Der skal mere politisk skub på produktionen af planteproteiner i Danmark
Et vigtigt element i at opfylde Parisaftalens klimamål er, at fødevareproduktionens klimaaftryk sænkes ved at skifte diæt fra animalsk producerede produkter til plantebaserede alternativer med væsentligt lavere klimaaftryk, bl.a. i form af proteinafgrøder. Spørgsmålet er, hvordan den danske fødevareproduktion kan spille ind her? Kan vi producere planteproteiner i ordentlig kvalitet og som forretningsmæssigt alternativ til den animalske produktion, og hvordan vil efterspørgslen på produkterne blive fremadrettet? Hvad skal Danmarks rolle være, og hvorledes kan især landbrugsproduktionen udnytte mulighederne? Det var temaet for et CONCITO-tænketræf den 26. oktober.
Tænketræffet blev afholdt hos Teknologisk Institut i Taastrup samt virtuelt og blev indledt med præsentationer fra Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling, Gabriela Renee Aliande Robles fra Københavns Universitetet, Rikke Miklos fra Organic Plant Protein og Malene Lihme Olsen fra Teknologisk Institut.
En af hovedkonklusionerne fra tænketræffet var, at der kommer en stigende efterspørgsel på planteproteiner både til foder og fødevarer, men at der stadig skal udvikles en del på produktionen for at den bliver konkurrencedygtig. Der er behov for mere F&U, både for at højne kvalitet og sammensætningen af proteinerne i eksempelvis bælgplanter, men ligeså vigtigt for at gøre planterne mere dyrkningsstabile og håndterbare for landmænd under vores nordiske breddegrader. Det kræver også at der kommer gang i danske forædlingsprogrammer, som skal drives af en øget produktion af proteinafgrøder på danske marker.
Præsentationerne på mødet viste, at der er mange spændende projekter i gang både indenfor forskningen, men også ude hos primærproducenterne der aftager råvarerne, hvor planteprotein enten forarbejdes om til ingredienser eller direkte til vegetariske madvarer. Disse projekter isolerer sig ikke kun til Danmark men sker i hele den skandinaviske region og i EU projekter ned gennem Europa. Men rammevilkårene i Danmark er ikke optimale for at geare produktionen yderligere. Det kræver blandt andet politisk handling hvad angår anprisning af vegetabilske fødevarealternativer, prissignaler på mere belastende animalske fødevarer og fokus på hele sundhedsaspektet i at spise mere vegetabilsk. Hertil skal der laves incitaments-strukturer i dansk landbrugsproduktion, således så nye generationer af landmænd ikke bare traditionelt går ind i en stor animalsk produktion.
Der var lidt diskussion om, hvorvidt det nye eventyr indenfor græsprotein, og generelt udviklingen af protein til fodring som alternativ til soja, ville risikere at blive bundet så stærkt op på den eksisterende animalske produktion, således så vi fastholder produktionsmønstrene som de er i Danmark dagen i dag. Men der var dog konsensus om, at hensyn til både natur, miljø, biodiversitet og klimaudfordringerne både nationalt såvel som internationalt taler for, at vi finder en væsentligt bedre balance mellem den vegetabilske og den animalske produktion i Danmark, og at en langt større del af det danske landbrugsareal skal bruges til produktion af fødevarer og ikke foder, som det er tilfældet i dag. Det kræver at hele værdikæden bliver løftet helt fra F&U, uddannelser indenfor fødevareerhvervene, rådgivning af landmænd over bedre rammevilkår for produktion og forarbejdning til information og guidning af forbrugerne til i sidste ende at træffe de rette valg.
Endelig var der både oplæg om - og syn for sagen af - at fremtidens produktion af grønne proteiner sagtens kan komme fra lange gennemsigtige rør i form af dyrkningen af mikroalger. Der er store potentialer i blandt andet at koble mikroalge reaktorer til biogasanlæg, og udnytte noget af den CO2 der er til overs ved biogasproduktionen til effektiv produktion af grønne alger. Disse kan bruges som proteinkilde til en lang række formål, og det med en produktivitet der potentielt kan overgå det man kan i planteproduktionen.
Alt i alt viste mødet, at der er en stor vilje, innovation og udvikling i gang i Danmark og rundt om i Europa, der for alvor vil kunne drive en omstilling af den danske fødevareproduktion overmod flere vegetabilske produkter. Men deltagerne understregede også at der skal banes nogle veje via politiske visioner og rammevilkår samt mere proaktive interesseorganisationer indenfor erhvervet, til at støtte op om de mange landmænd, der står klar til at springe ud i de nye vegetabilske eventyr.
