Ny analyse: Fejlinvesteringer i CO2-fangst kan fastlåse højt forbrug af biomasse
Hvis CCS skal levere et markant bidrag til klimamålet i 2030 er det afgørende med væsentlige reduktioner i omkostningerne.
Det er samtidig nu, at CO2-fangst- og lagring, CCS, skal vise sit værd med et betydeligt bidrag til at nå klimamålene - også i forsyningssektoren. Men når det kommer til at etablere CCS på biomasseanlæg, risikerer det at blive en dyr forretning.
I en ny analyse påpeger CONCITO dilemmaet i at etablere CO2-fangst på træ- og halmfyrede kraftvarmeværker. Selvom det umiddelbart giver en klimagevinst, er problemet , at det er store investeringer, der risikerer ikke at kunne betale sig hjem. Samtidig fastlåser det et stort biomasseforbrug langt ud i fremtiden. Et forbrug vi ellers burde reducere markant og flytte til andre anvendelser, skriver CONCITO i analysen, der bygger på en rapport fra EA energianalyse.
Potentialet for CCS er stort, men prisen på både biomasse og lagring af biogen CO2 (såkaldte negative udledninger) kan se helt anderledes ud i fremtiden, og det kan spolere kraftvarmeværkers investering i et dyrt CO2-fangstanlæg – hvorefter regning vil lande hos varmekunderne og ejerne. Pengene og biomassen kan med andre ord formentlig bruges bedre.
“Det er langt fra på alle kilder, at CCS giver mening for økonomi eller klima. Især når det gælder kraftvarmeværker, der benytter biomasse, er der virkelig grund til at tænke sig godt om,” advarer senioranalytiker Tobias Sørensen, CONCITO.
De næste par år skal 27 mia. kr. udmøntes til CCS i to statslige udbud, som regeringen forventer leverer 2,3 mio. tons årligt i 15 år. Mange biomasseværker og affaldsforbrændingsanlæg ser derfor på muligheder for investeringer i CCS.
“Både bæredygtige bioressourcer og støttekroner til CCS er begrænsede ressourcer. Det er afgørende at bruge disse støttemidler klogt, hvis CCS skal levere de nødvendige reduktioner og minimere risikoen for at fastlåse teknologier, der kan erstattes med billigere og mere effektive klimatiltag,” siger Tobias Sørensen.
Der er en væsentlig risiko for, at CCS på nogle af de eksisterende kraftvarmeværker, der i dag fyrer med biomasse, fører til alt for stort brug af biomassen til formål, hvor der er gode alternativer i form af vindkraft, geotermi og varmepumper.
Fremtidens forsyningssektor
En stor del af varme- og elproduktion i Danmark kommer fra afbrænding af træ og halm, såkaldt biomasse, men mængden står til at falde betydeligt i de kommende år. Det vil især ske som følge af stigende udbygning med billigere varmepumper, der producerer varme og et elmarked, hvor vind og sol dominerer.
Biomasse leverer vigtig energi og kulstof til den grønne omstilling, og derfor må der forventes et stigende pres på biomasseressourcer og dermed også en stigende pris på biomassen. Det er inden, der tages højde for, at de kommende års klimapolitik i Europa yderligere kan sætte en pris på den CO2, som vi ikke afbrænder, men som også har en værdi for klimaet, hvis den bliver i skove og marker.
”Vi har en klar forventning om, at flere forskellige typer af CO2-lagring vil blive prissat. Det har også en værdi for klimaet at lade biomasse blive i skovene, som potentielt kan blive en indtægt for skovejere. Samtidig er der flere sektorer, der også vil efterspørge biomasse til at erstatte fossile brændsler og lagring af CO2. Det peger alt sammen på højere priser på biomasse,” siger Tobias Sørensen.
Rapporten viser, at højere priser på biomasse kan føre til en halvering af biomasseforbruget til el- og varme omkring 2030, da fjernvarmeproduktion med varmepumper bliver mere attraktiv. Dette reducerer potentialet og behovet for CCS på biomasseanlæg markant.
”Det er afgørende, at forsyningsselskaber og markedsaktører tager højde for en højere pris på biomasse og ikke overvurderer mulige indtægter fra salg af klimakreditter i deres forventninger til fremtiden. Eller kan vi risikere store fejlinvesteringer, hvor varmekunderne og ejerne sidder tilbage med regningen.”
CCS på affald er billigst, men prisen skal ned
Rapporten viser, at CCS på affaldsforbrænding er billigere end på biomasseanlæg. Det skyldes bl.a. at de i forvejen har høj driftstid, da affald skal bortskaffes hele året. Resultaterne viser også, at der kan ske en mindre kapacitetsreduktion selv med CCS, da affaldet samles på færre anlæg med CCS med lidt højere driftstid.
”Hvis CCS skal levere et markant bidrag til klimamålet i 2030 er det afgørende med væsentlige reduktioner i omkostningerne. Her kan landbaseret CO2-lagring vise sig afgørende,” siger Tobias Sørensen.
CONCITO vurderer, at potentialet for CCS i forsyningssektoren med de kommende støtteordninger er godt 2 mio. tons CO2 i 2030 bestående af affaldsforbrænding og Ørsteds anlæg, der vandt udbuddet i 2023. Det forudsætter at omkostninger til CCS reducere.
