Roundtable om klimatilpasning

Event
Den 5. april afholder CONCITO roundtable i Roskilde om de organisatoriske og økonomiske aspekter af klimatilpasning i Danmark.

Fredag den 5. april kl. 9.30-14, Musicon i Roskilde

I løbet af 2012 er arbejdet med klimatilpasning gået fra en diffus opgave, som nogle kommuner var meget engagerede i mens andre ventede på de statslige rammer. Nu er de statslige rammer på plads og mange kommuner er nu for alvor gået i gang med arbejdet med at udarbejde klimatilpasningsplaner i samarbejde med spildevandsselskaberne. I denne lidt omskiftelige periode har Danmarks grønne tænketank CONCITO arbejdet med et projekt om de organisatoriske og økonomiske aspekter af klimatilpasning. Projektet er finansieret af Realdania.

I projektet har vi set på de juridiske rammer, erfaringerne med samarbejde mellem de mange parter og på hvordan borgerne oplever samarbejdet med myndigheder og forsikringsselskaber, når der er vand i kælderen. Endelig har vi taget temperaturen på klimatilpasningsarbejdet i kommunerne. Ud af dette der udkrystalliseret nogle udfordringer, som vi nu sætter til debat på et roundtable om klimatilpasning. Der vil være fokus på tre centrale emner:     
  • 2, 4 eller 6 grader? Kommunerne er nu i fuld gang med at lave klimatilpasningsplaner ud fra en forudsætning om højst 2 graders temperaturstigning. Men vi ved, at det bliver yderst vanskeligt at nå, og at vi lige nu har kurs mod 4-6 graders temperaturstigning. Hvordan får vi den usikkerhed ind i kommunernes planlægning, så der ikke foretages fejl-investeringer?
  • Hvem skal betale hvor meget? I dag betaler alle til klimatilpasning efter en kommunal afgift på deres vandforbrug, men nogle huse ligger langt mere udsat end andre, og det vil afspejle sig i forsikringen. Burde det også afspejle sig i spildevandsafgiften, og dermed på sigt i husprisen?
  • Hvordan skal borgerne informeres? Interviews med borgere viser, at de ikke føler sig informeret præcist om deres situation og hvad de selv kan gøre. Hvem skal gøre det og hvordan?
Program
 
9.30 – 10.00 | CONCITOs analyse af status og udfordringer
Præsentation v. Susanne Krawack, CONCITO
Debat med panelet
 
10.00 – 11.00 | 2, 4 eller 6 grader? 
Oplæg v. direktør Jens Hesselberg Christensen, CRES
Debat med panelet
 
11.00 – 11.20 | Kaffepause
 
11.20 – 12.20 | Hvem skal betale hvor meget?
Oplæg v. vicedirektør Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension
Debat med panelet
 
12.20 – 13.00 | Frokost
 
13.00 – 14.00| Hvordan skal borgerne informeres?
Oplæg v. chefkonsulent Susanne Krawack, CONCITO 
Debat med panelet
 
Panelet består af repræsentanter fra kommuner, forsyningsselskaber, Naturstyrelsen og rådgivere.  
 
Tilmelding og yderligere information
 
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding til kg@concito.dk senest den 3. april.  
 
Yderligere oplysninger: Susanne Krawack, sk@concito.dk, 40 29 33 28
 
 
Relaterede emner