Biobrændsler med tvivlsom klimaeffekt bør ikke sikre klimamålet i 2025

Der er en afgrund mellem ord og virkelighed, når regeringen med ønsket om en øget brug af biobrændstoffer siger, at klimamålet for 2025 er nået.

»Vi sætter turbo på den grønne omstilling,« sagde Mette Frederiksen, da regeringen præsenterede en pakke af klima- og energiforslag i sidste uge. Et afgørende middel er at fylde mere biobrændstof i tanken på vores biler og lastbiler. Men hvad, der kan lyde grønt og klimavenligt, er i virkelighed en yderst tvivlsom vej til at indfri de nationale klimamål. I værste fald er det direkte klimaskadeligt.

Mindre uforståeligt bliver det ikke af, at et andet oplagt virkemiddel kunne løse opgaven – nemlig en afgift. Uanset om man vælger afgift eller iblanding af biobrændsler, vil diesel blive dyrere. Er valget mere biobrændsel, vil det gøre skade på klima og forsyningen af fødevarer, men er det derimod en afgift på diesel, vil det have en positiv klimaeffekt ved at begrænse kørsel og få flere over i elbiler.

Udfordringen med biobrændstoffer er, at det i stort omfang ender med at omdanne fødevarer til brændstoffer. CONCITO har tidligere beregnet, at energien i afgrøderne, der anvendes i EU til flydende biobrændstoffer, svarer til energien i maden, der kunne mætte 150 millioner mennesker. Det er uholdbart, at EU bruger store landbrugsarealer til at dyrke afgrøder til energi, når verden står over for en voksende fødevarekrise. En række analyser har vist det logiske resultat, at øget brug af biobrændsler øger fødevarepriser.

Samtidig er produktionen af biobrændstoffer ikke i sig selv klimaneutral. De kan faktisk forårsage betydelige drivhusgasemissioner. For eksempel kræver produktion af majsethanol store mængder energi, og brugen af fossile brændstoffer i produktionsprocessen kan fjerne reduktionen opnået ved brug af brændstoffet i sig selv.

Produktionen af biobrændstoffer fører til ændringer i arealanvendelse, afskovning og jordforringelser, som yderligere forværrer problemerne med fødevareforsyningen. En analyse for EU vurderede allerede før 2020, at de samlede drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer kan være højere end dem fra konventionelle brændstoffer, når der tages højde for ændringer i arealanvendelse. Med andre ord kan dårlige biobrændstoffer være lige så skadelige for klimaet som diesel.

Der kan naturligvis stilles krav til hvilke biobrændstoffer, der bør anvendes. Udfordringen for regeringen er, at høje krav til biobrændstoffer enten være vil meget dyrt eller vil være svært at sikre i fornødne mængder. Det er derfor, at regeringen ikke vil forbyde de såkaldte 1. generationsbiobrændstoffer, hvor man altså bruger fødevarer og foder til brændsel.

Udviklingen er særlig barok, når der er et betydeligt mere enkelt og direkte virkemiddel til rådighed. I Danmark har vi lavere dieselafgifter end vores nabolande. Det er derfor oplagt, at vi hæver vores dieselafgift. Det vil gøre andre transportmidler som for eksempel el mere konkurrencedygtige. Biobrændstoffer er i bedste fald en unødig omvej til det egentlige mål om at elektrificere vejtransporten.

En højere diselafgift vil også gøre, at vi ikke er det land, som udenlandske lastbilchauffører kører til for at tanke diesel, som det i øjeblikket sker over den tyske grænse. Det vil bringe os tættere på klimamålet i 2025 uden at skulle ty til et problematisk virkemiddel.

Regeringen vil med egne ord »stå fast på at indfri klimamålene, og vil tage de nødvendige beslutninger for at nedbringe udledningen af drivhusgasser«. Det klimamål regeringen taler om, er målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 50 til 54 procent i 2025. Den beslutning, som regeringen tager, er at øge CO₂-fortrængningskravet for brændstoffer.

Reelt betyder det, at man nærmer sig en reduktion på 50 procent af drivhusgasudledningerne i 2025 med et virkemiddel, der medfører en større iblanding af biobrændstoffer i den benzin og diesel, som vi tanker.

Det er faktisk en utilstrækkelig klimapolitik at sætte et klimamål på 50-54 procent og så alene sigte efter at nå til de 50 procent. De nødvendige beslutninger, som regeringen ønsker, ville være at gå efter en reduktion på 52 procent i 2025. En højere ambition er god af hensyn til klimaet, men også rigtig af samme grund, som når vi pakker et ekstra stykke tøj til rejsen. Uheldet kan være ude. Sigter vi efter 50 procent, kan vi lige så godt ramme forbi målet og ende på en for høj udledning. Det kræver, at der kommer flere og andre virkemidler i spil, end det regeringen har lagt op til.

Debatindlæg bragt i Berlingske d. 26. april 2023.