Klimaplan for landbruget bør sikre markante drivhusgasreduktioner og fremtidssikre fødevareerhvervet
Få dage inden nedlukningen af Danmark i marts kom Klimarådet, Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren og Klimapartnerskabet for handel med en lang række bud på, hvorledes den danske fødevaresektor kan bidrage til at opfylde 70%-målsætningen i 2030. Perioden siden har været hektisk, ikke mindst på grund af corona-situationen og de deraf afledte udfordringer. Derfor er forhandlingerne på fødevareområdet ikke kommet i gang endnu, men det forventes at ske i starten af 2021.
Nu hvor vi forhåbentlig nærmer os et udspil fra regeringen samt politiske forhandlinger om dette, har CONCITO samlet op på de mange eksisterende forslag samt andre vigtige analyser siden foråret. Det har vi samlet i et notat om Fremtidens fødevarer i klimahandlingsplanen, hvor der - især med udgangspunkt i Klimarådets og Klimapartnerskabernes oprindelige bud - foreslås 20 prioriterede indsatsområder, der kan sikre et markant bidrag fra landbruget og fødevaresektoren til opfyldelsen af 70%-målsætningen i 2030 og ikke mindst målet om netto-nuludledning inden 2050.
Vigtige overordnede principper
CONCITO anbefaler fem overordnede principper, der bør ligge til grund for fødevaresektorens klimaindsats, så den både har den nødvendige langsigtede effekt samt tager højde for primærproduktionens samspil med samfund og natur.
Først og fremmest tager det tid at få ændringerne integreret i landbrugsproduktionen pga. en høj grad af specialisering og et biologisk komplekst landbrugssystem, og et vigtigt princip er derfor, at få begrænset udledningerne i de eksisterende produktionsgrene så meget som muligt, så hurtig som muligt.
Derudover bør man principielt angribe udfordringen langsigtet, så indsatserne også giver mening i forhold til at sikre netto-nuludledning inden 2050, og ikke kun har fokus på klimaeffekten frem mod 2030 med risiko for kortsigtede løsninger.
Det er et centralt princip, at udviklingen af landbrugsproduktionen også skal bidrage til at beskytte miljø og biodiversitet, og tiltagene derfor bør sammentænkes på tværs af klima, miljø, biodiversitet.
Så er der udfordringen med den animalske produktion, som er en kerneudfordring for både de danske og de internationale målsætninger om at producere tilstrækkeligt med fødevarer på et mindre areal. Den udfordring bør Danmark også bidrage til at løse, hvilket betyder, at balancen mellem husdyrproduktionen og produktionen af vegetabilske fødevarer bør ændres.
Sidst men ikke mindst bør landmanden tænkes ind som en central aktør i klimaomstillingen. De personer, der skal gennemføre omstillingen, bør naturligvis også inddrages aktivt i både forskning og udvikling, implementeringen af nye klimatiltag på bedriften samt i udviklingen af den nye værdikæder, der bidrager til at gøre både primærproduktion, forarbejdning, handel og forbrug langt mere klimaansvarligt.
Prioriterede indsatsområder
CONCITO peger på 20 prioriterede indsatsområder, der kan sikre et markant bidrag fra fødevaresektoren til at nå 70%-målet i 2030. De mange forslag dækker over tiltag, der umiddelbart kan implementeres, men også en række tiltag, der skal videreudvikles. CONCITO peger især på udtagning af lavbundsjorde som et vigtigt og relativt billigt tiltag. Der er mange udfordringer, som også en ny analyse fra klimrådet og flere eksperter påpeger, men det ændrer ikke ved potentialet i udtagning af lavbundsjorderne.
Foruden udtagning af lavbundsjorder anbefales det, at tage markante områder af de mere marginale jorde ud til urørt natur og genplantning af skov. For at kunne opnå dette er det bydende nødvendigt at se på tiltag, der vil kunne fremme en øget produktivitet på de resterende landbrugsarealer. Dette vil bl.a. indebære en indsats for at øge jordens generelle frugtbarhed samt en øget satsning på at producere væsentligt mere vegetabilsk i Danmark som alternativ til den nuværende animalske produktion, der beslaglægger store arealer.
For at løfte hele værdikæden fra jord til bord og ændre markedsfundamentet for den danske landbrugsproduktion, så er forbrugssiden og styrket efterspørgsel af mere klimavenlige fødevarer en uhyre vigtig del af indsatsen. Her kan især de offentlige indkøb benyttes til at øge efterspørgslen af danske vegetabilske råvarer og plantebaserede produkter.
Derudover kan tydelige prissignaler og korrekte samt transparente klimaanprisninger af fødevarer bidrage til, at forbrugerne i højere grad træffer de rette valg på supermarkedernes hylder. Dette vil være en vigtig drivkraft for at flytte hele fødevaresektoren i en retning, der gør 2030-målene realistiske.
Endelig er det et vigtigt element, at folkesundheden vil drage nytte af en kostomlægning fra den nuværende gennemsnitlige danske kost, der er meget tung på indtag af animalske produkter over mod en mere varieret, planterig og sundere kost, der også er mere klimavenlig. Nye undersøgelser viser, at en omlægning af danskernes kostvaner vil kunne give en samfundsøkonomisk gevinst på adskillige milliarder kroner om året.
Alle tilgængelige klimatiltag skal ned fra hylden
Da fødevareproduktionen baserer sig på dyrkningen af biologiske systemer, og udviklingen samt skabelsen af nye datagrundlag oftest er langsom og kræver flere års validering, så er der også mange usikkerheder om, hvilken effekt vi i sidste ende får af de forskellige klimatiltag. Derfor bør man satse bredt på at inkludere alle tilgængelige klimatiltag, da flere med stor sandsynlighed vil vise sig at have mindre og i værste fald ingen nævneværdig effekt.
CONCITO anbefaler derfor, at kigge på alle de fremsatte forslag, at man kommer i gang med de ting, der kan implementeres nu og her, og at man ikke sætter sin lid til, at de lovende teknologiske gennembrud bliver den altoverskyggende game-changer.
Det er en stor udfordring, der ligger foran os, men der ligger potentielt også mange nye erhvervseventyr og venter. Holland er et godt eksempel, hvor man i øjeblikket gearer forskningen og reguleringen af landbrugserhvervet hen mod især det plantebaserede og nye dyrkningssystemer, hvor nye markeder netop kan booste den hollandske produktion over i nye innovative former, der samtidig tilgodeser de udfordringer vi har i forhold til klima, miljø, natur og biodiversitet.
Derfor skal de mange tiltag i CONCITO-notatet, som på sigt vil ændre den danske fødevaresektor fundamentalt, ikke ses som afvikling af dansk landbrug, men som en bæredygtig udviklingsvej og forberedelse til fremtidens nye markeder på verdensplan. Det vil også være en udvikling, som er nødvendig for at fremtidssikre landbrugsproduktionen, da det snævre fokus på en intensiv animalsk produktion pludselig kan give bagslag som netop set med den danske minkproduktion.
Men transformationen af landbruget og danske fødevareværdikæde kræver mere politisk mod. Hertil skal interesseorganisationerne i væsentlig højere grad træde ind på den nye scene, de etablerede fødevareproducenter skal geare udviklingen af nye alternativer til de animalske produkter og vi skal gentænke den danske andelstanke og produktionsmodel, som i øjeblikket virker noget ude af takt med den udvikling, der sker rundt omkring os. Derved kan Danmark også træde mere helstøbt ind i den rolle, vi gerne vil give os selv, uden at det klinger alt for hult. Nemlig som et grønt foregangsland, der bidrager til at brødføde os selv og verden med et så lavt klimaaftryk som muligt.
