Studentermedarbejder til CONCITOs program for Energi, Bygninger og Industri

Job i CONCITO
Ansøgningsfrist
ebi
Er du gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, og har du lyst til at arbejde for at fremme effektivt energiforbrug samt understøtte den grønne omstilling af industri- og byggesektoren? Så har vi i CONCITO et interessant studenterjob med mulighed for faglig udvikling på en uformel arbejdsplads.

Som studentermedarbejder i CONCITOs program for Energi, Bygninger og Industri vil du understøtte vores analyser og projekter, der fokuserer på samspillet mellem klima, energi og økonomi. I øjeblikket har vores program særligt fokus på cirkularitet i byggeriet, på at fremme energieffektivisering og på elektrificering af industrien, men andre aktuelle dagsordener tages også op. Du kan forvente at komme til at stå for dataindhentning, databearbejdning og præsentation af data, og du vil skulle foretage selvstændig research. Naturligvis i dialog og samspil med gode kolleger. 

I CONCITO har vi en værdidrevet tilgang, og vi arbejder hver dag sammen for at gøre en forskel. Vi sætter pris på forskellighed, deler vores viden og er konstruktive i vores samarbejde og dialog. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Arbejdsopgaver:

  • Research, talbehandling og analyse relateret til effektiv energianvendelse, cirkularitet i byggeri og industri, og/eller andre områder som relaterer sig til grøn omstilling inden for industri- og byggesektoren
  • Bidrag til udvikling, planlægning og afvikling af faglige events
  • Tværgående udviklingsopgaver i programmet og på tværs af CONCITOs programmer

Hvilke kompetencer søger vi?

  • Du er i gang med en samfundsfaglig uddannelse, fx som scient.pol., polit., oecon. eller scient. oecon. ell. lign 
  • Du har kendskab til og erfaring med Excel
  • Du har øje for detaljen og er kvalitetsorienteret 
  • Du har forståelse for statistik og datahåndtering
  • Du er struktureret og god til at arbejde selvstændigt
  • Du er samarbejdsorienteret og ser dine opgaver i et større perspektiv. 

Relevant erfaring er et plus, men vi prioriterer i lige så høj grad engagement og et ønske fra dig om at tilegne dig ny viden og færdigheder. Vi vil sætte fokus på at få dine kompetencer på spil til at frembringe og formidle viden.

Praktisk information

Vi søger en studentermedarbejder med tiltrædelse snarest muligt. 

Stillingen er som udgangspunkt på 10-15 timer om ugen. Der er høj fleksibilitet i forhold til at lægge timerne, så det passer ind med dine studier og eksamensperioder. 

Hvis du vil vide mere om jobbet kan du kontakte analytiker Nassima Charif på nc@concito.dk, eller tlf. 20 75 97 50. Efter 1. april kan du kontakte programchef Nethe Veje Laursen på nl@concito.dk tlf. 20 95 30 31. 

Ansøgningsfristen er d. 8. april 2024. Send din ansøgning mærket ”studentermedarbejder Energi, Bygninger, Industri” vedlagt eksamensudskrift og CV til job@concito.dk

CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen

Om CONCITO

CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder "jeg sætter i bevægelse" på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 125 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. Vi mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere - stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken. Vi mener, at klimaproblemerne skal løses internationalt, men at Danmark og Norden bør gå foran.

 

Kontakt
Nethe
Programchef, Energi, Bygninger og Industri
Nassima
Klimaanalytiker, Energi, Bygninger og Industri