Den grønne omstilling mislykkes, hvis vi reducerer den til en kamp

Debatindlæg
csa
Så sidder man her i den danske sommer og samler sindet. Årsskiftet kunne jo lige så godt ligge på en lys sommernat. En smuk aften, hvor man er samlet med venner og familie. Det er op til juli måned, at vi smider det hele.

Til august vender vi tilbage, samler det op og starter på en frisk.

Det er også oplagt at gøre status.

Jeg har det store held til dagligt at arbejde for Concito – Danmarks grønne tænketank. Vi arbejder sammen med mange andre for at fremskynde den grønne omstilling. Så den grønne omstilling fylder naturligt i min bevidsthed.

Som cheføkonom handler mit arbejde om at finde de mest effektive løsninger. Hvad koster forskellige løsninger for den grønne omstilling? Men min forståelse af effektivitet er ikke nødvendigvis min nabos forståelse. Derfor er vores fortsatte samtale om den grønne omstilling så vigtig. Det er ikke en samtale, vi kan afslutte. Det er en samtale, vi hele tiden skal fortsætte.

Nødvendigheden af den grønne indsats også for Danmarks skyld bestyrkes jeg næsten dagligt i. Jeg kan kigge ud ad mit vindue. Både det vindue som er foran mig og det vindue, som min telefon tilbyder mig.

Gennem begge kan jeg tydeligt se, at den grønne omstilling haster mere end nogen sinde.

Tørke, storme og temperaturrekorder. Når vi med al tydelighed kan se, at klimaekstremerne er her nu, er det påkrævet, at vi tager ansvar og flytter os. Men jeg glæder mig også ved den måde, bevidsthed og handlinger rykker sig. Der sker gode ting i skoleklasserne, mellem borgere og hos virksomhederne.

Så har jeg smidt den retoriske bold op. Det ligger nu lige for at smashe bolden ned og slå et slag for den grønne omstilling. Det er den grønne omstilling, der sikrer et stærkt og modstandsdygtigt Danmark. Men det er ikke der, jeg vil hen.

For den grønne omstilling kan ikke lykkes, hvis vi reducerer den til en kamp. Det er ikke en smash, jeg skal sætte ind. Det er en venlig lob til mine medspillere.

Den modstandskraft vi har i Danmark, er den, at vores meninger kan mødes. Vi er ikke alle enige. Vi skal ikke nødvendigvis blive enige. Men vi skal kunne tale med hinanden. Vi skal se hinanden og anerkende hinandens synspunkter.

Det er den modstandskraft, som vi skal slå ring om. Evnen til at høre hinanden. Så kan vi være rygende uenige. Men vi skal mødes åbent og ærligt, hver med vores ret til at komme med vores bedste argumenter. Vi skal se hinanden. Men hvis jeg synes, at du og vi gør for lidt for den grønne omstilling, så vil jeg også være der i morgen og argumentere for en hurtigere grøn omstilling.

Dette er ikke kun en opfordring til konsensus. Dette er en hyldest til den åbne samtale.

Den åbne samtale skal vi ikke tage for givet. Når vi deler os i grupper og efter politisk tro, så skaber vi ikke løsninger. Men vi er fælles om det her. Det gælder på tværs af land og by. Om du er fra Thisted, København eller Rønnede. Det er også det, der er Danmarks styrke og modstandskraft.

Kan vi mødes i samtalen, kan vi nå længere end, hvis vi råber ad hinanden. Gør vi det, er der plads til fremsynede løsninger, men også til, at vi får alle med. Fremsyn og inklusion er ikke hinandens modsætning. De er hinandens forudsætninger. Men deres rum skabes kun gennem samtalen.

Landbruget

Det kan illustreres med et eksempel. Vi i Concito arbejder rigtig meget med landbruget og fødevare-produktionen.

For os er det oplagt, at der skal sikres tilstrækkeligt med mad også i morgen. Det kræver et effektivt landbrug og nye madvaner. Den mad skal laves på mindst mulig plads, med mindst mulig drivhusgasudledning og med plads til natur, miljø og dyrevelfærd.

Det er åbenlyst, at ikke alle kan se sig selv i det billede.

Det er klart, at de løsninger, som vi har på spørgsmål til landbruget, ikke er delt med alle. Vi peger for eksempel på en afgift på drivhusgasser som et vigtigt instrument. Den tror jeg også stadig på, men den er ikke målet i sig selv. Det er omstillingen og udviklingen af grønne løsninger.

Vi er her i gang med en debat, så vi kan forstå hinanden og skabe grønne løsninger for alle. Bare det at tage debatten er med til at forme en løsning. Det kræver også et drys politisk mod, men når politikerne deltager i samtalen, vil de se de grønne løsninger spire frem.

Vi skal blive ved med at søge samtalen også, når den er hård.

Heldigvis så tror jeg, at den grønne omstilling i sidste ende vil være en gevinst for vores samfund. Vi får en aktie i fremtidens teknologier og dermed fremtidens jobmuligheder. Vi får et energisystem, der er mere kompleks, men det er også modstandsdygtigt og kilde til rigelige mængder af grøn energi. Det er også et Danmark, hvor brug af vores land og by bliver et resultatet af bevidste valg. Valg der giver plads til mennesker, natur, ren luft og biodiversitet.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 10. juli 2023. 

Relaterede emner
Kontakt
Torsten
Cheføkonom, Analyseteamet