Tænketræf: Byernes rolle i den globale klimaomstilling

COVID-19 som både chok og mulighed
Byerne er hårdt ramt af COVID-19. FN peger på, at 95% af COVID-19 tilfældene har været i byområder. De fleste systemer i byerne har været påvirket; sundhed, uddannelse, offentlig transport, kulturlivet, detailhandel etc. Pandemien tydeliggør sårbarheden og uligheden i verdens byer, herunder at lavindkomstgrupper og frontmedarbejdere typisk rammes hårdest. Byerne har dog også formået at udrulle modige innovative løsninger under pandemien såsom cykelstier, bilfri gader og nye økonomiske modeller. Med færre biler på vejene som følge af nedlukningen har borgere på tværs af verdens byer oplevet renere byer med mindre luftforurening, og mange ønsker ikke at gå tilbage til luftforureningen før pandemien. Pandemien giver – som alle andre kriser – et mulighedsrum for at gentænke måden vi lever og indretter vores byer på.

En grøn genstart i byerne er nødvendig
Leo Horn-Phathanothai, direktør for strategi og partnerskaber i WRI Ross Center for Sustainable Cities understreger, at vi bør bruge pandemien til en grøn genstart af økonomien. Den grønne genstart skal understøtte mere resiliente systemer i byerne inden for både fysisk og social infrastruktur med løsninger, der går på tværs af sektorer. En international rapport fra 2020 om dekarbonisering af transportsektoren dokumenterer, at COVID-19 har vist, at det er muligt at skabe hurtige systemiske forandringer. Men selvom COVID-19 har givet en global CO2-reduktion, er denne kortsigtet og FN’s Emission Gap rapport 2020 peger på, at en grøn økonomisk genstart er nødvendig for at se en signifikant drivhusgasreduktion i 2030.

En grøn genstart inden for mobilitet, vedvarende energi, byggeri, naturbaserede løsninger m.m. giver flere jobs end de traditionelle sorte og grå jobs viser en ny international analyse fra Coalition for Urban Transitions. I lyset af COVID-19 står jobskabelse højt på mange lokale og nationale regeringers dagsorden og opkvalificering fra sorte til grønne jobs er helt afgørende.

Pandemien har også peget på, at samarbejder mellem verdens byer er vigtige for at understøtte videns- og erfaringsudveksling om håndtering af krisen. Dette er der også brug for fremadrettet, for den grønne genstart kommer ikke af sig selv. Der blev på tænketræffet peget på, at mange genopretningspakker verden over holder fast i at genbygge status quo uden tilstrækkelige grønne investeringer eller inddragelse af byerne. Inddragelse af byerne i den grønne genstart og klimadagsorden er af afgørende betydning, da byerne står for omkring 70-75% af de globale drivhusudledninger og har potentiale til at levere 40% af reduktionerne i Parisaftalen. Byerne er med andre ord en af nøglerne til at løse klimakrisen.

Et nyt kompas for det 21. århundrede
For at løse det 21. århundredes udfordringer er der brug for et nyt kompas, hvilket dougnutøkonomien udarbejdet af økonomen Kate Raworth er et bud på. Doughnutmodellen udstikker en vision for, hvordan vi kan leve et godt liv inden for ’doughnutten’, dvs. sikre et socialt fundament for menneskers trivsel inden for de planetære grænser. Dougnutøkonomien lægger det 20. århundredes vækstparadigme på hylden og sætter menneskers og klodens trivsel i centrum.

Thriving Cities initiativet i det internationale bynetværk C40 ser på, hvordan doughnutmodellen kan gøres konkret i byers arbejde. Programleder Julia Lipton og kollegaer har i projektet udarbejdet et City Portrait værktøj til formålet, som når hele vejen rundt om dougnutten med lokale, globale, miljømæssige og sociale perspektiver.

Værktøjet er tænkt til at understøtte samarbejde på tværs af forvaltninger og byernes mange aktører, som kan skabe de nødvendige holistiske løsninger, der er brug i det 21. århundrede. På tænketræffet blev der peget på vigtigheden af at indtænke klimaindsatsen i eksisterende initiativer og dagsordener inden for for eksempel sundhed og uddannelse, hvilket doughnutmodellen kan bidrage til.

C40’s arbejde med modellen har indtil nu resulteret i doughnutøkonomi byportrætter af eksempelvis Amsterdam.

Byerne kan ikke gøre det alene
Som C40’s arbejde understreger, er det nødvendigt, at byerne samarbejder med borgere, virksomheder og andre byer for at lykkes med klimaomstillingen. Et fælles internationalt byinitiativ Coalition for Urban Transitions understreger også behovet for mere samarbejde mellem nationale regeringer og byer. En analyse fra koalitionen viser, at nationale regeringer har det primære ansvar for omstillingspotentialet i byerne (67%), hvis man medregner dekarbonisering af elektriciteten. Uden sidstnævnte er tallet dog nærmere 35%.

En anden analyse fra Coalition for Urban Transitions af bl.a. Nicola Tollin, professor ved Syddansk Universitet, peger på at byerne generelt ikke spiller nogen særlig rolle i nationalstaternes forpligtelser i internationale klimaaftaler, også kaldet NDC’er (National Determined Contributions). Analysen viser bl.a. at det kun er 17 lande, som beskriver byernes rolle i forhold til både klimatilpasning og klimareduktioner (ud af de 164 NDC’er fra verdens lande). Særligt europæiske og nordamerikanske landes beskrivelser af byernes rolle i nationalstaternes klimaforpligtelser er mangelfuld.

Et tættere samarbejde mellem byer og nationalstater er nødvendigt, hvis omstillingen i byerne skal lykkes. Coalition for Urban Transitions foreslår, at nationalstaterne fremadrettet laver målrettede nationale strategier, der skal understøtte og koordinere byernes klimaindsatser med de nationale indsatser.

Der blev på tænketræffet peget på, at FN for nyligt har udarbejdet nye guidelines til medlemslandenes NDC’er, som kan understøtte, at landene forholder sig mere til byernes bidrag. Der mangler dog stadig foregangslande, der går aktivt ind i processen med at inddrage byerne i deres NDC’er.

Læs mere om den danske stats rolle for danske byers grønne omstilling i dette CONCITO debatindlæg.

På tænketræffet blev der også peget på vigtigheden i at understøtte borgernes rolle i klimaomstillingen. Et dansk forskningsprojekt COMPASS undersøger bl.a. hvordan grønne fællesskaber motiverer og inspirerer borgere til at leve mere klimavenligt. Projektet viser, at borgere som er en del af grønne fællesskaber har et klimaaftryk, som er omkring 30% lavere end gennemsnitsdanskeren.

International inspiration går begge veje
Den internationale klimadagsorden går entydigt i retning af at prioritere byerne som grøn motor for en mere klimarobust verden, der sætter menneskers og klodens trivsel i centrum. For at dette skal lykkes, er det afgørende at bruge den mulighed for en grøn genstart af byerne, som COVID-19 har skabt. Endelig er der brug for mere samarbejde både i og mellem byer og at nationale regeringer understøtter byerne med de rigtige rammebetingelser.

I CONCITO arbejder vi med, hvordan international viden kan understøtte danske byers klimaarbejde og modsat; hvordan danske byer og kommuner kan inspirere internationalt. Dette gør vi bl.a. i projektet DK2020, hvor 66 danske kommuner lige nu arbejder med den samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i C40 netværket. Det er første gang, at C40’s Climate Action Planning Framework bliver brugt i og videreudviklet af mindre byer og kommuner. Dermed er DK2020 kommunerne med til at inspirere byer verden over og skrive international klimahistorie.

Tak for i år!
Med dette sidste tænketræf i 2020 ønsker CONCITOs byprogram alle en glædelig jul og et godt nytår!

Vi glæder os til at se jer i det nye år og vil i januar sende program med datoer for tænketræf i 2021 ud.

Er du medlem af CONCITO og interesseret i at deltage i vores bygruppe, er du velkommen til at sende en mail til Anna Esbjørn på ae@concito.dk