Connie Hedegaard: Det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver afgørende for farten på EU's grønne omstilling

Danmark er et lille land, også i Europa, men det lyder ofte, at vi sætter store aftryk på EU-politikken, og særligt klima. Hvor ser man det, og hvilke muligheder giver det de 14 danske parlamentarikere? 

Hvis man som politiker spiller sine kort rigtigt, kan man sætte store aftryk på EU. Folk tror tit, det tager 100 år at komme igennem med noget. Men jeg kan fra egen erfaring sige, at da vi lavede de første klimmål for 2030, og afsatte 20% af hele EU’s budget til grøn omstilling, gik der ca. to et halvt år fra vi fik tanken præsenteret, og til det var vedtaget politik i alle medlemsstater. 

Tit taler vi om EU som det der nede i Bruxelles, som om det er nogle andre end os. Men det er jo os, forslagene skal komme et sted fra, og nogen skal skubbe på. Det har danske parlamentarikere traditionelt været dygtige til på den grønne dagsorden – miljø, klima, natur – fx på energieffektivitet, som både Bendt Bendtsen og Niels Fuglsang har skubbet på for. 

Vi har nu haft en periode under kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvor der er vedtaget virkelig meget klimapolitik. Hvilken rolle spiller MEP’erne her?

Traditionelt har parlamentet været de allermest grønne, men det har ændret sig de seneste år, bl.a. fordi vi har krig i Europa, vi skal bruge mange penge på forsvar og sikkerhedspolitik, og nu er der også konflikt i Mellemøsten, og så er der er inflationen. Heldigvis har vi haft en kommissionsformand, der har turde tage store skridt fremad. Det fortsætter jo ikke nødvendigvis, og vi har senest set von der Leyen give efter overfor landmændene, så det er fuldstændig afgørende, hvilke ministre vi er repræsenteret af og hvilke MEP’ere, vi har.

Min store bekymring er, at man bliver ved med at diskutere meget ambitiøse og fine mål, men at folk så viger tilbage, når det så kommer til at levere på målene. Men uanset hvad vil de kommende fem år være domineret af, hvad vi konkret gør med landbrug, transporten, industripolitik og hvordan vi får leveret på målet om at fordoble vedvarende energi inden 2030. 

Derfor skal vi helst have folk i Europa-Parlamentet, der godt kan lide at arbejde med det konkrete og ikke kun målsætninger, og som har respekt for, at det er fint med mål, men kunsten i et demokratisk samfund er at få befolkningen med sig. Det er dem, der skal leve med det, og gøre det – og det kræver dialog om, hvordan gør vi det på en måde, så folk har lyst til at være med på den rejse. Det kræver blik for en engagerende fortælling og løsninger, som mennesker har lyst til at være en del af. 

Tidligere har du talt om EU's centrale rolle i den globale klimapolitik – men holder det stadig, nu hvor både USA og Kina begynder at tage klimapolitik alvorligt? Hvor står EU i dag?

I lang tid var Europa alene om at skubbe på den globale klimapolitik, men nu subsidierer især USA og Kina deres virksomheder, så vi har pludselig fået konkurrence i den grønne omstilling. Men EU er stadig helt afgørende i forhold til at skubbe de globale forhandlinger fremad. Tænk hvis Trump kommer tilbage og sætter det amerikanske engagement på pause igen. Ingen må undervurdere betydningen af, at der er et lokomotiv, der trækker tingene fremad, og det lokomotiv er altså EU

EU har også investeret big time i omstillingen og sat ambitiøse mål, så politikerne har gjort mange af de rigtige ting for at bevare Europas førende stemme på klima.

Men det er klart, at de næste fem år bliver helt afgørende for, om det kan vare ved. 

Hvad bekymrer dig her?

En ting er at sætte mål og give prissignaler til virksomheder – men nu kommer det tættere på borgerne, og så bliver de sværere. Her kan det jo være fristende for travle politikere lige at sætte det her med klima på pause. Det hører vi politikere begynde at sige højt nu. Og det er bekymrende. For det ville da være tåbeligt, at lige nu, hvor resten af verden begynder at komme ind i kampen, så begynde at tøve og rulle baglæns. Der skal stadigvæk føres ambitiøs klimapolitik de næste fem år.

Hvor alvorligt skal vi tage de signaler, du taler om her?

Man skal tage tendenserne ret alvorligt. I 2004, da jeg blev miljøminister, kunne man næsten ikke have et møde uden, at [den klimaskeptiske debattør] Bjørn Lomborg også skulle være til stede og sige, at klimaet var ikke et problem. Det er vi jo lykkeligvis kommet forbi. Nu vil langt de fleste europæere være enige i, at der er et problem. For hold da op hvor vi begynder at se konsekvenserne; tørke i Spanien, vandmangel i Malta, og skovbrande der truer turisterne i Grækenland. Det er blev konkret og for real. 

Men mens det sker, begynder nogle partier i Europa, der ikke hidtil har været imod klima, at blive meget nervøse. Lige så snart nogen ruller ud med en traktor, kan man høre dem sige, at måske skal vi bare droppe det der klima. Det har vi jo ikke set i mange år.

Selvfølgelig skal politikerne lytte til folks bekymringer. Men det skal de gøre ved at sige: hvordan gennemfører vi en omstilling, der er fornuftig og socialt balanceret, så borgere ikke oplever at komme i klemme. Det er jo der, man skal bruge kræfterne. Jeg er bekymret for, at mange stemmer giver lidt medløb til, at vi kan da godt tage en slapper. Men det er det eneste, vi ikke skal gøre nu. Klimaet har brug for det stik modsatte. 

Hvad ser du som den vigtigste opgave for de nye MEP’ere og hvad skal vi som vælgere holde øje med?

Det nye Europa-Parlament skal fastlægge, hvordan det næste syv-årige EU-budget skal se ud – fx hvordan landbrugsstøtten skal skrues sammen, hvor meget skal vi prioritere forskning og grøn omstilling. Det er vigtige beslutninger. Og det er vigtigt, at vi får nogle danske stemmer, der holder klimafanen højt og får sat sig i udvalg, hvor de kan få indflydelse som fx Industri-udvalget. Det lyder måske kedeligt, men det er her alle forhold omkring energi og industri behandles. 

Uanset hvilket parti politikerne bliver valgt for, skal de i hver deres gruppering bære den grønne dagsorden med ind i diskussionerne. Som vælger skal man være opmærksom på, hvad mener kandidaterne egentlig om det grønne. Er det vigtigt for dem, eller kunne de glemme det dagen efter de er valgt? 

Hvad er din realistiske forhåbning til, hvad der kommer ud af dette EP-valg?

Dette valg er mere afgørende, end vi har set tidligere. Nogle af de store partigrupperinger ryster lidt på hånden, fordi de kan se, at nogle borgere er utrygge ved den måde, den grønne omstilling foregår på. Derfor er det SÅ nødvendigt at styrke de partier, der vil grøn omstilling men som også har blik for, hvordan vi får alle med. Det er vigtigt, at de får et stærkt mandat.