Danmark skal koordinere indsats for klimatilpasning regionalt

Andre lande lægger stor vægt på at koordinere deres indsats for klimatilpasning på tværs af myndighedsgrænser. Både Sverige, Norge, Holland og Storbritannien har rammer, der sikrer koordinering både på tværs af kommuner og mellem kommuner, regioner og det nationale niveau. Det kan Danmark lære af, siger chefkonsulent Susanne Krawack, CONCITO, der står bag den nye rapport ”Nordeuropæiske erfaringer med klimatilpasning” om fem nordeuropæiske landes måde at organisere arbejdet med klimatilpasning på.

”Danmark kan lære af de andre lande og lægge langt større vægt på at koordinere vores indsats regionalt på tværs af myndighedsskel. Vand løber nu engang over kommunegrænser. Og selv om vores kommuner koordinerer mere og mere, gør de nationale rammebetingelser, at kommunerne nærmest skal opfinde nye samarbejds- og finansieringsformer samt juridiske kompetencer hver gang, der er behov for at koordinere.”

CONCITO-rapporten beskriver, hvordan Holland har etableret 23 regionale vandbestyrelser, som hver dækker et vandopland. Vandbestyrelserne har ansvaret for at styre vandniveauer i floder, dræning, vandkvalitet mv. Storbritannien har tilsvarende etableret Lead Local Flood Authorities, som skal forbygge oversvømmelser fra floder, kyster og regnvand. Både Sverige og Norge har lagt stor vægt på den regionale koordinering og dermed samordning af den kommunale indsats.

Danmark kan også med fordel skele til andre landes måder at finansiere deres indsats på. Både Holland og Storbritannien har fx udpeget nationale vandveje, som en statslig styrelse har ansvaret for at klimasikre. Det sikrer en ensartet indsats på tværs af kommunegrænser. I Danmark er det ikke alle kommuner, der har råd til den nødvendige klimatilpasning, siger Susanne Krawack.

”I Danmark er vores klimatilpasning begrænset af hver enkelt kommunes økonomi, fordi vi ikke sætter nationale midler af. Det giver meget store forskelle i indsatsen – uden at det er begrundet i det reelle behov. Realiteten er jo, at kommunerne holdes i et økonomisk jerngreb – og mange steder ønsker man ikke at lade taksterne stige.”

Det fremgår af rapporten, at de fem undersøgte lande har givet kommunerne ansvaret for de kloakerede områder. Initiativerne finansieres primært over vand- og spildevandstakster. Alle fem lande sammentænker klimatilpasning med den fysiske planlægning og undgår på den måde at skabe nye problemer. Alle lande har en form for stormflodsordning, der dækker skader fra særlige hændelser. I Danmark gælder Stormflodsordningen dog alene oversvømmelser fra havet, mens Holland og England også dækker oversvømmelser fra floder forårsaget af kraftig regn.

Rapporten er første del af en firleddet rapport om klimatilpasning. Arbejdet er finansieret af Realdania. De følgende tre trin er:

• En risikoanalyse: Her er målet at tegne et billede af de forskelligartede klimarisici, der gør sig gældende i Danmark i forhold til både kyster, vand- og kloakoplande.
• Dybdeanalyse af klimatilpasningsplaner: 5-10 kommuners klimatilpasningsplaner analyseres grundigt med interviews af de enkelte kommuner.
• Screening af kommunale klimatilpasningsplaner: En bred screening med henblik på at identificere de næste kloge skridt i klimatilpasningen.

Det samlede arbejde, som vil danne grundlag for den afsluttende rapport gennemføres i 2016.

Læs rapporten her

Yderligere information
Jarl Krausing, 29 89 66 00