Forventninger til 2023 - global grøn omstilling, elmarkedsdesign og klimamål

Forhåbentlig vil 2023 ikke byde på tilsvarende ubehagelige overraskelser, men det nye år vil utvivlsomt stå i skyggen af sin forgænger. Her er tre nedslag for det kommende år.

Vi skal se den globale og danske energiudbygning på en accelererende kurve

De globale investeringer i grøn teknologi har været markant stigende i de seneste år. Det er dog domineret af elbilens indtog. Udbygning af grøn energiproduktion er også stigende, men skal op i et helt andet gear, end det har været hidtil. Fx bedømmer State of Climate Action 2022 rapporten, at hastigheden hvormed andelen af karbonneutrale energikilder øges skal accelereres seks gange frem mod 2030 for at være forenelig med Parisaftalens temperaturmål.

Det Internationale Energi Agentur forventer, at der bliver etableret lige så meget vedvarende energi kapacitet de næste 5 år, som der er blevet etableret i de forrige 20 år. Når de endelige tal for 2022 og nye tal for 2023 begynder at komme ind, så skal denne udvikling kunne ses. Her har Ukrainekrigen om ikke andet en positiv sideeffekt, at den gennemtvinger en hurtigere udfasning af naturgassen og et klart krav om at etablere vind og sol hurtigt. De højere energipriser er også med til at skubbe på et større fokus på energieffektivitet. Det er derfor et politisk ansvar på Christiansborg og i resten af verdens hovedstæder om at sikre, at barrierer for udbygning af vedvarende energi håndteres og at energieffektivitet får den rolle, som den fortjener.

I en international sammenhæng er der et helt særligt krav til, at de finansielle institutioner kan understøtte denne omstilling. Dette er særlig en udfordring for de lande, der har svært ved af løfte den enorme investering, som denne omstilling kræver. Det er foruroligende, at forskellene mellem udviklingslandene og de industrialiserede lande øges. Investeringerne i grøn energi i udviklingslande – bortset fra Kina – ligger stadig på samme niveau som i 2015, hvor Parisaftalen blev vedtaget. Samtidig er kapitalomkostningerne ofte 2-3 gange højere i udviklingslande end i Kina og de industrialiserede lande.

EU skal igennem en energikrise uden at ødelægge det europæiske elmarked

Det er skyggen fra opgøret med Rusland, der for alvor dækker det andet af tre emner for 2023. EU kæmper med at håndtere konsekvenserne af krigen i Ukraine, bortfald af russiske gasleverancer og de medfølgende høje gas- og elpriser. Indtil videre er der en høj pris at betale, men en varm vinter er en af årsager til, at gaslagrene fortsat er høje, og gaspriserne er faldet. Den næste vinter kan dog se anderledes ud.

Det er en reel bekymring, at der i EU ledes efter løsninger, som i sig selv skaber nye problemer. I sin kerne har det europæisk elmarkedsdesign været effektivt og fremmende for den omstilling, som Europa har haft behov for. Men det design ser Europa-Kommissionen nu med kritiske øjne på. Forbrugerne skal så at sige høste fordelene ved den billige vedvarende energi, lyder det. Der skal derfor forhandles om et nyt elmarkedsdesign.

Hvad svaret på dette spørgsmål bliver, kan risikere at smide barnet ud med badevandet. For i forsøget på at skærme forbrugerne risikerer, man at stække det stærke incitament, som elmarkedet i dag giver til at bygge ny vedvarende energi. Desuden giver elmarkedet en enorm og vigtig gevinst ved at kunne flytte strømmen fra timen, hvor den koster 0 kroner/kWh til timen, hvor den koster 4 kroner/kWh og at flytte forbruget den modsatte vej. Her ligger også løsningen på at få fremtidens elsystem med langt mere end 50% vind og sol til at fungere. Det er virkelig vigtigt, at disse incitamenter ikke mindskes.

Det kan være hensigtsmæssigt med et mindre omfattende indgreb, der alene tager hånd om de overnormale profitter, som energikrisen har skabt. En løsning der er at foretrække fremfor, at der ændres på selve designet på markederne, som EU ellers har lagt op til.

I Danmark gælder det om hurtig målopfyldelse og implementering

Danmark har fået en ny regering. En regering der med statsministerens ord ikke blot ønsker at sætte mål, men at komme i mål. Det er et meget rammende ønske.

Der er rettelig nye mål, der kan sættes. Men det er mindst lige så vigtigt at få eksisterende mål til at blive til virkelighed. For der er et 2025-mål lige rundt om hjørnet, som vi ikke er på vej til at opfylde. Der er en række udbud på CCS-anlæg i støbeskeen, som skal blive til virkelighed. Der er en aftale om grøn skattereform for industrien, der skal omsættes til lov. Mens en træg proces om en grøn skattereform for landbruget afventer politisk handling. Listen er længere end dette. Men i sin kerne er pointen, at der er meget, der skal implementeres. Den implementering skal ske i år.

Det bliver derfor et travlt og spændende år.

En version af denne blog udkom, som bidrag til fællesdebat på Gridtech d. 5. januar 2023.