Mere biobrændstof volder problemer for klimaet, bilisterne og statskassen

Danmark er et grønt foregangsland, der sætter ambitiøse klimamål, som vi også opfylder. Det har regeringen understreget flere gange.

I øjeblikket forhandles der om 2025-klimamålet. Regeringen har spillet ud med at ville finde 0,5 millioner tons CO2 reduktioner ved lige netop i 2025 at øge det såkaldte CO2-fortrængningskrav og som konsekvens iblande flere biobrændstoffer.

Overordnet set er det en dårlig lappeløsning, der går ud over både klimaet, bilisterne og statskassen. Desuden er det langsigtede løsninger, vi har brug for. Ikke lapperier.

Konkret er et midlertidigt højere CO2-fortrængningskrav problematisk af flere årsager.

Tre gode årsager til at undlade mere biobrændstof

For det første er reduktionsindsatsen utilstrækkelig. Vi har fra CONCITOs side påpeget, at regeringens Klimafremskrivning tegner et for optimistisk billede, og at opgaven er langt større end de 0,5 mio. tons regeringens forslag vil reducere med.

I praksis mangler der 2,4 millioner tons CO2 reduktion for at nå i mål. Klimarådet vurderer også, at reduktionsbehovet med god sandsynlighed er over to millioner tons.

For det andet lægges der alene op til at reducere udledninger i 2025. Det, der betyder noget for klimaet, er de samlede reduktioner over tid, så en ekstraindsats lige i det år, hvor der måles, bidrager ikke meget. En sådan løsning er ikke i tråd med regeringsgrundlagets intention om at levere fremsynede og egentlige løsninger. Det sender også det forkerte signal til verdens øvrige lande, hvis Danmark bruger en sådan praksis i stedet for at indfri målene gennem en langtidsholdbar indsats.

For det tredje er et øget brug af biobrændstoffer en meget ineffektiv og unødig dyr klimapolitisk løsning.

Biodiesel koster i dag cirka tre gange så meget som fossil diesel. Det betyder, at den største klimagevinst ved at øge iblandingen paradoksalt nok kommer fra, at prisen på diesel vil øges markant. Dyrere diesel gør, at alle bilister og vognmænd tanker mindre, og at grænsehandlen med diesel reduceres.

En afgift på diesel kan løse problemet

Denne effekt kunne lige så godt opnås gennem en afgift, hvor provenuet kunne bruges til noget klimamæssigt mere fornuftigt. Vi har anbefalet at hæve afgiften med cirka en krone per liter, så den kommer op på samme niveau som i Tyskland.

Hvis Danmark er et grønt foregangsland, bør det ikke være attraktivt at købe sine fossile brændsler her med skatterabat. Det er tilfældet i dag.

Når det samtidig er billigere at tanke diesel end benzin i dag, skyldes det primært, at afgiften på diesel er lavere. Det justeres der ved at opkræve den såkaldte udligningsafgift fra ejerne af dieselbiler. Vi anbefaler at kombinere en øget afgift med at sænke udligningsafgiften, så dieselbilisterne i gennemsnit holdes skadefri.

Med begge justeringer bliver det billigere at eje en dieselbil, men dyrere at køre i den. Andre dele af provenuet kan for eksempel bruges til bedre afskrivningsordninger for elektriske lastbiler og tilhørende infrastruktur.

Øget brug af biobrændstoffer er samlet set dobbelt så dyrt for samfundet, som det er at øge dieselafgiften i kombination med sænket udligningsafgift. Den ekstra pris betales af statskassen gennem tabte indtægter men også af bilisterne, der ikke bliver kompenseret for prisstigninger som følge af øget iblanding af biobrændstoffer.

Så kan det godt være, at krav om flere biobrændstoffer ikke hedder en afgift, men det fungerer på præcis samme måde. Blot bruges pengene primært på at købe dyr biodiesel med meget tvivlsom klimaeffekt.

Uanset hvad bliver diesel dyrere

Derfor mener vi, der er brug for ærligt at melde ud, at diesel bliver dyrere uanset hvad, og man for samfundets skyld vælger afgiftsvejen med en fornuftig brug af indtægterne til glæde for statskassen, bilisterne og den langsigtede grønne omstilling.

Afgiften bør derfor stige til tysk niveau fra årsskiftet. Derudover er der brug for flere tiltag for at finde de i alt 2,4 millioner tons CO2 og nå i mål. Vi har peget på, at der også er brug for at skrue ned for Danmarks sidste kulkraftværk Nordjyllandsværket og at vedtage tiltag i landbruget.

Reduktionerne er i begge tilfælde langt billigere, end hvad der kan opnås i transportsektoren.

Politikerne bør derfor sikre tiltag her som led i en tilstrækkelig og omkostningseffektiv klimaindsats. Konsekvensen af at frede varmekunderne i Aalborg og at glemme landbruget vil være yderligere tab for dansk samfundsøkonomi.

Debatindlæg bragt i Altinget Transport d. 27. juni 2023.