Staten skal ikke stå i vejen for byernes klimaambitioner

Af Susanne Krawack og Tobias Johan Sørensen, seniorkonsulent og klimaanalytiker i CONCITO

Det bliver svært at nå ambitionen om et CO2-neutralt København i 2025. Men hvis der er politisk vilje, er der stadig en vej. Det kræver både bedre rammer fra Christiansborg og klimastandhaftige politikere på det Københavnske rådhus. 

Lykkedes det ikke København at indfri målet om et CO2 neutralt København i 2025, vil det ikke bare være en politisk fiasko.

Det vil også være et nederlag for klimaet, da det risikerer at tage modet fra de byer verden over, som ønsker at sætte de samme nødvendige og høje klimamål.

Det pointerer Simon Kjær Hansen, direktør for C40 Cities, også i sit debatindlæg 18. november 2020. Derfor må og skal politikerne på både rådhuset i København og på Christiansborg hoppe i arbejdstøjet og skabe de rammer, der sikrer, at målet indfries.

Staten står i vejen for grønnere transport
Staten bør give kommunerne mere frihed og flere virkemidler til at gennemføre deres klimapolitik fremfor at stå i vejen for ambitiøs klimapolitik i byerne.

I København har politikerne for eksempel allerede justeret på parkeringspriser, besluttet at omlægge busser til el og efterspurgt grønne transportløsninger.

Men det rykker desværre ikke meget i klimaregnskabet. Der er behov for et højere og grønnere gear og nye rammebetingelser fra oven.

Staten bør for eksempel allerede nu annoncere, at det om tre til fem år vil blive muligt at etablere nulemissionszoner i de større byer.

Kriterierne skal naturligvis være de samme i alle byer, så transporterhvervet ved, hvilke regler der kommer til at gælde. Det vil give København og andre byer mulighed for at melde ud, hvor, hvornår og hvordan man vil indføre en nulemissionszone.

Staten kunne gøre det muligt at etablere betalingsordninger, som det ses flere steder i udlandet eksempelvis i Stockholm, Göteborg og i flere norske byer. Det vil gøre det mindre attraktivt at køre i bil ind til byen. Flere steder favoriserer man i øvrigt fossilfrie køretøjer.

Og på den store klinge kunne man – i stil med Norge og Sverige – lave en fælles indsats mellem staten og de store bykommuner, hvor man enes om en fælles strategi for at skabe god mobilitet og reducere miljøbelastning og CO2-udledning. Parterne bliver enige om indsatser og investerer fælles i den samlede løsning.

Fra fugle på taget til CO2 i undergrunden
Selv hvis det lykkedes at begrænse den fossile trafik i København i 2025, vil der dog stadig være en stor udledning af CO2.

Så medmindre man har tænkt sig at lukke København helt ned i 2025, skal der mere til. CO2-fangst og -lagring (CCS) ser ud til at blive en de af løsningen.

Selvom CCS kritiseres for at være "fugle på taget," da teknologien endnu ikke er afprøvet i Danmark, er det meget svært at se, hvordan kommunen kan levere på de nødvendige lokale og globale klimamål uden.

I København kan CCS blive særlig relevant for det skibakkebeklædte affaldsforbrændingsanlæg på Amager, som potentielt set kan levere det sidste afgørende bidrag til klimamålet.

Samtidig kan teknologien levere et vigtigt bidrag som eksempel- og demonstrationsprojekt på vejen mod det danske 70 procentsreduktionsmål.  

Derfor skal både Christiansborg og Københavns Rådhus arbejde for at få rammerne på plads hurtigst muligt, så et anlæg kan etableres med virkning fra 2025.  

København skal bevare positionen som klimaledestjerne
Hverken CCS eller 2025-målet må dog blive en sovepude for den nødvendige omstilling på den lange bane, herunder at skabe fremtidens grønne mobilitet i hovedstaden, reducere afbrænding af biomassen markant og tage fat om forbrugets klimapåvirkning.

Allerede nu kan Københavnerne kigge ud i det danske land for inspiration. For eksempel vil man i Middelfart Kommune vurdere klimakonsekvenserne af alle byrådsbeslutninger, og i Esbjerg, Odense og Aalborg arbejdes der med alternativer til afbrænding af biomassen i fjernvarmen.  

Derfor får København kamp til stregen, hvis man vil bevare hovedstadens status som grøn ledestjerne med stor international bevågenhed.

Fremtidens kommunale klimafrontløbere skal også arbejde meget mere med vores alle sammen klimabelastende forbrug og adfærd.

I København har både borgere, virksomheder og kommunen selv et stort klimaaftryk uden for bymurene – fra blandt andet tøj, rejser, byggematerialer, elektronik og transportydelser. Dette forbrug er en langt større klimaudfordring end selve udledningerne i byen fra for eksempel biler og energiforbrug.

Næste generation af klimahandling stiller således højere krav til kommunens egne indkøb, men også til borgere og virksomheder, hvor engagement og grøn adfærd er afgørende for omstillingen på den lange bane.  

Herfra således en opfordring til de grønne politikere i København om at sætte alle sejl for at nå 2025-målet, men samtidig at kigge bredere og længere frem, hvis man ønsker en hovedstad i den grønne førertrøje.

---

Debatindlæg bragt i Altinget d. 9. december 2020