Fire enkle afgiftsændringer kan skabe en mere fair klimapolitik

Af Torsten Hasforth, seniorøkonom, og Karsten Capion, senioranalytiker, CONCITO

På den ene side gør det Danmarks klimamål sværere at nå, når Danmark underbyder afgiftsmæssigt og der sker lækage af udledning fra for eksempel Tyskland til Danmark. På den anden side, når Danmark underbyder vores nabolande underminerer det også deres klimaindsats. De får argumenter for at føre en mere uambitiøs politik, når Danmark hænger i bremsen.

Et godt skridt for dansk klimapolitik er at sætte barren mindst lige så højt som vores nabolande. CONCITO har derfor identificeret fire tiltag, hvor dansk afgiftspolitik i dag netop er bagstræberisk. Det vil være effektiv og fair klimapolitik for Danmark at rette op her. Eftersom Danmark har en ambition om at være et grønt foregangsland bør vi beskatte klimaskadelig aktiviteter på niveau med vores nabolande.

Tiltagene vil reducere de globale klimaudledninger med 1,0 mio. tons heraf de nationale udledninger med 0,2 mio. tons i 2022. I den nationale reduktion gemmer sig en besparelse på 1,3 mio. tons, som er effekten af, at Danmark følger trop med den tyske afgiftsstigning i stedet for at lade stå til.  

Det er hurtige, enkle og effektive tiltag, der umiddelbart skubber på den grønne omstilling. Det er ikke en udtømmende liste af nødvendige klimatiltag, men det er skridt i den rigtige retning, der ligger lige for at vedtage nu eller som kan indgå som en del af en kommende finanslov.

De 4 skævt beskattede områder, hvor der bør ske et indgreb er følgende:

1. CO₂-afgift for ikke-kvoteomfattet industri og rumvarme

Hæv CO2 afgift for ikke-kvoteomfattet industri (i dag 180 kr./ton) til det niveau, som kvoteomfattet industri betaler i dag gennem kvoteprisen (400 kr./ton). Det vil ligestille konkurrencevilkår for store og små virksomheder.

2. CO₂-afgift for benzin og diesel, der anvendes som motorbrændstof

Tyskland har fra 1. januar 2021 indført en CO₂-afgift på ca. 180 kr./ton stigende til ca. 410 kr./ton i 2025. Hermed overstiger de tyske afgifter de danske for benzin og diesel til transport. Ved at lade CO₂-afgiften stige fra 180 kr./ton til 400 kr./ton matches denne stigning.

3. Refusion af afgifter på motorbrændstof (reduceret afgifter til diesel brugt uden for vej til landbrugskøretøjer, m.m.)

Afgift af motorbrændstof for jordbrug og lignende erhverv[1] godtgøres ned til 1,6 % af den samlede afgift. Det betyder, at jordbrug m.fl. betaler en afgift svarende til ca. 190 kr. pr. ton CO₂ fra diesel[2]. Tysk erhverv betaler 1.000 kr. pr. ton CO₂ i samlede afgifter. En ligestilling af afgifter kan opnås ved at godtgørelsen reduceres fra 98,4 % til 45 %.

4. Flypassagerafgift

Danmark har i modsætning til sine nabolande ingen afgift på fly. Tyskland hævede d. 1. april 2021 sine afgifter og opkræver nu ca. 100 kr. for rejser inden for EU og ca. 450 kr. for lange rejser. Danmark bør kopiere de tyske afgiftssatser.

Danmark skaber skæv klimaindsats

Der er en underliggende bekymring for, at den nødvendige grønne omstilling bliver for dyr. Den grønne omstilling og Danmark er heller ikke bedre stillet, hvis vi blot flytter drivhusgasudledninger ud af landet. De argumenter gælder dog begge veje. Når vores nabolande øger omkostningen ved at udlede drivhusgasser, så bør vi følge trop. Ellers er Danmark selv kilde til en ubalance, der skævvrider klimaindsatsen.

Et Danmark i baghjul bliver det land, hvor udledningen af drivhusgasser flytter hen. For at forhindre det bør Danmark beskatte klimaskadelig aktiviteter på niveau med vores nabolande.

Afgifter er et vigtigt klimainstrument og mulig kilde til en ny klimareserve

Afgifter er et afgørende instrument i værktøjskassen for klimaindsatsen i de kommende år. Tilrettelægges de rigtigt, vil de kunne sikre en omstilling med færrest omkostninger på tværs af sektorer i Danmark, men også mellem lande.

Selv i lyset af corona er dansk økonomi og de offentlige finanser sunde. Der er rum til en styrket klimaindsats ved brug af de nødvendige klimatiltag. Bekymring om finansiering er dog et tilbagevendende punkt ved de årlige finanslovsforhandlinger. Derfor er der med disse tiltag mulighed for at sikre et øget provenu i 2022 og frem.

Provenuet bør bruges til at levere en del af finansieringen til en klimareserve, der sikrer nødvendige midler i de kommende år til den grønne omstilling. Det kan sikre midler til de mange nødvendige tiltag, som kræver statsstøtte for at bidrage til at nå 70 procentsmålet.

Oversigt over 4 tilpassede klimaafgifter til et grønt foregangsland