean Energy Revolution and Environmental Justice”.

En klimaplan, som er udarbejdet i samarbejde med de tungeste klimapolitiske navne i det amerikanske politiske samfund, nemlig Bernie Sanders, John Kerry og ikke mindst den nye politiske komet på demokraternes yderste venstefløj, Alexandria Ocasio Cortez (AOC). En klimaplan, som blandt andet sigter mod at sikre et klimaneutral amerikansk samfund i 2050 og en energisektor, som i 2035 er uden fossile udledninger.

Et omfattende investeringsprogram på $2.000 milliarder indebærer blandt andet udbygning af vedvarende energi med 500 millioner solpaneler og 60.000 vindmøller; udbygning af ny atomteknologi; en styrket elektrificering af transportsektoren og udbygning med 500.000 el ladere; nybygning og renovering af millioner af bygninger; etablering af et nyt klimaforskningscenter for udvikling af nye teknologier, skabelse af verdens første nettonul landbrugssektor (læser I med på Axelborg? Der bliver konkurrence til stregen!), samt udtagning af 30% af USA's landarealer til skov, natur og karbonlagring.

Der er hele vejen igennem et stort fokus på grøn jobskabelse, og i at sikre inklusion, social retfærdighed og understøttelse af de minoriteter og sektorer som rammes i omstillingen.

Planen lyder på den måde langt hen af vejen som den EU Green Deal, som EU Kommissionsforkvinde Von der Leyen fremlagde sidste år, og som rummer tilsvarende ambitiøse mål, investeringsrammer, og fokus på at sikre en social retfærdig omstilling.

Vi skal ikke være naive og anerkende, at der kan ligge mange juridiske og politiske benspænd i kongressen og ved domstolene, men heldigvis taler Biden ind i et landskab af delstater, byer, energiselskaber og andre store virksomheder, som uanset Trump, er påbegyndt en uundgåelig grøn omstilling – alene drevet af ustoppelige markedskræfter, og stærkt forankrede lokale politiske lederskaber.

Med Biden kigger vi ind i en lysere klimafremtid
Faktum er, at vi lige nu med Bidens sejr kigger ind i en langt lysere global klimapolitisk fremtid end den vi havde for blot få uger siden: USA's tilbagetræden i det globale klimalederskab sker på et tidspunkt, hvor både Japan og Sydkorea har vedtaget nettonul mål i 2050; hvor Kina (!) har defineret mål om at toppe udledninger før 2030 og sikre CO2 netto-nul udledninger i 2060; hvor EU allerede har sit nettonul-mål i 2050 defineret, og på vej til at skærpe sit 2030 mål betragteligt; og endeligt, hvor den russiske præsident Putin netop nu har givet sin regering besked om at opfylde Parisaftalen. Med disse politiske udmeldinger er der skabt et helt nyt og unikt geopolitisk momentum på klimadagsordenen – og det på trods af COVID 19 krisen!

De lande, der tidligere har tøvet i Trumps skygge, kan ikke længere gemme sig, og særligt Brasilien, Australien og flere af Golfstaterne vil risikere at stå tilbage som ude af trit med den globale indsats. Tilsvarende for flere af de østeuropæiske lande, som med Polen og Ungarn vedbliver at forsinke Europas fælles grønne omstilling.

Bidens sejr stiller store krav til den danske regerings indsats
Den nye klimapolitiske virkelighed skaber enorme nye muligheder og stiller under alle omstændigheder store krav til den danske regerings fremadrettede indsats på den internationale klimascene:

Danmark skal lægge sig i spidsen for at understøtte USA's tilbagekomst på klimascenen, herunder skabelsen af en de facto global nettonul-alliance, som skal drive andre store udledere til bordet i et trojka-samarbejde mellem USA, Europa og Kina. Et særligt dansk bidrag kunne i den forbindelse oplagt være som brobygger mellem disse trojka-lande, samt den store kreds af andre større udledere blandt vækstøkonomierne, hvor Danmark allerede har myndighedssamarbejder på plads. Overalt kan vi inspirere til innovative tilgange via de unikke erfaringer, vi har fra vores seneste nationale klimaindsats, nemlig:

• Indgåelse af offentlig – private partnerskabstilgange via de 13 erhvervspartnerskaber, hvor hele sektorer og de største virksomheder bidrager til at definere reduktionsstier frem mod et nettonul Danmark.
   
• Inddragelsen af de danske kommuner i omstillingen via kommunernes udvikling af Paris-kompatible klimaplaner, hvilket lige nu – som det første land i verden - realises gennem DK2020 projektet, og som alt andet lige, vil kunne føre til, at vi om tre år har sådanne klimaplaner klar i alle 98 kommuner.

Begge indsatser er unikke og historiske og kunne være modeller for dels USA's egen videre grønne færd, men også en model med enormt potentiale for anvendelse i andre lande via myndighedssamarbejder og den danske udviklingshjælp.

Danmark og EU skal op i gear med den globale grønne omstilling
Danmark skal lægge maksimalt pres sammen med andre grønne ledere i EU på de østeuropæiske landes omstillingsparathed. Polen og Ungarn kan ikke længere gemme sig bag Trumps USA. Vi kan ikke acceptere yderligere tøven, og der er stor reel mulighed for, at EU nu overhales af en mere ambitiøs grøn omstilling end den Europa selv kan levere - med konsekvenser for den grønne innovation, vækst og jobskabelse, der naturligt følger af et ægte grønt lederskab.

Endeligt vil et USA i et langt højere klima-gear naturligvis også medføre nye muligheder for samarbejder på delstats- og by-niveauer, hvilket naturligvis kan medføre enorme erhvervsmæssige gevinster for Danmark.

Alt i alt – Bidens sejr åbner døren til et nyt og helt afgørende momentum i international klimaindsats. Det skal udnyttes.

_{Foto: Gage Skidmore from Peoria, AZ, United States of America, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons}