Få kortlagt de forandringer, som CO2-krav vil skabe i byggeriet

Af Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent i CONCITO

Byggeriet står for en markant andel af Danmarks CO2-udledning, og et klimavenligt byggeri spiller en vigtig rolle i klimaindsatsen.

Derfor skal der også indføres et CO2-krav til i første omgang nybyggeriet. Det er der stor enighed om både politisk og i byggebranchen.

Regeringen lægger i udkastet til den nye strategi for bæredygtigt byggeri op til, at den frivillige bæredygtighedsklasse for byggeri skrives ind i bygningsreglementet i 2023 efter en toårig testperiode.

Men først i 2027 forventes et endeligt krav om maksimal udledning af CO2 for bygninger. Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg ønsker omvendt et CO2-krav så hurtigt som muligt.

Frivillig bæredygtighedsklasse er vigtig
Den frivillige bæredygtighedsklasse har i dag ikke fastsat et CO2-krav. Den stiller kun krav om, at der skal udarbejdes en livscyklusanalyse (LCA).

En LCA er det instrument, der bruges til at vurdere en bygnings miljø- og klimapåvirkninger. Når testperioden af den frivillige bæredygtighedsklasse er færdig, bør der derfor ikke mangle mange forudsætninger for at kunne vurdere og fastlægge CO2-krav i bæredygtighedsklassen.

Regeringen bør hurtigst muligt få kortlagt, hvilke forandringer CO2-krav vil give i byggeriet. Det skal vurderes, hvilket niveau et krav skal sættes på, og det skal undersøges, om kravet skal differentieres i forhold til forskellige typer af bygninger.

Bygninger skal også være robuste
Det bør også undersøges, hvordan et nyt markant CO2-krav indvirker på andre forhold i bygningen, og om der er behov for supplerende regulering.

Det er vigtigt, at vi stadig bygger robuste og holdbare bygninger af høj kvalitet. De mest klimavenlige bygninger er nemlig ofte dem, som ikke bliver revet ned, men derimod de bygninger, som kan renoveres og ændre funktion.

Et andet vigtigt område, der også skal fokus på i forbindelse med fastsættelse af et CO2-krav, er, hvordan der sikres bedre mulighed for genanvendelse af materialer, herunder håndtering af genanvendte materialer i livscyklusanalyserne.

Behov for bedre data
Mens man tester den frivillige bæredygtighedsklasse, kan der blive udviklet mere retvisende miljødata til brug i livscyklusanalyserne.

Byggebranchen er heldigvis allerede godt i gang med at udarbejde flere produktspecifikke miljøvaredeklarationer for byggematerialerne. Det er positivt, for fastsættelsen af et CO2-krav skal afstemmes med opgørelsesmetoden af materialernes klimapåvirkning.

Institut for Byggeri, By og Miljø (Build) har netop nu fokus på at udvikle en ny regnemodel i forhold til potentialerne for anvendelse af træ i byggeriet.

Regnemodellens resultater vil indgå som del af den løbende udvikling af LCAbyg, som er det værktøj, der benyttes til at udarbejde de livscyklusanalyser, som skal bruges for at dokumentere overholdelse af CO2-krav. Det er godt, at der løbende arbejdes på at kvalificere LCAbyg.

Det er nødvendigt med et større fokus, også på de indirekte miljøeffekter, som en øget anvendelse af forskellige byggematerialer som træ og beton har, for eksempel konsekvenser i forhold til biodiversitet og klima.

Strategien mangler generelt et bredere fokus på bæredygtighed, også i forhold til regulering, der har betydning for materialevalg.

Klimaudfordringen kræver handling i byggeriet
I forbindelse med fastsættelsen af CO2-krav er det vigtigt at udarbejde anvisninger til byggebranchen på, hvordan der skal bygges efter både CO2-krav og energikrav.

Der skal udarbejdes eksempelsamlinger til byggesektoren, og det er vigtigt, at viden om eventuelle nye byggemetoder udbredes til hele branchen. Og endeligt skal det også afklares, hvordan det sikres, at CO2-krav overholdes.

Vi står overfor en stor klimaudfordring, og en byggebranche, der ønsker at få nogle klare CO2-krav allerede i dag. Derfor er det også klart, at der bør indføres et velundersøgt CO2-krav i bygningsreglementet hurtigst muligt og i hvert fald før 2027.

Et CO2-krav, der vel og mærke sættes på baggrund af et velfunderet vidensgrundlag.

---

Debatindlæg bragt i Altinget d. 3. februar 2021