Fødevaremærkning mangler at tage højde for klimaaftryk

Af Michael Minter, chef for Fremtidens fødevarer i CONCITO

CONCITO lancerede i februar Den store klimadatabase, som viser det gennemsnitlige klimaaftryk af 500 almindelige fødevarer på det danske marked. Disse oplysninger arbejder en lang række fødevarevirksomheder nu på at bringe i anvendelse og formidle til kunderne som en del af deres bidrag til et mere klimavenligt og bæredygtigt fødevaresystem. Herunder Netto, der i øjeblikket tester en ny klimamærkningsmodel i to butikker samt Meyers, der vil halvere måltidernes klimaaftryk i 2030 opgjort på basis af klimadatabasens resultater.

Dette styrkede fokus på fødevarers klimaaftryk er blevet problematiseret af visse aktører, der tilsyneladende frygter, at det vil fjerne fokus fra andre vigtige bæredygtighedsparametre som vandmiljø, dyrevelfærd, biodiversitet og sundhed. Senest af ernæringschefen i Mejeriforeningen Merete Myrup i Klimamonitor den 23. juni.

Merete Myrup mener, at Nettos test af klimamærkning og resultaterne i Den store klimadatabase mangler at tage højde for ernæringsindholdet i de forskellige fødevarer. Gør man det, kan CO2-regnskabet vendes på hovedet – det er for eksempel tilfældet med mælk, skriver hun. Ingen af delene er korrekt.

Næringsindhold er velbelyst

Fødevarernes næringsindhold har længe været deklareret på alle færdigpakkede fødevarer. Det samme gør sig gældende for faktorer som økologi, dyrevelfærd, sundhed og retfærdig handel i det omfang varerne lever op til gældende kriterier for de eksisterende mærkningsordninger. Ingen af disse mærkningsordninger siger dog noget om varernes klimaaftryk, og derfor har vi brug for supplerende oplysninger om dette.

Derudover er indholdet af energi, protein, fedt og kulhydrat vist på samtlige varer i Den store klimadatabase. I download-versionen kan man tilmed sortere fødevarerne efter deres næringsindhold og regne ud, hvor man får mest ernæring for klimaaftrykket. Der bliver altså i høj grad taget hensyn til næringsindholdet i den eksisterende fødevaremærkning, i Den store klimadatabase og i den generelle debat om sunde og bæredygtige kostvaner.

De nye officielle kostråd tager naturligvis også højde for næringsindholdet i vores måltider. Her anbefales et moderat forbrug af fortrinsvist magre mejerivarer på 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt som en del af en sund og klimavenlig kost. Ønsker man ikke at drikke mælk eller spise mejeriprodukter, bør man ifølge kostrådene sørge for at få calcium fra andre fødevarer, fx calcium-berigede plantedrikke, grønne grøntsager, nødder, sardiner og fuldkornsprodukter.

Danskerne får mere end rigelig ernæring

Merete Myrup hævder, at klimaaftrykket ændres markant eller ligefrem vendes på hovedet, hvis man i stedet for at opgøre klimaaftrykket per kilo vare opgør det i forhold til varens indhold af næringsstoffer. Som eksempel fremhæver hun, at havredrik ifølge klimadatabasen har et klimaaftryk på 0,37 kg CO2e per kg, hvor aftrykket for sødmælk er 0,79 kg CO2e per kg, men at klimaaftrykket fra havredrikken ifølge et hollandsk studie er mere end tre gange større end mælken for den samme mængde næring.

Det er helt korrekt, at sødmælken har et større indhold af næringsstoffer end havredrikken, men det er ikke ensbetydende med, at sødmælken altid vil være er det sundeste valg. Det handler også om mængder. I Danmark er overernæring et langt større problem end underernæring. Langt de fleste danskere får mere end rigeligt kød og mælk. Når vi skal optimere kosten i forhold til klima og sundhed, kommer vi derfor galt afsted, hvis vi udelukkende går efter et højt næringsindhold i alle vores fødevarer.

Et helhedsperspektiv på bæredygtig kost bør fokusere på, at vi bliver mætte og får tilstrækkeligt med næringsstoffer med det lavest mulige klima- og miljøaftryk. I den forbindelse bør velbelyste faktorer som næringsindholdet naturligvis suppleres med viden og oplysning om fødevarernes klimaaftryk. Og her er klimaaftrykket per kilo nu engang den mest praktiske og relevante målestok.

Ser man på tværs af alle fødevaretyper efterlader klimadatabasen og mange andre videnskabelige beregninger af fødevarers klima- og miljøaftryk ingen tvivl om, at de mest klimavenlige og bæredygtige fødevarer findes i planteriget – også når klimaaftrykket opgøres i forhold til næringsindholdet. Derfor bør omlægning til en planterig kost være det helhedsperspektiv, der kommer til at præge de kommende års indsats for omstilling af fødevaresektoren til gavn for kloden, folkesundheden og samfundsøkonomien.

---

Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 24. juni