Flere veje til et klimaneutralt dansk landbrug

Af Michael Minter, programchef i CONCITO

Midt i de politiske forhandlinger om en klimaplan for landbruget udgav den globale grønne tænketank World Resources Institute (WRI) og hovedforfatteren Tim Searchinger 10. maj rapporten A Pathway to Carbon Neutral Agriculture in Denmark. Den giver et første videnskabeligt funderet bud på en vej til et klimaneutralt landbrug i Danmark, der ikke bare pynter på det danske klimaregnskab, men også bidrager til at sikre drivhusgasreduktioner i et globalt perspektiv.

Analysen er udarbejdet med medfinansiering fra Landbrug & Fødevarer, og den har ved flere lejligheder været drøftet på dialogmøder i CONCITO, ligesom vi har bidraget med kommentarer til rapporten. Rapportens konklusioner og anbefalinger er dog alene WRI’s og forfatternes ansvar.

Hovedelementerne i WRI’s vej til et klimaneutral dansk landbrug, som er beskrevet mere udførligt i denne CONCITO-blog, er en forøgelse af fødevareproduktionen med 45 procent, en produktivitetsforbedring på 80 procent og udtagning af 450.000 hektar landbrugsjord til natur og skovrejsning. Derudover anbefales det, at den nuværende milliardstore støtte til biogas omfordeles til udvikling af landbrugsteknologier og produktionsmetoder, der kan give langt større drivhusgasreduktioner for pengene.

En af analysens centrale antagelser er, at der som følge af befolkningstilvækst og øget velstand vil komme en øget global fødevareefterspørgsel frem mod 2050, og herunder et stigende forbrug af kød og mælk. På dette grundlag argumenterer WRI for, at Danmark, som et af de lande i verden, der har den mest klimaeffektive produktion af kød og mælk, bør øge produktionen af disse fødevarer samt øge produktiviteten endnu mere.

Disse hovedelementer og antagelser har rusket godt op i debatten om fremtidens danske landbrug. Også her i Klimamonitor, hvor professor ved Københavns Universitet, Jens Friis Lund, i et debatindlæg den 12. maj stiller en række relevante spørgsmål til WRI’s antagelser og konklusioner.

Mit ærinde med dette indlæg er ikke at besvare alle spørgsmål og kritikpunkter eller bakke fuldstændigt op om WRI’s vej til et klimaneutralt landbrug. Jeg vil i stedet give et bud på, hvilke faktorer, der må antages at ligge fast samt hvilke faktorer, der kan ændre sig eller påvirkes politisk, teknologisk og adfærdsmæssigt, og derigennem skabe flere veje og udviklingsscenarier for et klimaneutralt dansk landbrug. 

Faktorer der ligger fast

Det står ikke til diskussion, at det globale fødevaresystems og selvfølgelig også dansk landbrugs udledninger af drivhusgasser, kvælstof og miljøskadelige sprøjtemidler skal ned, og for drivhusgassernes vedkommende skal der skabes balance mellem udledninger og lagring af drivhusgasser senest i 2050.

For at sikre balance mellem de uundgåelige drivhusgasudledninger fra landbrugsproduktionen og lagring af kulstof i skove og jorder, skal landbrugets arealanvendelse reduceres til fordel for skov og natur. Det er også en nødvendighed af hensyn til biodiversiteten og miljøet.

Endelig er det indiskutabelt, at den globale fødevareefterspørgsel vil stige. Den globale befolkningstilvækst bør selvfølgelig begrænses bedst muligt, men den er samtidig et vilkår som det globale samfund må indrette fødevareproduktionen og klimaindsatsen efter.

Fødevareefterspørgsel kan påvirkes og ændre sig

Det er en central pointe i WRI-rapporten, at Danmark som et land med gode naturlige forudsætninger for fødevareproduktion som minimum bør fastholde sin andel af den globale fødevareproduktion, og den forventes at skulle stige med 45 procent frem mod 2050 for at følge med efterspørgslen. Stigningen i fødevareefterspørgslen er baseret på en antagelse om, at det globale forbrug af kød og mejerivarer vil stige frem mod 2050, og denne antagelse har Jens Friis Lund og andre aktører sat spørgsmålstegn ved.

Her er det væsentligt at være opmærksom på, at WRI argumenterer stærkt for en langt mere planterig kost i verdens rige lande samt en begrænset stigning i det animalske forbrug i verdens fattige lande. Stigningen i fødevareefterspørgslen er således baseret på en forventning om en halveret efterspørgsel på kød og mælk i verdens rige lande og en lille stigning i verdens fattige lande, hvilket tilsammen giver en øget efterspørgsel på kød og mælk.

Dette scenarie kan naturligvis påvirkes og ændre sig i retning af et mindre forbrug af kød og mejerivarer end i dag, hvilket vil bidrage til at mindske stigningen i den samlede globale fødevareefterspørgsel og på mange måder gøre opgaven med at sikre nuludledning fra landbruget nemmere. Dette taler for en langt stærkere indsats for omlægning af vores kostvaner i retning af mere planterig kost samt udvikling af plante- og cellebaserede alternativer til traditionelt kød og mælk.

Optimistisk teknologiscenarie

WRI vurderer, at det er realistisk at gå efter en reduktion af klimaaftrykket per produceret fødevareenhed med 80 procent frem mod 2050. Det er et meget krævende og optimistisk teknologiscenarie, og WRI understreger da også, at det vil kræve meget store investeringer i forskning og udvikling at nå derhen.

Der er ingen tvivl om, at teknologiudvikling og øget udbytte per hektar er helt centrale elementer i omstillingen af fødevareproduktionen, også hvis den skulle blive mere vegetabilsk end i dag. Men der vil være grænser for, hvor langt vi kan komme ad den vej uden at komme i konflikt med etiske og miljømæssige hensyn som dyrevelfærd, beskyttelse af vandmiljøet mv.

Omlægning af landbrugsjord til skov og natur er centralt

Omlægningen af dansk landbrugsjord til skov og natur samt naturbeskyttelsestiltag i de lande vi importerer foder til husdyrene fra er et tredje og helt uomgængeligt hovedelement i WRI-vejen til et klimaneutralt dansk landbrug.

WRI kommer frem til, at der vil være behov for at omlægge 450.000 hektar landbrugsjord til skov og natur, hvis den øgede og mere produktive fødevareproduktion skal være forenelig med nuludledning i 2050 og socialt acceptabel. Dette noget for noget-princip bliver desværre ofte glemt i den politiske debat. Siden udgivelsen af WRI-rapporten har der været flere eksempler på, at den bruges som argument for, at en fortsat stor husdyrproduktion i Danmark vil være til gavn for det globale klima. Forudsætningerne herfor synes ikke i samme grad at være på lystavlen hos politikerne og landbrugets interesseorganisationer.

Vi bør stræbe efter det bedste og forberede os på det værste

Alle hovedelementerne i WRI-vejen til et klimaneutralt dansk landbrug skal i spil. Ingen af dem kan undværes, og de påvirker hinanden indbyrdes. Der kan skrues op og ned for de forskellige elementer alt efter, hvad der viser sig at være politisk legitimt, teknologisk muligt og muligt i forhold til adfærdsændringer.

WRI peger på ændrede forbrugsmønstre i retning af mere plantebaseret som klar fordel, men vurderer, at produktivitetsstigningen er mere realistisk eller effektiv på kort sigt. Det er umuligt at forudsige, hvordan det vil gå. Men lad os få en klimaplan for landbruget, der i langt højere grad stræber efter det bedste samtidig med at vi forbereder os på det værste.

---

Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 20. maj 2021