Opklaring af røgslør over køernes klimabelastning

Debatindlæg
Kvæg køer stald
De sidste par måneder er der lagt et røgslør ud over køernes klimabelastning i flere landbrugsmedier og regionale aviser. Faktum er, at verdens stigende kvægproduktion sætter pres på klimaet og biodiversiteten på grund af udledning af den kraftige drivhusgas metan, men også på grund af den meget store arealanvendelse til foderproduktion.

De sidste par måneder er der lagt et røgslør ud over køernes klimabelastning i flere landbrugsmedier og regionale aviser. Senest i et debatindlæg af Niels Bastian Kristensen i Viborg Stifts Folkeblad den 17. oktober.

I indlægget kommer han med en række påstande om CONCITO og vores motiv for at oplyse om fødevareforbrugets klimabelastning, fx i rapporten om Danmarks globale forbrugsudledninger. Herunder at vi skulle have gang i en orkestreret misinformationskampagne omkring oksekød og dansk kvægbrug for at holde befolkningen passiv i deres krav om klimaindsats på andre områder.

Det er en decideret skør påstand, hvilket man kan forvisse sig om gennem et besøg på vores hjemmeside concito.dk, hvor man kan læse om de mange andre temaer, vi arbejder med.

Derudover kommer han med helt usaglig kritik af professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen og professor i livscyklusvurderinger Henrik Wenzel for at påpege det åbenlyse: At koen ikke er klimaneutral, og at hvert eneste metanmolekyle, køerne udleder, bidrager til den globale opvarmning.

CONCITO har aldrig påstået, at klimakrisen er køernes skyld, men de er utvivlsomt en del af problemet, når omkring 10 procent af danskernes globale forbrugsudledninger ifølge vores opgørelser stammer fra forbruget af oksekød.

Faktum er, at verdens stigende kvægproduktion sætter pres på klimaet og biodiversiteten på grund af udledning af den kraftige drivhusgas metan, men nok især på grund af den meget store arealanvendelse til foderproduktion.

Det skyldes: 1) frigivelse af CO2 fra rydning af skov og anden natur til inddragelse af landbrugsjord, hvor kvægproduktionen er den landbrugsproduktionsgren der bidrager klart mest til skovrydning.  2) CO2-udledning fra ændring i jordens kulstofindhold, som sker ved dyrkning af langt det meste landbrugsjord. 3) metanudledning fra kvægets fordøjelse. 4) Metan og lattergas fra husdyrgødning 5) Lattergas og CO2 fra produktion af gødning samt ikke mindst 6) lattergasudledning fra omsætning af gødning på marken til foderproduktion.

Her er det vigtigt at påpege, at et af de helt store drivhusgas- og biodiversitetsproblemer ved kvægproduktionen er, at den kræver meget foderproduktion og dermed landbrugsareal for at producere et kilo oksekød. Der kræves fx langt mere areal end til at producere et kilo svinekød og virkelig meget mere end til at producere et kilo plantefars.

Dette store arealforbrug er en betydelig del af forklaringen på, at oksekød i CONCITOs forbrugsudledningsrapport står for over halvdelen af klimabelastningen fra vores fødevareforbrug.

Forvirrende og benægtende udsagn om kvægs klimabelastning som Niels Bastian Kristensens minder om den forvirringstaktik som fossilindustrien i årtier har brugt for at undgå ambitiøs klimaregulering. Det er ikke værdigt for den store del af det danske landbrugserhverv, der gerne vil være en del af løsningen på klodens klima- og miljøproblemer.

Hvis nogen ovenpå de mange forvirrende udsagn i medierne skulle være i tvivl om, hvorvidt køer belaster klimaet og ikke vil sætte sin lid til CONCITO's oplysninger alene, kan de med fordel læse den seneste rapport fra SEGES Innovation til Landbrug & Fødevarer om Klimavirkemidler til dansk landbrug.

Heraf fremgår det, at danske køer i 2020 udledte knap 5 mio. ton CO2-ækvivalenter, svarende til cirka en tredjedel af landbrugets samlede udledning, og det er eksklusive udledningen fra husdyrgødningen og produktion af foder.

Debatindlæg bragt d. 24. oktober 2023 i Viborg Stifts Folkeblad. 

Relaterede emner
Kontakt
Michael Minter
Programchef, Fødevarer og forbrug
Tavs
Seniorkonsulent, Fødevarer og forbrug