Temamøde: Bliv klogere på aktuel klimaviden, og hvordan den kan formidles til børn og unge

Event
workshops
Kom til Den Grønne Rygrads temamøde d. 29. november og bliv opkvalificeret indenfor klima og bæredygtighed.

D. 29. november kl. 13.00-17.00 afholder Den Grønne Rygrad temamøde. Denne gang er temamødet spækket med spændende, faglige oplæg om klima fra CONCITOs analytikere samt konkrete eksempler på didaktisering af klimaviden.

Temamødet er især for dig, der er skoleleder, naturfagslærer eller kommunal konsulent, der arbejder med klima, bæredygtighed, naturfag eller undervisning af børn og unge. Det er muligt at deltage fysisk i Læderstræde 20, men da der er et begrænset antal pladser, kan du også være med online. Du kan tilmelde dig temamødet via dette link.

Program for temamødet: Opkvalificering i klima og bæredygtighed

SESSION 1: KLIMA OG VANER

Hvordan kan vi undervise om klima og forbrug uden at puste til elevernes dårlige samvittighed? Bliv klogere på, hvordan undervisning om forbrugsudledninger og elevernes vaner kan finde sted, uden at der prædikes skyld og dårlig samvittighed for eleverne. 

Oplægsholdere:

  • Michael Minter, Programchef for Fremtidens Fødevarer, CONCITO
  • Charlotte Louise Jensen, Adfærdsanalytiker i Fremtidens Fødevarer, CONCITO
  • Stefan Bruse thor Straten, Seniorkonsulent i Klimaambassaden, CONCITO

 

SESSION 2: KLIMABEKYMRING KAN VENDES TIL KONSTRUKTIVT ENGAGEMENT

Erfaringer fra Klimapsykologisk Ungdomsforenings arbejde med unges klimabekymringer. Kan man overføre erfaringerne til engagement i klimaundervisningen? 

Oplægsholder:

  • Ida Fjellerup, medstifter af Klimapsykologisk Ungdomsforening

 

SESSION 3: KLIMAUNDERVISNING FOR ALLE

Alle kan motiveres til at bidrage til den grønne omstilling, men der er forskel på,

hvad der engagerer dem. Med udgangspunkt i DeltagerDanmarks segmentanalyse og Klimaambassadens arbejde med at engagere børn og unge, bliver vi sammen klogere på, hvad der skal til for at skabe klimaundervisning, hvor der er plads til elevernes forskellige perspektiver på udfordringerne.

Oplægsholder:

  • Flemming Andersen, seniorrådgiver i DeltagerDanmark

Det faglige program løber i tidsrummet 13.00-16.00. Herefter vil der være mulighed for at få lidt at spise og netværke frem til kl. 17.00.

 

Relaterede emner
Kontakt
Synnøve
Programchef, Klimaambassaden