Regeringen mangler ambition og retning i 2025-forhandlingerne

Bundlinjen for at bedømme klimapolitikken er i sidste ende, hvilke ambitiøse reduktioner der leveres, både i dag og i morgen. Samtidig bør reduktionsindsatserne entydigt pege i den rigtige retning og være vigtige byggeklodser i forhold til den omstilling af alle sektorer, der skal levere et Danmark med netto-nul udledning senest i 2045.

Det kræver, at nogen sætter sig i førersædet og skaber en ambitiøs klimapolitik, og på kort sigt en klimapolitik der leverer på 2025-målet med de rette og tilstrækkelige virkemidler.

Den ambition mangler lige nu i 2025-forhandlingerne.

Hvad pejler regeringens klimaindsats imod?

I dag virker det, som om klimamålet for 2025 er et pejlemærke, regeringen har svært ved at finde pejling imod.

Regering foreslår et øget fortrængningskrav for diesel i 2025, hvilket indebærer en større iblanding af biodiesel i tanken. Et meget beskedent udspil, som alene har fokus på at levere 0,5 millioner ton reduktioner, hvilket kun med nød og næppe når 50 procents reduktion, og det er vel og mærke, hvis man tror på regeringens egen optimistiske vurdering af, hvor meget den hidtidige klimaindsats vil levere af reduktioner i 2025.

Som både vi i Concito og Klimarådet har påpeget er en del indsatser og forudsætninger forbundet med betydelige risiko for, at de ikke leverer de nødvendige reduktioner. Formentlig mangler der op mod 2,5 millioner ton. Det kræver altså en solid portion optimisme til forudsætningerne for at tro, at reduktionen faktisk når de 50 procent med dette ene tiltag.

Samtidig er fortrængningskravet et tiltag, der kan stilles seriøse spørgsmål til, både klimamæssigt og fordi det fungerer som en ineffektiv afgift, som vi har påpeget tidligere.

Med et forslag fra regeringens side, der alene skal have effekt i 2025 og ikke i de følgende år, er det også svært at se, hvordan opfyldelsen af klimamålet dermed sætter retning eller skaber fremdrift i klimaindsatsen.

Midlertidige lappeløsninger er ikke den rette politik for et grønt foregangsland.

Klimaindsatsen kan godt koges ned til, hvor mange CO2-reduktioner vi får

Flere gange i den sidste uge har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtalt sig om 2025-klimamålet. De udtalelser har haft fokus på udfordringerne ved klimaindsatsen.

I Politiken 9. august blev det understreget, at opfyldelsen af vores klimamål afhænger af, at vi fastholder en bred folkelig opbakning. Samme dag på DR-deadline understregede ministeren, at klimaindsatsen er mere end reduktioner.

Det er naturligvis et udsagn med klar reference til klimalovens krav om, at klimaindsatsen skal ske så omkostningseffektivt som muligt, og at den sociale balance skal sikres, men med meget lidt skelen til klimalovens krav om, at Danmark skal inspirere og drive klimaambitioner i resten af verden. Selvfølgelig skal klimaindsatsen foretages på en for Danmark bæredygtig måde, men uden de nødvendige drivhusgasreduktioner, er det jo ikke klimapolitik, der føres. Derudover er regeringens udspil om øget iblanding af biobrændstoffer som sagt meget dyrt og slet ikke omkostningseffektivt.

Klimapolitik medfører forandringer. God klimapolitik handler om, at de forandringer sker omkostningseffektivt og med de nødvendige hensyn til netop den sociale balance. Det handler ikke om, at de hensyn bliver til undskyldninger for ikke at føre klimapolitik. Naturligvis er der bump på klimavejen. De bump skal ikke tages med 100 kilometer i timen, men når man hører retorikken, er det som om, der ikke må være bump på vejen.

Klimapolitikken kommer til at påvirke alle sektorer og kommer til at omstille vores samfund. Det kræver noget af politikerne og af os alle. Men det er ikke en undskyldning for ikke at handle. Det er snarere en påmindelse om det politiske ansvar; det politiske ansvar, der er, for at drive ambitionerne og visionen fremad på en måde, der skaber følgeskab og mening for os alle.

Det kræver i sidste ende også, at vi alle kan se en klar retning og ambition i, hvor vi skal hen.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 17. august 2023.