Nyt EU-udspil vil gøre landmænd til kulstofforvaltere

Europa-Kommissionen har fremlagt et nyt forslag om bæredygtig kulstofkredsløb.

Initiativet åbner døren til en fremtid, hvor landbrugere i højere grad bør se sig selv som kulstofforvaltere, hvor fødevareproduktion kun er én af flere indkomstskabende aktiviteter. Carbon farming er en naturbaseret løsning, der involverer salg af kulstofcertifikater baseret på dyrkning og lagring af kulstof i jord og biomasse.

Landbrugets klimapåvirkning skal reduceres for at opfylde nationale, europæiske og globale klimamål. Uden væsentlige nye tiltag forventes land- og skovbrugets emissioner at udgøre 5 procent af de samlede drivhusgasemissioner i EU i 2030 og i nogle lande meget mere. I Danmark kan det være helt op mod 43 procent.

Derfor giver det mening at motivere landbrugerne til at reducere landbrugets klimapåvirkning, og der findes effektive løsninger.

Carbon farming er et af kommissionens virkemidler for at nå klimaneutralitet i 2050 og netto-negative udledninger derefter.

I EU-klimaplanen ’Fit for 55’ foreslår Kommissionen, at emissioner og optag fra land- og skovbrugssektoren skal være balanceret i 2035, og carbon farming foreslås at være ét værktøj til at nå dette mål.

Man bør dog være varsom i denne balancering af sektorerne. Hvis man blot trækker kulstofoptaget i jord og biomasse fra landbrugets udledninger af drivhusgasser, tages der ikke højde for, at der i forudsætningerne for de globale klimamål allerede er indregnet et vist kulstofoptag.

Foreslået klimamål for land- og skovbrug kan ikke stå alene

For at opnå balance mellem emissioner fra landbruget og optag af kulstof i jord og biomasse, foreslår Kommissionen, at kulstofoptaget i land- og skovbrugssektoren skal stige med 16 procent i forhold i dag.

Dette er dog ikke nok til at balancere landbrugets udledninger. Derfor skal landbruget i EU samlet set reducere udledningerne med 20 procent i forhold til i dag, for at opnå balance mellem optag og udledninger i land- og skovbrugssektoren.

Dette er et meget ambitiøst mål, og det står klart, at Kommissionen planlægger at øge optaget af kulstof i jord og biomasse via carbon farming. Men det står ikke klart, hvordan reduktionerne i emissionerne fra landbruget skal opfyldes.

EU Kommissionen nævner flere virkemidler til at reducere emissioner fra landbruget; biogas, genetisk selektion, ændring i drægtighed og levetid hos køer, fodertilsætningsstoffer kombineret med forbedret foderstyring, nitrifikationshæmmere tilsat gødning og mere effektiv gødningsanvendelse.

"Et for stærkt eller ensidigt fokus på at fremme carbon farming risikerer at resultere i negativ global klimapåvirkning"

Kommissionen skønner i sin baggrundsanalyse for Fit for 55, at disse virkemidler kan reducere landbrugets udledning med op mod 8 procent i forhold til i dag, men også, at det vil koste i omegnen af 13 milliarder kroner, og det vil ikke være nær nok til at nå den 20 procents reduktion, der skal til for at skabe balance i kulstofregnskabet.

Derudover er kulstoflagring i jord og biomasse ikke nødvendigvis langtidsholdbar, grundet de mange forskellige faktorer som spiller ind, herunder fx vejr, sædskifte, skovbrande, forvaltning af jorden og tildeling af næringsstoffer. Der er derfor nogle indbyggede udfordringer, hvis man ukritisk kan sælge et ton midlertidigt lagret CO₂e, og kompensere for et permanent ton CO₂e udledt til atmosfæren fra industrien i forholdet 1:1

Mangler fokus på lækage-effekten

Et for stærkt eller ensidigt fokus på at fremme carbon farming risikerer at resultere i negativ global klimapåvirkning, da den øgede efterspørgsel efter kulstoflagring kan øge efterspørgslen af landbrugsarealet, og dermed skubbe landbrugsproduktion ud af EU.

Dette vil ske hvis indsatsen ikke kombineres med incitamenter til også at reducere efterspørgslen efter landbrugsarealet, f.eks. gennem en mere planterig kost og mindre brug af biomasse til bioenergi.

Dette er en risiko som Kommissionen har modelleret. På baggrund af Kommissionens beregninger for Fit for 55 vurderes det, at arealet til energiafgrøder vil stige med op til 60 procent i 2050 i Kommissionens reduktionsscenarie.

Dette sker på bekostning af omdriftsarealet til at producere afgrøder, som vurderes at falde med cirka 5 procent samt et fald i arealerne med natur på ca. 10 millioner ha i 2050, hvilket er lidt over det dobbelte af Danmarks samlede areal, og det vil have en negativ effekt på biodiversiteten.

Samtidig stiger den globale fødevareefterspørgsel, og det anslås blandt andet af World Ressources Institute at efterspørgslen på afgrøder vil stige 44 procent i 2050 i forhold 2017.

Derfor er der stor risiko for lægkage, da et øget arealforbrug til kulstoflagring vil skubbe landbrugsproduktion ud af EU, og føre til stigende udledninger i lande uden for EU, samt true natur og skov. Desværre er der ikke taget højde for lækagerisikoen i Kommissionens udspil.

Derfor synes potentialet for carbon farming at være begrænset, og der bør fremlægges klar dokumentation for den globale klimaeffekt, før EU tager de næste skridt med dette initiativ.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 21. Januar 2022