Tænk byerne ud fra landskabet

Det var nogle af de spørgsmål, der blev sat til debat på CONCITO tænketræffet ”Hvordan tager vi naturen alvorligt i fremtidens byer?” Nogle af svarene kom fra arrangementets tre oplægsholdere:

• Morten Leicht Jeppsen, Urban Hortikulturist, Metropolitan Metaculture
• Karoline Liedtke-Sørensen, Head of Landscape, Cobe
• Natalie Marie Gulsrud, Assistant Professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Klassiske parker versus naturbaseret design

Byens grønne åndehuller er højt eftertragtede. Både i forhold til hvor vi vælger at bo og hvor vi bruger vores fritid. Men der er forskel på at skabe mere grønt i byen – og på at skabe bynatur med naturkvaliteter, der er godt for både mennesker, biodiversitet og klimaet. Klassiske parklandskaber med græsplæner og ensidige typer træer har typisk en lav biodiversitet. Anderledes ser det ud, når man vender blikket mod naturbaseret design, der giver værdi både biologisk, økologisk, æstetisk og socialt.

Morten Leicht Jeppsen, der er både landskabsarkitekt og gartner, bruger naturregistreringer som et vigtigt element til at forstå, hvordan forskellige beplantninger optager CO₂ og spiller funktionelt sammen med både jordbund, træer, planter og mennesker. Målet er at opnå en langt højere biodiversitet og naturkvalitet. Og en større æstetisk kvalitet i byens grønne områder.

”Hvis vi ser på naturens egne designprincipper og udnytter naturen med naturen, kan vi skabe langt mere helstøbte og mangfoldige byer, der imødekommer fremtidens klima,” er budskabet fra Morten Leicht Jeppsen.

Fra et klimaperspektiv handler det blandt andet om at forstå, at CO₂ også kan lagres i planter under jorden – og ikke kun i træer. Men for at kunne bruge naturbaseret design i udviklingen af fremtidens grønne byer, er vi nødt til at forstå planters og træers livsstrategier, funktionelle samspil og se naturen som en positiv samarbejdspartner.

Natur-Struktur-Plan for Jernbanebyen

På det tidligere godsbaneterræn mellem Sydhavnen og Vesterbro i København tegnes der for tiden på et nyt byområde med en mere stedbaseret og mangfoldig bynatur. Et tværfagligt team med arkitektfirmaet Cobe i spidsen vandt i april 2021 konkurrencen om at udvikle Jernbanebyen – en ny grøn bydel midt i København, hvor alle har nærhed til det grønne, og hvor områdets historie spiller en central historie.

”Visionen er at skabe en ny type bynatur med afsæt i stedets egenart og særlige kultur- og banenatur,” fortæller Karoline Liedtke-Sørensen, leder af Cobe’s landskabsafdeling. For at understøtte dette er der udviklet fem udviklingsstrategier, der bl.a. lader områdets grønne struktur være styrende for den fremtidige byudvikling, kommende bykvarterer og forskellige funktioner i området.

Udgangspunktet er en kortlægning af de eksisterende strukturer og stemninger, vegetationstyper og habitater, som Metropolitan Metaculture står for som en del af Cobe teamet. Resultatet er en Natur-Struktur-Plan, der kommer til at være afgørende for udviklingen af den nye grønne bydel. ”Det er helt afgørende, at naturen er synlig i alle fremtidige byrum,” forlyder det.

Det forventes, at selve anlægsfasen af Jernbanebyen Syd påbegyndes i 2025.

Natur-Struktur-Plan for Jernbanebyen. Illustration: Cobe.

Naturbaseret drift er godt for både klima og økonomi

At arbejde med en naturbaseret tilgang til landskabsdesign og byudvikling kræver et nyt blik på naturen: Nye måder at arbejde med den på. Kompetenceopbygning af både anlægsgartnere og driftspersonale. Samt ikke mindst en øget dialog og videnopbygning mellem landskabsarkitekter, investorer, bygherrer m.fl.

Det gode budskab er, at der er penge at spare på bundlinjen ved naturbaseret drift. I form af sparede mandetimer og dermed økonomi. På sigt er den naturbaserede tilgang billigere i drift end traditionelle grønne byrum. Men det kræver, at bygherrer og kommuner er klar til at arbejde med det grønne på en ny måde, som er mere langsigtet og involverer flere fagligheder, eksempelvis biologer og antropologer.

Klimaet er en anden god grund til at anvende naturbaserede løsninger i byudviklingen. Blandt andet i forhold til håndtering af de øgede og mere intense regnmængder, som følger af klimaforandringerne. ”Der er behov for at tænke byerne ud fra landskabet,” som Karoline Liedtke-Sørensen siger. ”Det drejer sig om et øget samspil mellem arkitektur og landskab, så der fremover ikke laves projekter uden landskab."

Bynatur er vejen til grønne fællesskaber 

At skabe fremtidens grønne og bæredygtige byer handler også om at lytte til borgerne, når de står sammen om det grønne i byen og er enige om, at naturområder og biodiversitet vejer tungere end flere boliger. Modstanden mod byggeprojektet på Amager Fælled er et godt eksempel på en konflikt, hvor politikerne ikke accepterer borgerne som aktive forkæmpere for den grønne og mangfoldige by. For det handler ikke om en folkelig modstand mod byudvikling generelt, men om at værne om de grønne oaser i byen og bevare Fælleden som et rekreativt frirum. Byg et andet sted, er budskabet.

Natalie Marie Gulsrud, der er forsker med speciale i byens grønne infrastruktur og social bæredygtighed, præsenterede på tænketræffet en række eksempler fra ind- og udland på, at byens grønne områder både kan bruges til at håndtere sociale udfordringer og til at involvere lokale borgergrupper. I Melbourne har man for eksempel udviklet et ’citizen forester’ program, hvor byens administration træner og giver frivillige borgere medansvar for at vedligeholde grønne byområder og registrere bytræer via en app. En ren win-win for begge parter: Bystyret sparer penge og grønne ildsjæle fra alle samfundslag får ansvar og indflydelse.

Pointen er, at grønne områder ikke kun er en kampplads. Bynatur er en magnet til at skabe grønne fællesskaber i byen. Lad os huske på det i den fremtidige byudvikling.

Tænketræffet fandt sted 7. september 2021 og var arrangeret i samarbejde med Metropolitan Metaculture.

Fællesskab i det grønne. Foto: Banegaarden.