Efterårspraktikant til CONCITOs program om Fremtidens fødevarer

Job i CONCITO
Ansøgningsfrist
hjb
Har du interesse i klima, miljø og samfund? Er du i gang med en naturfaglig eller samfundsfaglig uddannelse og har lyst til at bidrage til CONCITO? Så er du måske en af de praktikanter, vi søger i efteråret 2023.

Praktikant til grøn reform af EU’s landbrugs- og fødevarepolitik

CONCITOs program om fremtidens fødevarer skal på en visionær og konstruktiv måde fremme et klimavenligt og bæredygtigt fødevaresystem samt klimavenlige forbrugsmønstre og livsstile. Gennem vidensindsamling, dialog, formidling og opinionsdannelse identificerer og fremmer vi mulige løsningsveje for den grønne omstilling med baggrund i seneste danske og internationale viden. I efteråret 2023 har vi bl.a. fokus på den kommende reform af EU’s landbrugspolitik samt relaterede politiske initiativer med indflydelse på udviklingen af Europas fødevareproduktion og –forbrug.

Hvilke kompetencer søger vi?

  • Du er i gang med en uddannelse inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab eller en uddannelse der på anden vis relaterer sig til den grønne omstilling af fødevaresystemet
  • Du har stærke analytiske evner og kendskab til EU’s landbrugs- og fødevarepolitik
  • Du er internationalt orienteret og behersker engelsk på et højt niveau i skrift og tale
  • Du er struktureret og god til at arbejde selvstændigt
  • Du er samarbejdsorienteret og ser dine opgaver i et større perspektiv

Arbejdsopgaver:

  • Research og analyse relateret til EU’s landbrugspolitik og relaterede politisk initiativer
  • Bidrag til udvikling, planlægning og afvikling af faglige events
  • Tværgående udviklingsopgaver i programmet/teamet eller på tværs af CONCITOs programmer

Hvad kan du forvente:

  • Et meget spændende praktikforløb i en grøn tænketank med store ambitioner på både egne og klimaets vegne
  • Viden og erfaring med europæiske og internationale perspektiver på klimaomstillingen af fødevaresektoren
  • Et uformelt arbejdsmiljø med flad struktur, god stemning og nærvær 
  • Stor indflydelse på planlægning af praktikopgave, andre opgaver og egen arbejdsdag
  • Støtte fra og sparring med engagerede kollegaer

Praktikforløbet
Praktikforløbet er 30-37 timer om ugen. Perioden er ideelt midt august 2023 til december/januar 2024, men vi er fleksible med praktikperioden (dog af 3-5 måneders varighed).

Hvis du kan se dig selv som praktikant hos os, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt Michael Minter (mm@concito.dk / tlf. 26 16 64 14) for mere information eller hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgning og CV sendes til sekretariatsmedarbejder Julie Fogt Rasmussen på jr@concito.dk.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge praktikstillingen.

Ansøgningsfrist 23. april
Udvalgte kandidater inviteres til samtale efter ansøgningsfristen. Samtalerne finder sted på vores kontor i Læderstræde 20, 1201 København K.

Praktikant i CONCITO
Du vil som praktikant i CONCITO få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver i en organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kommer til at indgå i vores tværfaglige arbejdsmiljø og vil få styrket din
viden og dit netværk på klimaområdet. Vi vægter det sociale miljø højt, tonen er afslappet og diskussionerne er mange.

CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder ”jeg sætter i bevægelse” på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 100 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. Vi mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere – stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken. Vi mener, at klimaproblemerne skal løses internationalt, men at Danmark og Norden bør gå foran.

Relaterede emner
Kontakt
Michael Minter
Programchef, Fødevarer og forbrug