En drivhusgasafgift på landbruget har en minimal effekt på forbrugernes priser
CONCITOs analyse understreger, at en afgift på landbrugets produktion vil have meget lille effekt på prisen på vores mad. I et scenarie, hvor der pålægges en afgift på 3.000 kr. pr. ko om året svarende til 750 kr. pr. ton CO2e, så vil det for den familie, der drikker en liter mælk om dagen øge prisen med 5 kr. om måneden.
Analysen af forbrugseffekterne ved en drivhusgasafgift i landbruget viser, at der selv i værste fald kun er en meget lille prisstigning, når vi ser på mælkeprodukter og oksekød i supermarkedet. Der er konkurrence- og eksportmæssige udfordringer for landbruget ved en afgift, men den sætter sig kun meget lidt i forbrugerpriserne.
Det understreger, at en afgift på landbrugets udledninger handler om landbruget og landbrugets konkurrenceevne. Men effekten direkte på forbrugerne vil være meget afdæmpet.
Næsten ingen effekt på forbrugerpriser
CONCITO har tidligere foreslået en simpel afgiftsmodel, hvor de biologiske processer i landbruget pålægges en CO2-afgift. Vi har ikke sat tal på, hvor stor vi mener den afgift skal være. På baggrund af den model har vi beregnet, hvordan afgiften påvirker priserne på mælkeprodukter og oksekød i supermarkederne. Vi har beregnet effekten af afgifter på hhv. 375 og 750 kr./ton CO2e som pålægges udledningen fra køer og husdyrgødning.
Vi konkluderer, at en drivhusgasafgift i landbruget næsten ingen effekt har på forbrugerpriserne. Og ved den lille prisstigning der eventuelt er, kan forbrugerne tilpasse sig uden en markant omlægning. Selv ved den høje afgift på 750 kr. pr. ton CO2 vil priserne på mælk og ost kun stige med ca. 2% mens prisen på oksekød vil stige med knap 4%.
Det svarer til, at en gennemsnitlig husstands udgifter til produkterne stiger med i alt 135 kr. om året, hvis de fortsat vil købe den samme mængde mælk, ost og oksekød. Hvis folk derimod reagerer på prisændringerne og sænker deres forbrug, svarer det ved høje afgift kun en reduktion på cirka 2 liter mælk og 1 kg oksekød pr person om året. Denne forbrugsændring er desuden stort set ens på tværs af indkomstgrupper, så både høj- og lavindkomstgrupper reagerer på prisstigningen ved at reducere deres mælkeforbrug med cirka 2 liter om året. Lavindkomstgruppen spiser dog som udgangspunkt mindre oksekød end højindkomstgruppen gør, og reducerer også kun deres forbrug med lidt over et halvt kg om året.
Når vi konkluderer, at en drivhusgasafgift i landbruget kan føre til en meget lille prisstigning, så er det baseret på et værst muligt scenarie for forbrugerne. Vi har set på en relativ høj afgift. Det forholder sig naturligvis ikke sådan, men vi antager i vores beregning, at der ikke er tekniske løsninger eller ændringer i produktionen, og at forbrugerne ikke skifter til andre produkter. Derudover antager vi, at alle leddene i produktionskæden sender effekten af afgiften videre, så den fulde effekt rammer forbrugeren. Uden de antagelser ville den endelige prisstigning i supermarkedet mindskes yderligere.
Figur: Stigning i husstandes gennemsnitlige årlige udgifter ved en CO2-afgift i landbruget
Landbrugsafgift kan kombineres med forbrugsafgift
Ekspertgruppen for grøn skattereform skal også undersøge effekten af forbrugsafgifter. En prisstigning på varerne i supermarkedet gør, at folk forbruger mindre eller skifter til andre, mere klimavenlige, varer. Det kan reducere forbrugernes klimaaftryk og have en gavnlig global klimaeffekt. Det kan være et selvstændigt mål i lyset af danskernes høje forbrugsaftryk, som CONCITO har dokumenteret.
Men en forbrugsafgift vil ikke føre til en omstilling af dansk landbrug, hvor udledningerne finder sted. Produktionen bliver kun mere klimavenlig, hvis landmændene ændrer adfærd eller der udvikles nye løsninger. Og det sker mest effektivt og billigst med en afgift på produktionen. En afgift får producenterne til at tage stilling til, hvad de kan gøre for at reducere udledningen og dermed undgå afgiften.
Der er en klimaeffekt af begge afgiftstyper, men det er også to forskellige problemstillinger. Begge afgifter er vigtige og kan ikke erstatte hinanden. Det viser denne analyse, at en afgift på landbrugsproduktionen kun vil have en meget begrænset effekt på forbrugernes priser.
