Derfor er oksekød dyrt på klimakontoen
Der har været meget fokus på oksekød i mediedækningen af den nye Concito-rapport om Danmarks globale forbrugsudledninger. Oplysningen om, at danskernes forbrug af oksekød står for mere end halvdelen af fødevareforbrugets udledning, er blevet mødt med kritik og undren i forskellige medier, bl.a. i kronikken i JP 3/9 af Thorkild Ellerbæk og et debatindlæg 4/9 af Peder Pedersen fra Fødevareforbundet NNF og Christian Lund fra Landbrug & Fødevarer Kvæg.
Derfor kommer her lidt opklaring om oksekøds klimaaftryk samt forklaring af, hvorfor oksekød fra malkekvæg ifølge Concitos opgørelse ikke er et bedre klimavalg end oksekød fra kødkvæg.
Nogle af de typiske kritikpunkter og påstande har været: 1) At oksekød fra malkekvæg er mere klimavenligt end oksekød fra kødkvæg. 2) At dansk oksekød er mere klimavenligt end udenlandsk oksekød. 3) At ekstensivt produceret oksekød på græs har meget lavere klimaaftryk end andet oksekød eller er decideret klimavenligt. Disse punkter gennemgås hver for sig i det nedenstående.
Oksekød fra malkekvæg fortrænger produktion af kødkvæg på det globale marked
Verdens kvægproduktion sætter pres på klimaet og biodiversiteten på grund af udledning af den kraftige drivhusgas metan samt en meget stor arealanvendelse til foder. Omtrent 20 pct. af de globale drivhusgasudledninger kan ifølge IPCC henføres til dyrkning af landbrugsjord. Det skyldes frigivelse af CO2 fra rydning af skov og anden natur, CO2 fra ændring i jordens kulstofindhold, metanudledninger fra drøvtyggeres fordøjelse, metan og lattergas fra husdyrgødning og lattergas fra forbrug af gødning samt omsætning af kvælstof til foderproduktion.
Formålet med Concito-rapporten samt Den store klimadatabase fra Concito og 2.-0 LCA consultants, som oplyser klimaaftrykket fra 500 almindelige fødevarer, er at belyse den fremtidige globale klimaeffekt af et ændret forbrug. Altså hvad vil den typiske effekt være af at købe oksefars til aftensmaden frem for frankfurtere eller falafler? Her giver den anvendte metode efter vores og mange andres mening det mest brugbare og retvisende resultat. En af fordelene er, at der i enhver beregning altid sammenlignes med et “nul-alternativ”. Eksempelvis konsekvensen af at efterspørge 1 kg oksekød sammenlignet med ikke at efterspørge. Dette repræsenterer effekten af de valg, vi kan træffe som professionelle eller almindelige forbrugere.
I disse beregninger får mælkeprodukter en ”rabat” på klimaaftrykket, da oksekødet fra den udtjente malkeko og dens kalve bidrager til at fortrænge forbrug af mere klimabelastende kødkvæg på det globale marked. Hvis det ikke var tilfældet, ville mælkeprodukternes klimaaftryk være markant højere.
Til gengæld betragtes klimaaftrykket fra malkekoens oksekød som værende på niveau med det globale gennemsnit, da forbruget heraf bidrager til at øge den globale efterspørgsel på oksekød, og da den globale udvidelse af oksekødsproduktionen typisk sker i ineffektive, rene kødkvægsproduktioner. En ændring i efterspørgslen på oksekød vil ikke påvirke antallet af malkekøer. I et globalt fødevaremarked er der således en stor klimagevinst ved at reducere forbruget af oksekød i Danmark, og hvis vi ikke selv kan spise alt oksekødet fra dansk malkekvæg, kan det sælges i udlandet og bidrage til at fortrænge produktion af kødkvæg der.
Mange af landbrugets aktører fremhæver, at en reduktion af dansk husdyrproduktion vil føre til en forøgelse af mere klimaskadelig udenlandsk produktion, hvilket er korrekt i det omfang, at dansk produktion er bedre end udenlandsk. På samme måde vil en reduktion i dansk oksekødsforbrug naturligvis bidrage til at reducere udenlandsk oksekødsproduktion.
Klimaaftryk fra dansk kvægproduktion på niveau med andre industrialiserede lande
Det har været fremhævet, at dansk kvægproduktion generelt er mere klimaeffektiv end andre landes kvægproduktion, og at man derfor kan købe dansk oksekød med god klimasamvittighed. Og det er korrekt, at Danmark er med i førerfeltet, når det kommer til klimaeffektiv kvægproduktion, men ifølge en ofte fremhævet rangordning af forskellige landes mælkeproduktion fra World Resources Institute (WRI), ligger Danmark på niveau med andre industrialiserede lande som USA, Holland, Tyskland og New Zealand.
WRI’s rangordning er baseret på ældre og ufuldstændige data og skal tolkes med forbehold, men den understreger, at danske kvægproducenter ikke kan hvile på laurbærrene, hvis de vil fastholde en plads i førerfeltet for klimaeffektive producenter. Derudover understreger WRI meget klart, at et markant mindre forbrug af klimabelastende fødevarer som mælk og oksekød i verdens rige lande er et centralt element i klimaomstillingen af det globale fødevaresystem.
Kødkvæg på græs er ikke klimavenligt
I Den store klimadatabase er det gennemsnitlige klimaaftryk fra oksekød opgjort til ca. 50 kg CO2e pr. kg slagtekrop. Til sammenligning udleder grisekød gennemsnitligt ca. 4 kg CO2e pr. kg, kylling 2 kg pr. kg og en plantefars baseret på soja eller ærter udleder under 1 kg pr. kg.
Disse resultater belyser ikke variationen i klimaaftryk på de forskellige varer for specifikke lande, produktionssystemer eller producenter. Hvis man ønsker dette belyst, bør man gå mere i detaljen, end hvad der er data for bag Den store klimadatabase.
Vi anerkender drøvtyggernes gavnlige effekt i forhold til naturpleje, lokal biodiversitet osv. Men kvæg i det antal, vi har i dag globalt, er en væsentlig del af problemet i forhold til fødevaresystemets klimabelastning samt manglen på plads til vild natur og skov, og mange kreaturer i ekstensive produktionssystemer gør ikke sagen bedre.
Naturkvæg i et begrænset omfang kan have gavnlig effekt på naturpleje og biodiversitet. Ifølge dokumentation fra bl.a. Aarhus Universitet lever naturkvæg dog typisk længere, spiser mere og udleder væsentligt mere metan pr. produceret enhed end intensivt produceret kvæg, så det kan ikke betragtes som en klimavenlig produktionsform.
Aktører inden for den økologiske kvægproduktion har fremhævet, at græsmarker potentielt kan indlejre så meget kulstof, at det mere end opvejer kreaturernes klimapåvirkning via metanudledning og arealanvendelse, men dette findes der ikke videnskabelig belæg for. Det skyldes, at denne indlejring dels har begrænset påvirkning af drivhusgasudledningen sammenlignet med kødkvægs udledninger af metan, og dels vil indlejringen ikke fortsætte i al evighed, da græsmarkerne på et tidspunkt opnår en ligevægt, hvor jordens kulstofindhold ikke stiger længere.
Opfordring til mere korrekt anprisning
Danske kvægproducenter kan og bør gøre en indsats for at mindske drivhusgasudledningerne og producere så bæredygtigt som muligt. Og hvis de kan dokumentere et væsentligt lavere klimaaftryk fra deres produktionssystem eller bedrift end markedsstandarden, bør de selvfølgelig have mulighed for at kommunikere det.
Men uanset hvilke lande, produktionssystemer eller producenter der regnes på, vil klimaaftrykket fra oksekød stort set altid ligge i den høje ende i forhold til klimaaftrykket fra gris, kylling og ikke mindst plantebaserede alternativer. Derudover vil en øget dansk efterspørgsel på oksekød betyde, at der skal leveres mere oksekød på verdensmarkedet, og i det globale fødevaremarked leveres det ekstra oksekød typisk fra Sydamerika, da det primært er her man udvider produktionen. Det er derfor ubestrideligt, at det vil være gavnligt for klima, miljø og folkesundheden at mindske danskernes forbrug af oksekød markant.
Debatindlæg af Michael Minter, Tavs Nyord og Jannick Schmidt bragt i Jyllands-Posten d. 4. oktober 2023. Jannick Schmidt er professor på Aalborg Universitet og teknisk direktør for 2.-0 LCA consultants.
