Ingen grøn omstilling uden bæredygtigt byggeri

Af Camilla Damsø Pedersen

På Christiansborg er der enighed om, at byggeriet skal rykkes i en mere bæredygtig retning. Der blev i marts indgået en bred politisk aftale om en strategi for bæredygtigt byggeri. Strategien har et stort fokus på klimavenligt byggeri, og for første gang er der aftalt CO2-krav til nybyggeri fra 2023. En lav klimabelastning er ikke det eneste vigtige element. Bæredygtigt byggeri handler om at bygge sunde, holdbare, æstetiske bygninger af en høj kvalitet. Bygninger som vel og mærke tager hensyn til både miljø, klima, økonomi og sociale forhold. 

CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling sætter i et projekt ”Bygninger og Grøn Omstilling” fokus på en bred tilgang til bæredygtigt byggeri. Vi forventer, at fremtidens bæredygtige byggeri både kan medvirke til at afhjælpe klimakrisen, og den ressourcekrise, vi står over for. Samtidig med, at et mere bæredygtigt byggeri kan være med til at mindske sociale udfordringer i samfundet. 

Bygninger er ressourcekrævende

Byggeriet bruger store mængder energi og lægger beslag på mange ressourcer, som for eksempel kridt, sand, sten, træ og vand. Globalt set er der energi- og ressourceknaphed, en udfordring som ikke forventes at blive mindre takt med befolkningsvæksten. Danmark har allerede et langt højere ressourcetræk end EU-gennemsnittet. Derfor er der også behov for, at vi gør byggeriet mere bæredygtigt.  I et bæredygtigt byggeri skal en bygnings samlede klima- og miljøpåvirkninger reduceres hele vejen igennem dets livscyklus. Lige fra indvinding af råstoffer, til fremstilling af byggematerialer, til byggeproces, til drift af bygningen og ultimativt nedrivning, med eventuel genbrug eller genanvendelse for øje. 

Det er vigtigt, at vi ikke kun regulerer byggeriet efter én parameter, klima. Det kan for eksempel godt være, at klimagevinsten ved at genbruge et byggemateriale ikke er særlig stor, men at ressourcegevinsten er det. Bygger vi bygninger med et lavt klimaaftryk, men som ikke holder særlig længe og er af lav kvalitet, så er det måske ikke den mest bæredygtige løsning i længden.

Renovering og nye behov 

Ultimativt er den mest bæredygtige kvadratmeter den, der ikke bygges. Derfor skal vi måske også gøre op med, hvor mange kvadratmeter, vi reelt har behov for, ligesom vi skal udnytte det byggede byggeri bedre. Selvom en bygning for eksempel er bygget som en kontorbygning, er det ikke sikkert, at den skal benyttes som kontorbygning de næste 100 år. Vi skal designe bygninger, som kan holde længe og omdannes til nye funktioner, i takt med at behovene ændres. 

Tilsvarende skal vi forsøge at udnytte eksisterende bygninger i stedet for at rive dem ned. Tænk på de to gamle cementsiloer i Nordhavn ved København fra 1979. Efter at have stået ubrugt i en årrække er de nu lavet om til kontorlokaler. Ved at transformere bygninger kan vi spare mange ressourcer og mindske klimabelastningen. Dertil skal vi stadig have fokus på energieffektivisering og forbedringer af indeklimaet i det eksisterende byggeri. I nybyggeriet er vi allerede kommet rigtig langt i forhold til at reducere energiforbruget til driften. Langt størstedelen af vores bygninger er dog eksisterende, og her er der stadig store potentialer.

Det sociale element overses 

Bæredygtigt byggeri har også et socialt aspekt. Socialt bæredygtigt byggeri kan for eksempel modvirke stigende utryghed og ensomhed, dårlig livskvalitet, mangel på billige boliger osv. Uden fokus på det sociale element risikerer vi en stigning i sundhedsomkostninger, produktionstab mv. Alene i dag koster ensomhed samfundet ca. 8 mia. kr. årligt. Overraskende nok overses det sociale element ofte. Der er ellers mange gode erfaringer med socialt bæredygtige renoveringer og nybyggerier i den almene sektor, som med fordel kunne udbredes.

Den nye strategi for bæredygtigt byggeri sætter en ramme for fremtidens byggeri. Der er mange aspekter i strategien, som stadig skal udfoldes, og der bør lægges et langt bredere perspektiv på bæredygtighed. Vi skal have mere klimavenlige bygninger, men vi skal ikke glemme, at de også skal være miljømæssigt og socialt bæredygtige.

Bragt i tillægget Grøn Omstilling, udgivet af Berlingske Tidende 29. april 2021