Renovering af bygninger er en vigtig del af klimaløsningen

Af Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, CONCITO

Nybyggeriet er vigtigt. Men hvad med de eksisterende bygninger, som udgør langt størstedelen af vores bygningsmasse? Her er der mindre opmærksomhed, og det er ærgerligt. Høster vi ikke de mange potentialer for energibesparelser, der kan opnås ved renovering af vores bygningsmasse, bliver vejen til klimaneutralitet dyrere og længere. Og potentialerne er der. Godt 65 % af vores bygningsareal er opført før 1980, og dermed før der for alvor blev sat energikrav i bygningsreglementet. Rigtig mange af bygningerne trænger fortsat til en kærlig hånd.

Renoveringer sker ikke altid af sig selv

Vi skal selvfølgelig få hentet energibesparelserne, når bygningerne alligevel står overfor at skulle renoveres. Det er det billigste tidspunkt. Renoveringer sker bare ikke altid af sig selv. Årsagerne kan være mange; manglende viden, økonomi, prioritering eller overskud. Barriererne kan også være forskellige i forhold til bygningstype og ejerforhold. I udlejningssektoren er det f.eks.  ejer, der betaler for renoveringen, og lejer, der får gevinsten i form af en mindre energiregning.

Renoveringer forbedrer indeklimaet og øger bygningens værdi

Vi må også i højere grad se værdien af en renovering langt bredere end blot den økonomiske gevinst ved en mindre energiregning. Fordelene ved at energirenovere indebærer ofte et bedre indeklima med øget komfort, produktivitet og trivsel til følge. En større energiforbedring vil også typisk føre til en øget salgsværdi af bygningen. Samtidig med at energibesparelserne selvfølgelig bidrager til, at vores klimamål nås mere omkostningseffektivt.

Renovering er klimamæssigt bedre end riv-ned-og-byg-nyt

Den stigende fokus på byggematerialernes indlejrede energiindhold og klimapåvirkning vil medføre et større fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Her er klimapåvirkningen oftest meget lavere, når vi genbruger en hel bygning ved at renovere den, end ved at vi river den ned for herefter at genbruge en begrænset del af de nedtagne byggematerialer i nye bygninger.

Hvordan får vi sat gang i renoveringerne?

Der skal flere forskellige virkemidler til for at få øget renoveringerne af den danske bygningsmasse.  Det er sjældent, at bygningsejerne alene renoverer med klimaet for øjet. Det kan ændre sig i takt med en stigende klimabevidsthed, men det er ofte også andre motivationsfaktorer, der gør sig gældende. Ønsket om en bedre bolig at bo i er ofte afgørende.

I dag indregnes værdien af et forbedret indeklima desværre ikke, når ”rentabiliteten” eller ”tilbagebetalingstiden” af en investering i en renovering udregnes. Blev værdien af indeklimaet indregnet i for eksempel energimærkerapporterne kunne dette ellers i højere grad medvirke til at motivere boligejerne til at gennemfører renoveringen.

Dertil har vi selvfølgelig de klassiske virkemidler som målrettede tilskudsordninger, Boligjobordningen, viden og information, kompetenceopbygning hos håndværkerne, energikrav i bygningsreglementet osv. Men vi mangler en samlet plan for området.

Renovering løser mange udfordringer

Strategien for bæredygtigt byggeri har en række gode takter også i forhold til renovering. Især er initiativet om helhedsvurderinger ved renoveringer for at mindske nedrivninger, herunder hvordan en renovering foretages med lavest muligt klimaaftryk, vigtigt. Alligevel savner vi et stærkere fokus på, hvordan vi ved hjælp af renovering kan gøre den eksisterende bygningsmasse mere bæredygtig ikke kun energimæssigt, men også klimamæssigt, indeklimamæssigt, socialt og økonomisk. En klar handlingsplan med mål og virkemidler for renoveringsindsatsen, som sammentænker de mange fordele ved renovering, er oplagt.

--- --- ---

Debatindlægget er bragt i Altinget 23. juni 2021