Vi er alle klar til sandheden om klima

Af Inge Nilsson, sekretariatschef, og Anna Esbjørn, programchef, Fremtidens Byer

Tusinder af mennesker var samlet i solskin til klimafolkemøde i Middelfart i dagene 2.-4. september. Både borgere, politikere og en hær af eksperter og organisationer mødtes langs havnen med udsigt til Lillebælt. En rød tråd i debatterne var vigtigheden af den folkelige opbakning for at sætte tempo på klimaindsatsen.

Afgørende at tale klima med borgerne

Flere talte om, at lovgivning gør det ikke alene. Beslutningstagernes magt ligger ikke kun i at lovgive, men i deres samtale med borgerne. Politikerne får lagt sig selv i et unødvendigt jerngreb ved ikke at fortælle sandheden.

For den grønne omstilling kommer til at kunne mærkes i vores hverdag. Der er noget, vi skal holde op med. Noget bliver dyrere. Og vi skal træffe vigtige valg i klimaets navn.

”Jo mere vi inddrager borgerne og tager dem alvorligt, desto større potentiale for klimahandling,” sagde professor Lars Tønder fra Københavns Universitet. Han pegede på, at målinger viser, at danskerne mener, at klima er vores største samfundsmæssige udfordring.

Men vi forholder os forskelligt til klimaudfordringerne. Nogle bliver handlingslammende. Nogle tror at teknologien vil redde os. Og nogle accepterer, at omstillingen godt må gøre ondt, fortalte han.

Politikerne har et ansvar for at gå forrest

På Klimafolkemødet var ét telt dedikeret til DK2020 – et projekt, der støtter landets kommuner i at lave ambitiøse klimahandlingsplaner. Syv borgmestre og lokalpolitikere var på scenen i DK2020-teltet og drøftede de lokale ambitioner. Hvad er der på menuen i kantinen? Er flere veje vejen frem? Hvor skal vindmøllerne stå? Det var nogle af de lokale dilemmaer, de debatterede.

Den grønne omstilling kan ses – og det må vi forholde os til. Et ændret landbrug, mere skov, flere solceller og større vindmøller bliver en del af landskabet i de danske kommuner. Engagementet var stort og politikerne lagde vægt på at have borgerne med i alle centrale beslutninger.

”Det er et politisk ansvar at gå foran, sætte en vision og inspirere borgerne.” Sådan sagde Francisca Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune. Også fra lokalpolitikerne fra Lejre, Lemvig, Aarhus, Fredericia, Roskilde og Gentofte var der konkrete bud på løsninger og lokal forankring af klimaindsatsen.

Klimakrisen bliver konkret når katastrofen rammer

Et andet budskab var, at vi skal passe på med at simplificere klimakrisens løsninger. ”Det er komplekst. Det store spørgsmål er, hvordan vores systemer og organisationer kan håndtere denne kompleksitet,” sagde Connie Hedegaard. Det er et dilemma, som politikere bliver nødt til at tage alvorligt. For hvordan gør vi det komplekse folkeligt?

Mange tusinder siders rapport om klimaets tilstand læses ikke til morgenkaffen - som den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC. ”Men når 169 tyskere dør på en julidag i Tyskland som følge af voldsomme oversvømmelser, så passer dét vi ser med dét, vi læser i IPCC-rapporten. Og så kommer det tæt på” var meldingen fra Connie Hedegaard.

Alle bør interessere sig for klimaet

Professor Steen Hildebrandt pointerede, at de nødvendige ændringer ikke kommer ikke af sig selv.

”Der er ikke stemmer i at sige, at det kommer til at gøre ondt. Jeg gad godt se den politiker, der tør sige det.”

Connie Hedegaard supplerede med en kommentar om, at for hver gang politikere på Christiansborg siger, at løsningerne ikke må gå ud over nogen, mister de troværdighed.

Vi så med corona, at en regering kan komme med meget alvorlige budskaber, vise handlekraft og vinde befolkningens respekt. Der er brug for det samme for klimaet!

Den demokratiske samtale skal blomstre i alle dele af landet. ”Man kan ikke være et dannet menneske i det 21. århundrede uden at interessere sig for klima,” var det mest hårdtslående udsagn fra Connie Hedegaard på årets klimafolkemøde.