Klimakostråd er godt nyt for folkesundheden og kloden
I sidste uge lancerede fødevareminister Rasmus Prehn og Fødevarestyrelsen de nye officielle kostråd. De skal bidrage til at indfri klimalovens målsætning om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 70 procent i 2030 og samtidig give folkesundheden et løft.
Som noget nyt er kostrådene udvidet med et gennemgående klimahensyn, og dermed kan der sættes flueben ved en af anbefalingerne i CONCITO-rapporten om Klimavenlige madvaner fra 2019. Mest markant kommer det til udtryk i rådet om at skrue ned for forbruget af kød og mejerivarer. I stedet for skal vi så skrue op for især grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn i vores måltider.
Det er heldigvis sådan, at det, der er godt for vores sundhed, typisk også er godt for kloden, og derfor er det oplagt, at de officielle kostråd tager hånd om begge hensyn og er med til at klæde de danskere på, der gerne vil gøre noget godt for dem selv og deres omgivelser.
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
De syv nye officielle kostråd som du kan læse meget mere om på altomkost.dk lyder helt overordnet:
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand.
Det anbefalede indtag af kød og fjerkræ er reduceret til ca. 350 gram om ugen (mod tidligere højst 500 gram rødt og forarbejdet kød) med fokus på især at begrænse indtaget af okse- og lammekød. Og det anbefalede indtag af mælkeprodukter er reduceret til 250 ml dagligt (mod tidligere 250-500 ml), når du spiser planterigt og varieret.
Til gengæld skal der bl.a. skrues op for bælgfrugter som fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, linser og kikærter. Ca. 100 gram om dagen (tilberedt mængde) er tilpas (ud over de 600 gram grøntsager og frugter), når du spiser planterigt og varieret.
I teorien kunne indtaget af animalske fødevarer godt være lavere end det anbefalede uden at gå på kompromis med sundheden. Men her har Fødevarestyrelsen angiveligt forsøgt at ramme en balance, hvor kostrådene på den ene side gerne må være krævende i forhold til danskernes nuværende madvaner, men på den anden side også skal være relevante og få så mange som muligt til at ændre madvaner.
Det kan selvfølgelig diskuteres, om de nye kostråd rammer den helt rigtige balance, og om der er taget tilstrækkelige hensyn til faktorer som dyrevelfærd, skovrydning i sojaproducerende lande mv. Men det vil helt sikkert være et stort skridt i den rigtige retning, hvis danskerne rent faktisk efterlever dem.
Bred opbakning og virtuel lanceringsevent
Kostrådene blev lanceret med et fælles debatindlæg af fødevareministeren, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, DTU Fødevareinstituttet, Danmarks Naturfredningsforening og CONCITO samt et virtuelt lanceringsevent, som kan ses i videoen nedenfor. Her spiller undertegnede skribent en birolle med en forklaring på, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på fødevareforbruget i forhold til klimaet.
Det er det bl.a. fordi klimaaftrykket fra fødevarer og drikkevarer i dag udgør knap 20 procent af gennemsnitsdanskerens klimaaftryk. Og ifølge den faglige baggrundsrapport fra DTU Fødevareinstituttet kan det aftryk reduceres med op til 35 procent, hvis vi vælger de mindst klimabelastende fødevarer indenfor hver kategori samt erstatter en del af kødet og mejerivarerne med plantebaserede alternativer. Hvis vi helt dropper de animalske fødevarer, vurderes reduktionspotentialet at være op mod 50 procent.
Kostråd kan ikke stå alene
Men kostrådene kan naturligvis ikke stå alene – hverken i kampen for klimaet og miljøet eller mod livsstilssygdomme. For selvom det nye klimahensyn i kostrådene forhåbentlig kan motivere mange flere til at spise mere planterigt og undgå madspild, viser erfaringen med de tidligere kostråd også, at der skal mere end kampagner og gode råd til, hvis danskerne for alvor skal ændre kostvaner. Derfor ligger der stadig en stor opgave foran både politikere, fødevareerhvervet og organisationerne for at fremme danskernes sundhed og for at få nedbragt fødevareforbrugets klimaaftryk.
Det kræver bl.a., at hele værdikæden fra jord til bord får mere fokus på at producere og udvikle produkter indenfor det plantebaserede som smagsmæssigt og ernæringsmæssigt kan friste de danske forbrugere til i højere grad at efterleve de nye kostråd.
I Folketinget samt regioner og kommuner bør de ansvarlige politikere skabe rammerne for, at de mest klimavenlige og sundeste fødevarevalg også bliver de nemmeste og billigste valg. Både gennem etableringen af et klart grønt prissignal i form af afgifter eller momsdifferentiering, og gennem krav om mere klimavenlige og planterige måltider i de offentlige kantiner og institutioner. Gerne med en konkret reduktionsmålsætning for måltidernes klimaaftryk a la de målsætninger Københavns Kommune og Aarhus Kommune vedtog i 2019.
Såvel offentlige som private virksomheders kantiner bør bidrage til, at danskerne kan leve op til de nye kostråd og bør som minimum sikre mulighed for at vælge et mættende og nærende plantebaseret måltid hver dag. Øvrige aktører som dagligvarebranchen og restaurationsbranchen kan eksempelvis bidrage ved at synliggøre klimaaftrykket af vores fødevareindkøb og måltider, og her kan Den store klimadatabase, som CONCITO lancerer i starten af februar i samarbejde med 2.-0 LCA Consultants og med støtte fra Salling Fondene, blive et vigtigt værktøj.
Sæt i gang!
