Danmark bryster sig af at være foregangsland, men kravene til byggeriet kan sagtens strammes

Dette efterår byder på flere gode muligheder for, at politikere både i Danmark og EU kan presse byggeriet i en mere bæredygtig retning.

En af mulighederne knytter sig til den politiske aftale om stramninger af klimakravene i det danske bygningsreglement fra 2025. En anden mulighed kommer med vedtagelsen af Bygningsdirektivet i EU.

En betydelig andel af EU’s klimabelastning er relateret til bygninger og byggeaktivitet, ligesom en betydelig andel af materialeforbruget og affaldsproduktionen kan henføres til bygge- og anlægsaktiviteter. Byggeriets samlede CO_2-belastning udgør 40 procent af EU’s samlede udledninger.

Der er store og indtil nu uudnyttede potentialer ved at regulere og stille krav til byggeriets aktiviteter i forhold til reduktion af energiforbrug, klimaaftryk og ressourceforbrug.

I den forestående regulering af bygningsreglementet og arbejdet frem mod vedtagelsen af EU’s bygningsdirektiv må politikerne forholde sig til både byggeriets høje andel af klimabelastningen, det store energiforbrug, der sker i bygninger, samt det meget store ressource- og materialeforbrug, som bygninger og byggeaktivitet lægger beslag på.

Derfor bør de udnytte anledningen til at stramme kravene.

Regulering i det danske bygningsreglement

I efteråret tager politikerne hul på forhandlingerne om stramning af klimakravene i det danske bygningsreglement fra 2025.

Ifølge de nuværende krav, der blev indført i bygningsreglementet 1. januar 2023, skal der udføres livscyklusberegning (LCA) for alt nybyggeri. For byggeri over 1000 m₂ er der fastlagt en maksimal grænseværdi på 12 kg CO₂ per m₂ over en 50-årig periode. Det er skærpelsen af disse krav, der nu skal indgås politisk aftale om, så nye, strammere klimakrav kan blive en del af bygningsreglementet fra 1. januar 2025.

Og de klimakrav kan godt være ambitiøse. Erfaringerne fra klimakravene, der blev indført i begyndelsen af året, ser indtil videre ud til at have igangsat en efterspørgsel efter byggematerialer med dokumenterede miljø- og klimamæssige egenskaber, såkaldte EPD’er, og hermed igangsat innovation og ny udvikling i byggebranchen.

Interessen for anvendelse af biobaserede byggematerialer med lavt klimaaftryk er også opadgående, og vi taler mere og mere om bygninger af for eksempelvis træ, halm, hamp med videre. Eksempelvis er landets højeste træbyggeri ved at blive bygget ved havnen i Aarhus, og i København er man ved at bygge en erhvervsejendom på 28.000 kvadratmeter med massivt træ i de bærende konstruktioner.

Også genbrug af byggematerialer ser det ud til, at der er skabt øget interesse for, ikke mindst da genbrug af byggematerialer fra 1. januar 2024 indregnes med værdien nul i et byggeris LCA. Der sker altså rigtigt meget for at få klimabelastningen fra nybyggeri ned. Samtidig er det for langt de fleste nye bygninger ikke vanskeligt at leve op til det eksisterende fastsatte klimakrav, idet den gennemsnitlige påvirkning fra nybyggeri i dag er cirka 10 kg CO₂ per m₂.

Derfor skal kravene til nybyggeri skærpes markant. Det kan man gøre ved, at klimakravet skal gælde alle bygninger, ikke kun dem over 1000 m₂, som det er tilfældet i øjeblikket.

Den mest optimale måde at genbruge

Man bør også differentiere mellem bygningstyper, så kravene stilles så specifikt som muligt. Så undgår man, at bygningstyper, der har et stort klimaaftryk, er med til at sætte for uambitiøse krav for andre bygningstyper.

Det er også vigtigt at sørge for, at klimaaftrykket fra for eksempelvis byggepladsen bliver inkluderet i kravet. Samtidig er der behov for fortsat at arbejde for at få skabt en måde at vurdere renoveringer på, så det ikke kun er de nye byggerier, der aktivt forholder sig til klimaaftrykket.

Dette giver desuden anledning til at dokumentere og vurdere klimamæssige forhold på tværs af renovering, nedrivning og nybyggeri.

Ved at stille skærpede klimakrav til byggeriet understøtter politikerne en udvikling, hvor der både udvikles nye typer klimavenlige byggematerialer, både biobaserede materialer og nye metoder, der kan give de konventionelle byggematerialer en lavere klimabelastning.

Skærpede klimakrav til byggeriet vil samtidig skærpe interessen for renovering og levetidsforlængelse af det, der allerede er bygget, simpelthen fordi renovering med bevarelse af flest mulige materialer er den mest optimale måde at genbruge en bygning på.

En europæisk indsats er nødvendig

En anden stor anledning til at skrue op for ambitionerne er, når forhandlingerne om EU’s bygningsdirektiv går i gang dette efterår og forhåbentlig fører til vedtagelse inden udgangen af året.

Her er der rigtig gode muligheder for både at bane vejen for et mere bæredygtigt, europæisk byggeri og få bedre bygninger og boliger til europæerne. At stille energikrav til eksisterende boligers energimærker (minimumskrav for eksisterende bygningers energimæssige ydeevne, MEPS) er særligt debatteret, men nødvendigt, hvis vi for alvor ønsker at nedsætte det store energiforbrug, der knytter sig til opvarmning og køling af vores bygninger i Europa.

At bo i et energirenoveret og sundt hus bør ikke være kontroversielt at bakke op om. Renoveringer og energieffektiviseringer er centralt i den grønne omstilling, det skal prioriteres ambitiøst og følges op af finansieringsmuligheder, så alle boligejere har en realistisk mulighed for at energirenovere.

Danmark bryster sig af at være foregangsland – lad os få gode danske erfaringer i spil i EU og lad os sørge for, at vi går ambitiøst til forhandlingsbordet og den efterfølgende implementering.

I Concito har vi for nylig udsendt Byggeriets Klimaanalyse, hvor der kan hentes god viden og inspiration i forhold til fastsættelse af skærpede klima-, energi- og ressourcekrav til det, vi bygger og renoverer.

Så kære politikere – danske som EU-parlamentarikere - forpas ikke muligheden for at realisere CO2- og energibesparelser samt muligheden for at skubbe byggeriet i en langt mere klima- og ressourceeffektiv retning.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 6. oktober 2023.