Regeringens CCS-udspil peger i den rigtige retning

Folketinget har besluttet og finansieret CCS, der ifølge regeringen forventes at give i alt 3,2 mio. tons reduktioner i 2030. Til sammenligning er der et samlet reduktionsbehov på ca. 20 mio. tons fra i dag til 2030 for at nå 70%-målet. Det vil sige, at ca. 15% af reduktionsindsatsen frem mod 2030 skal klares med CCS. Dette kan kun ske, hvis rammerne for CCS hurtigt kommer på plads, så sektoren kan planlægge og foretage de nødvendige investeringer.  

Godt med en køreplan for udrulning af CCS-støtten 

I regeringens udspil samles to store CCS-puljer til én pulje. Der lægges op til at afholde et udbud i hhv. 2024 og et udbud 2025, som begge skal levere fuld effekt i 2029. Dette er positivt og giver klarhed til aktørerne om, hvornår udbuddene kommer og hvornår de skal være klar med fangst, transport og lagring af CO2.  

Der er indtil nu afholdt et udbud af ”CCUS-puljen” med mål om at levere 0,4 mio. tons i 2026, som Ørsted vandt. Dertil er der et udbud på vej, den såkaldte NECCS-pulje, der sigter efter yderligere 0,5 mio. tons senest i 2026. Disse to udbud kræver meget hurtig implementering og er ikke uden risiko for forsinkelser. Med de kommende udbud vil der være bedre tid til planlægning og implementering, og dermed større sandsynlighed for, at projekterne kan levere indenfor tidsrammen. Der vil dertil være mulighed for at trække på erfaring fra de første projekter.   

Størst værdi for klimaet ved at lagre CO2 permanent 

Det er positivt, at udspillet har fokus på lagring af CO2. Trods tidligere udmeldinger er anvendelse af indfanget CO2 til brændstoffer skrevet ud af det nye udspil.  

Det er bedre for klimaet at lagre den indfangede CO2 og i stedet bruge den begrænsede grønne strøm til mere effektive formål som direkte elektrificering og brint. Det giver større klimagevinst end hvis CO2 anvendes i kombination med grøn energi, hvilket kaldes CCU, der bl.a. dækker oversyntetiske kulstofholdige brændsler som e-kerosen til fly eller e-methanol til skibe). Udover at tillade en hurtigere grøn omstilling er det mere omkostningseffektivt at anvende CO2 og grøn energi hver for sig til hhv. lagring og øvrige reduktioner.  

Uagtet at CCU ikke er et omkostningseffektivt klimatiltag, er der i forvejen en række incitamenter, der giver tilskyndelse til at anvende CO2 til CCU, herunder et markedstræk fra private aktører, som Mærsk, der har indkøbt skibe, der kan sejle på metanol, samt kommende EU iblandingskrav til luftfart (RefuelEU Aviation).  

CCU er kun et mindre hjørne af power-to-X. CO2-fri PtX som brint og ammoniak kan stadig levere et vigtigt bidrag til klimaet. Her er det vigtigste fundament af få på plads en hurtigere udbygning af vind og sol og en brintinfrastruktur, så vi kan eksportere til bl.a. europæisk industri. Den europæiske efterspørgsel på grøn brint kan aftage al dansk brintproduktion.  

CO2 bør derfor lagres permanent og den grønne strøm bruges til direkte elektrificering i elbiler og varmepumper samt fortrængning af kul, gas og biomasse i kraftvarmeværker. Den strøm der ikke kan anvendes til disse højværdi formål kan omdannes til grøn brint og evt. ammoniak, der ikke kræver CO2.  

Udfordringer med CCS på biomasse 

Der er en klimapåvirkning forbundet med at afbrænde biomasse og Danmark har et meget højt forbrug og import af biomasse til energi. Biomasse har været godt til at sende kul på pension i Danmark, men der er muligheder for at fortrænge meget af biomassen med mere klimavenlige alternativer som vindkraft og varmepumper.   

CONCITO har peget på, at det er nødvendigt at indføre en afgift på biomasse, der afspejler de faktiske udledninger ved at brænde denne af relativt til at lade den blive i marker og skove. Det vil sige en afgift på netto-udledningen ved afbrænding. En sådan afgift vil gøre biomasseafbrænding mindre attraktivt generelt og dermed også reducere potentialet for CCS på biomasse. Afgiften bør vedtages før der træffes flere beslutninger om yderligere investeringer i CCS på biomasseanlæg.  

Selvom der ikke kommer en national afgift, er det stadig sandsynligt, at priser på biomasse kan stige som følge af strammere regulering af skove og jorde, hvor mange EU-lande får behov for et øget optag af CO2 for at nå deres klimamål. Dette vil også reducere driftstider og udhuler økonomien i CCS på biomasse. Forsyningsselskaber bør tage højde for dette i deres planlægning.   

Affaldsforbrændingsanlæg mangler stadig klarhed 

Rammer for affaldsforbrændingsanlæg er ikke på plads. Der vil være behov for at sikre bedre muligheder for at kommunalt ejede anlæg kan byde ind i puljerne og tage de nødvendige økonomiske risici.     

Det er dertil ikke klart, hvem der overlever den nyligt vedtaget konkurrenceudsættelse og det skaber usikkerhed i forhold til at byde ind på puljerne. Denne usikkerhed vil formentlig vare ved, indtil der sker en konsolidering og nogle anlæg lukker.  

Der mangler derudover stadig en implementering af den grønne skattereform, så fossile udledere, og særligt cementproduktion og affaldsanlæg, er sikre på de afgiftsbesparelser, de kan opnå ved at investere i CCS. 

Hvem skal tage ansvar for transport af CO2 i rør?   

Der lægges op til at både private og offentlige aktører kan lave CO2-rørinfrastruktur, og at alle skal kunne få adgang. Det virker fornuftigt.  

Der mangler dog fortsat mandat til at statens selskab Evida kan påtage sig økonomisk risiko og gennemføre investeringer i en fremtidssikret rørinfrastruktur, hvis ikke markedet kan levere. Dette kunne være særligt relevant ift. at få koordineret transport af CO2 fra hovedstadsområdet og på tværs af Sjælland. 

Billig lagring af CO2 kræver lokal opbakning 

Der er et stort potential for lagre CO2 i den danske undergrund både til lands og i Nordsøen.  

Landbaseret lagring ser ud til at kunne blive betydeligt mere omkostningseffektivt end lagring offshore på sigt. Dog vil lagring offshore formentlig også være nødvendigt, og det er også her man er tættest på at være klar til storskala lagring. Det giver mening at fokusere på begge dele, da efterspørgslen efter CO2-lagring i Europa bliver stor.   

Der mangler en plan for opbakning til landbaseret lagring, da de lavere priser på lagring kan give større effekt af støttepuljerne på sigt - eller muligheder for i højere grad at hjælpe vores nabolande af med deres CO2. Der bør være tidlig fokus på lokal inddragelse i planlægningen og at sikre en gevinst til lokalsamfundet ved at lægge undergrund til at hjælpe klimaet og de danske og europæiske klimamål.  

En joker: det private marked for kreditter for negative udledninger 

Det private kreditmarked for negative udledninger kommer måske til at spille en stor rolle i udrulning af CCS på biogene CO2-kilder. Dette marked kan potentielt både give reduktioner uden om støttepuljerne eller få støttemidlerne til at række længere. Det er uvist hvor stort markedet er, og hvilken rolle det kan spille i de resterende CCS-udbud. Det private kreditmarked for negative udledninger, i form af finansiering fra Microsoft var dog afgørende for at Ørsted vandt det første danske CCS-udbud. Det konkurrerende projekt fra Vestforbrænding var dog uden støtte fra kreditmarked, og viste, at det også er muligt at få en business case uden kreditmarkedet for negative udledninger.  

Ideelt set bidrager private kreditter alene til at finansiere støttefri projekter uden for puljerne, da der så vil være fuld additionalitet af den private støtte. Købere af kreditter som også modtager statsstøtte bør anvende kreditterne som et klimabidrag til danske klimamål. Hvis køber af kreditter påberåber sig fx klimaneutralitet med statsstøttede projekter er der risiko for anklager om greenwashing. Dertil vil virksomhederne formentlig ikke kunne bruge disse kreditter til at leve op til klimamål de har sat som del af fx Science Based Targets – et markedsinitiativ som mange virksomheder anvender som guide til deres klimahandling. 

Hvad skal der ske i 2027-2028? 

Med udspillet er der ikke planlagt nye CCS-projekter i 2027-2028. Det bør derfor overvejes at give en ekstra tilskyndelse for at få projekter tidligere i gang end 2029, så der dels opnås flere reduktioner og så alle projekterne ikke skal etableres samtidig med driftsstart i 2029. Man kan frygte, at der kan opstå flaskehalse ift. leverandører og myndighedsbehandling. Dette bør undersøges nærmere. Det er dog positivt at det bliver et krav, at der er fuld fangst i 2029 og ikke først i 2030. Det øger bidraget til opfyldelse af 2030-målet, der opgøres på baggrund af udledninger i perioden 2029-2031.  

Behov for mere handling for at nå 2025-målet 

Der er mindre klimaeffekt til 2025-målet end forventet i Klimastatus og -fremskrivning 2023 (KF23), idet CCS-puljen fra Grøn Skattereform ikke får effekt i 2026, men potentielt først i 2029. Sammen med en række andre justeringer til den optimistiske KF23 øger det behovet for yderligere klimahandling til opfyldelse af klimamål i 2025, hvilket CONCITO tidligere har påpeget.   

Potentialet for CCS i Danmark er højere end 3,2 mio. tons 

CONCITOs analyser peger på, at Danmark bør sigte efter 5 mio. tons CCS i 2030. Denne vurdering tager højde for at konkurrence fra andre teknologier og adfærdsændringer gør nogle punktkilder irrelevante. Det er afgørende med mange driftstimer og lang levetid for de anlæg der installeret CCS, hvilket særligt taler for at bruge teknologien på cement, biogas og nogle affaldsforbrændingsanlæg.   

CONCITO har derfor igangsat en analyse af, hvordan fremtidige priser på biomasse og affald samt omkostningerne til CCS-værdikæden påvirker potentialet for CCS i Danmark.  Der skal fart på implementeringen af CCS i Danmark, men der er også behov for at blive klogere på, hvor det skaber størst værdi for klimaet og samfundsøkonomien.  

Alt i alt er dagens udspil et vigtigt skridt videre for CCS, men stadig mange udfordringer skal håndteres. CONCITO ser frem til den videre dialog.