Alberte Gram Stenkilde

Der er en konkret bekymring, at en national klimaafgift på dansk landbrug alene vil skubbe danske klimaudledninger til udlandet uden at føre til en samlet reduktion af de globale drivhusgasudledninger. Det vil selvsagt være uhensigtsmæssigt. Drivhusgasudledninger, der på den måde ”eksporteres” ved dansk klimapolitik omtales som lækage.

En nødvendig og massiv udbygning af vind og sol i Europa, herunder også havvind i Danmark, øger efterspørgslen på mineraler, især aluminium, kobber, zink og silicium. Udbygningen gør dog i de fleste tilfælde kun krav på en brøkdel af verdens nuværende udvinding og reserver af mineraler. Selve mængden af mineraler, der skal udvindes, er ikke en barriere for et dekarboniseret Europa. Men hvis resten af verden skal følge trop, og efterspørgslen på mineraler også stiger i andre sektorer, bliver krav til genanvendelse og energieffektivisering uomgængelige, da en øget udvinding ikke er uproblematisk.

Ekspertgruppen for Grøn skattereform forventes i efteråret 2023 at offentliggøre deres anbefalinger til hvordan en drivhusgasafgift kan indføres i landbruget. Ekspertgruppen fokuserer bl.a. på produktionseffekterne af en afgift og hvordan afgiften påvirker omstillingen af landbruget. Der har dog også været meget fokus på, hvordan en afgift rammer forbrugerne og om den rammer skævt afhængig af indkomstgrupper. Derfor fremlægger CONCITO denne analyse af forbrugseffekterne ved en afgift i landbruget.