COP28 er en kollektiv eksamen for den globale klimapolitik

På COP28 skal træffes meget vigtige beslutninger for, at Parisaftalens temperaturmål på et godt stykke under 2 grader og gerne så tæt på 1,5 grader kan nås. Det kræver, at udledningen af drivhusgasser skal bremses så hurtigt som muligt. Foreløbig, og også her i 2023, er det gået den forkerte vej. Udledningerne er steget, og aldrig tidligere har koncentrationen af de skadelige drivhusgasser været større i atmosfæren.

Samtidigt ser vi stadig flere skader fra de voksende klimapåvirkninger. I det forgangne år har der været alarmerende temperaturrekorder både til havs og til lands, og også et stort antal tørker, skovbrande, stormfloder og storme, som alle rammer de allerfattigste lande hårdest. Nogle steder er det sket på et niveau, hvor klimatilpasning ikke længere er mulig, men hvor folk må flytte sig eller skabe nye grundlag for livsførelse – såkaldte tab-og-skade situationer.

Behovet for ambitiøs klimahandling er enormt

Ifølge Emissions Gap rapporten, som vi i CONCITO igen i år har haft ansvaret for at koordinere udarbejdelsen af i samarbejde med UNEP Copenhagen Climate Change Center, skal udledningerne af de globale drivhusgasser reduceres med 42% inden 2030 for at holde 1,5 graders målet i live. Alternativt skal udledningerne reduceres 28%, hvis vi skal begrænse temperaturstigningerne til 2 grader. Til sammenligning øgedes de globale drivhusgasser sidste år med 1,2%.

Kravet til forhandlerne på COP28 er derfor klart: de skal sikre en troværdig og hidtil uset ambitiøs tilslutning fra hele verdenssamfundet til en enormt accelereret indsats over de kommende år for at udfase fossile brændsler og flerdoble udbygning af den vedvarende energi. Transformation fra sort til grøn energi er ganske enkelt en forudsætning for, at vi kan bremse klimaforandringerne.

Det betyder, at de rige lande skal påtage sig deres historiske ansvar for klimakrisen og tilvejebringe betydelig økonomiske støtte og hjælp til udviklingslandene. Finansieringen skal gøre det muligt for dem at gennemføre en grøn omstilling, sikre energi til de mange hundrede millioner af mennesker, som endnu ikke har adgang til moderne energi, og hjælpe landene i håndteringen af både klimatilpasnings- og tab og skadeindsatser overalt på jorden.

De afgørende spørgsmål på COP 28

De mest kritiske spørgsmål på COP 28 skal derfor landes i en balanceret, samlet pakke, som alle lande kan se sig selv i. Det omfatter:

1. Genbekræftelse på at nå Parisaftalens temperaturmål på gerne 1,5 graders opvarmning, og en forpligtelse på, at der over det kommende år udvikles nye nationale klimaplaner, som bringer verden indenfor en reduktionssti på 1,5 gradersmålet. Sådanne planer skal indsendes til FN’s klimasekretariat senest første kvartal 2025.
2. Beslutning om at knække kurven på de globale udledninger ved at vedtage en beslutning om udfasning af fossile brændsler.,
3. Beslutning om at tredoble udbygning af den vedvarende energi inden 2030. Udbygningen sker allerede eksponentielt, men skal øges endnu mere end den eksisterende vækstrate.
4. Beslutning om at fordoble energieffektivitetsraten frem mod 2030, hvilket reelt betyder en fordobling fra ca 2% til 4% årligt.
5. Bekræftelse på at de rige lande langt om længe har opfyldt forpligtelsen i Parisaftalen om at tilvejebringe mindst $100 milliarder årligt fra 2020, hvilket meget tyder på, og at der vedtages et konkret roadmap for definition af et nyt årligt finansieringsmål på COP29, som skal gælde fra 2025.
6. Beslutning om at operationalisere den ’tab- og skade fond, som blev besluttet på sidste års COP. Der ligger forslag til design af en sådan fond, men forslaget skal vedtages, og der skal skabes større klarhed på, hvad fonden skal kunne, hvilke penge, der skal gå ind i fonden, hvilke lande, der skal modtage penge fra fonden, hvilke formål den vil skulle dække, samt hvordan det sikres at pengene bruges til de tilsigtede indsatser.
7. Beslutning som indebærer en videreudvikling af et globalt mål for klimatilpasning, herunder hvorvidt nationale og sektorvise tilpasningsmål skal defineres og hvordan.  

COP28 formandskabet er på en stor opgave 

Afgørende for succes er, at der udvises det rette, neutrale og ambitiøse lederskab fra UAE-formandskabet, samt at der meget tidligt tilkendegives opfyldelse af finansielle forpligtelser fra de rige lande, samt at der tilkendegives betydelige og konkrete bidrag til tab og skadefonden, samt i relation til målet om fordobling af finansiering til klimatilpasning.

Formandskabet befinder sig dog i en grundlæggende tillidskrise som stor olieproducerende nation, en formand for forhandlingerne som samtidigt er chef for det nationale olieselskab, og som i den forgangne uge angiveligt er blevet afsløret i at planlægge samtaler med lande på udbygning af fossile energi i marginen af klimaforhandlingerne. Der udestår en enorm opgave for UAE i meget hurtigt at reetablere tillid fra især de fattige lande i syd, men også fra Verdenssamfundet generelt.

Krige og konflikter udfordrer forhandlingsklimaet

COP28 finder endvidere sted på et tidspunkt, hvor geopolitikken ikke spiller i favør for det multilaterale samarbejde. Der er sket en øget regionalisering af de globale magtstrukturer, et betændt forhold mellem USA og Kina, og mellem det globale nord og syd som konsekvens af konflikterne i Ukraine og i Gaza. Det globale syd opfatter generelt det globale nord som hyklerisk i sin adfærd og som nogen, der reelt kun arbejder for sine egne interesse uden hensyntagen til deres behov.

Sammen med de mange kriser på sundhed, fødevarer, energi, økonomi og gæld som Covid pandemien sammen med Ukraine krigen afstedkom, har udviklingslandene krævet en reform af det internationale finansielle system, med henblik på at sikre øget adgang til finansiering, og en mere ligeværdig interessevaretagelse af den globale økonomi. Endeligt er den økonomisk udvikling udfordret i de store vækstøkonomier med faldende vækstrater, og en afrikansk økonomi, som er helt i knæ, og derfor prioriterer økonomisk udvikling som sikrer jobs, vækst, erhvervsudvikling, og ikke nødvendigvis klimarelaterede indsatser.

Det er derfor af afgørende betydning, at der på COP 28 sikres en forståelse for, at den grønne omstilling og sikring af robusthed overfor klimaforandringerne, er en ny vækstmulighed for alle lande, og at de politiske signaler herom er tilstrækkeligt ambitiøse og klare til at også private virksomheder og investorer kan føle sig betryggede til at investere i en sådan klimavenlig retning.

På et tidspunkt, hvor EU's andel af de globale udledninger er ca. 7%, hvor USA’s andel er ca. 10%, og hvor Kinas andel er ca. 30%, er det tydeligt, at ansvar og lederskabet for en accelereret udfasning af fossile brændsler i stigende grad er placeret i de store vækstøkonomier og udviklingslande, selvom det er de rige lande, der primært har forårsaget klimakrisen.

Det kalder på at udviklingslandene sammen med vækstøkonomierne anerkender deres ansvar for klimahandling i endnu højere grad, og at de rige lande anerkender deres ansvar for selv at gå forrest i omstillingen, og i at tilvejebringe og katalysere den fornødne offentlig og private kapital som skal til for at disse lande kan gennemføre omstillingen, samtidigt med at de skal håndtere de strukturelle udviklingsbehov i disse lande.  

CONCITO på COP28

I CONCITO vil vi på COP28 arbejde for at understøtte et ambitiøst resultat i forhandlingerne i samarbejde med vores partnere, samt at inspirere til øget klimahandling ved fremlæggelse af analyser og anden dokumentation for gevinsterne ved effektiv klimapolitik og handling. I alt vil vi på COP28 fremlægge fem nye analyser som på hver sin måde inspirerer øget handling, herunder:

1. UNEP Emission GAP Rapporten, udarbejdet med UNEP, der lægger bagtæppe til forhandlingerne ved at estimere reduktionsbehovet frem mod 2030
2. Nordic Stocktake and Vision rapporten, udarbejdet i samarbejde med andre førende tænketanke i Norden, som vurderer de nordiske landes klimaindsats, og som introducerer mulige fremtidsbilleder for den klimaneutrale nordiske region .
3. DK2020 rapport på indsats i danske kommuner for at nedbringe udledninger af drivhusgasser i overensstemmelse med Parisaftalen,
4. DK2020 rapport på klimatilpasningsindsatsen i danske kommuner for at sikre tilstrækkelig robusthed
5. DK2020 rapport på reduktionsindsatsen. Alle DK2020 analyserne er udarbejdet med udgangspunkt i samarbejdet med Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, samt Realdania og C40 – det globale bynetværk af klimaambitiøse byer.

Herudover vil CONCITO styrke vores globale netværk og samarbejder, samt deltage i en række paneldebatter og arrangementer i relation til præsentation af ovenstående analyser og problemstillinger, samt indgå i en række yderligere arrangementer og drøftelser i relation til det globale fødevaresystem, mobilisering af klimainvesteringer, og i håndtering af synergien mellem den globale klima og udviklingsindsats.