Tænketræf: Fysisk planlægning og klima

Event
uhi
Dato/tid: 22. juni 2023 kl. 14.00-16.00

Webinar: Microsoft Teams

Baggrund og fokus

Parcelhusområder udleder mere end dobbelt så meget CO2 som andre typer boligområder,
viser en ny CONCITO-rapport. Alligevel opføres der stadig nye parcelhusområder som om, der ikke er en klimakrise eller knaphed på ressourcer og arealer.

Siden 1960 er et gennemsnitligt dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 kvadratmeter. I samme periode er danskerne generelt blevet bedre til at spare på energi til lys og varme, men det opvejer ikke klimaaftrykket for den betydelig større mængde bygge-
materialer, der bruges til de store huse.

Det er derfor vigtigt at rette fokus mod samspillet mellem fysisk planlægning og klimaindsatsen, heriblandt hvordan mindre boliger, byomdannelse og fortætning i nye byområder kan være et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Danske kommuner spiller en nøglerolle i denne sammenhæng. I det kommende årti bliver det helt afgørende at træffe modige politiske beslutninger for at sætte handling bag klimamålene. For der er behov for at reducere klimaaftrykket fra boliger og byudvikling samtidig med, at vi skaber gode rammer om menneskelig trivsel.

Hvordan får vi gjort op med parcelhusdrømmen? Og hvordan får vi både visionære byråd og bygherrer til at planlægge for mindre boliger og mindre klimabelastende byområder? Det er nogle af de svære spørgsmål, vi adresserer i dette tænketræf.

Om tænketræf

Med tænketræf ønsker vi at skabe rammen for dialog om klimarelaterede problemstillinger. Her mødes eksperter, fagfolk, interessenter og beslutningstagere for at udveksle viden og tanker om aktuelle emner og deres betydning for klimaudfordringerne. Målet er at skabe et rum for dialog og fælles forståelse.

CONCITO’s tænketræf foregår under de såkaldte Chatham House Rules, hvor deltagernes
viden og tanker ikke efterfølgende refereres direkte, men udelukkende kan indgå i en generel opsummering og bruges som baggrundsviden. Af denne grund optages webinaret ikke.

Format

Formatet vil være tre skarpe oplæg efterfulgt af en debat med deltagerne.

  • CO2-udledningen ved forskellige typer byudvikling
    Den kommunale planlægning er et af de redskaber, som bliver vigtigt at aktivere for at nå klimamålene i de kommende år. Men hvordan skal det ske og hvilken effekt kan
    kommunerne regne med at få? Hovedpointer og anbefalinger fra ny CONCITO-analyse af CO2-udledningen ved tre almindeligt forekommende byudviklingsprojekter.
    v/ programchef Peter Andreas Norn, Klimalaboratoriet, CONCITO

     
  • Klimaneutral boligudvikling i Skanderborg Kommune
    Mindre boliger er en af vejene til boligbyggeri med lavere CO2-udledning. Det virker som et oplagt håndtag at skrue på for en vækstkommune, men der er mange dilemmaer i det spørgsmål. Få et kig ind i det kommunale ”maskinrum”, hvor dilemmaer og udfordringer i arbejdet med klimavenlig byudvikling i Skanderborg Kommune drøftes.
    v/ byplanlægger Pernille Helmer, Plan og Byudvikling, Skanderborg Kommune
  • Er der nok fokus på byfortætning i danske byer?
    En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og Smith Innovation har med en dataanalyse undersøgt, hvor meget og hvordan der fortættes i danske byer. Oplægget
    præsenterer hovedpointer fra undersøgelsen og anbefalinger til kommuner, udviklere og andre aktører, der arbejder med strategisk byudvikling.
    v/ associeret partner Søren Smidt-Jensen, Smith Innovation

Tilmelding

Tilmelding senest tirsdag den 20. juni kl. 12.00 via dette LlNK

Dagen før tænketræffet modtager du en Microsoft Teams-invitation til webinaret, men skriv
allerede nu selv dato og tidspunkt i din kalender. Du er velkommen til at videresende invitationen til kolleger eller andre interesserede, da der ikke er begrænsninger på det digitale format.

Evt. spørgsmål kan stilles til programchef Anna Esbjørn på ae@concito.dk, mobil 3048 1634.

Holdet bag

Dette tænketræf er lavet i et samarbejde mellem CONCITOs programmer Fremtidens byer og Klimalaboratoriet.

Kontakt
Anna
Programchef, Fremtidens byer