Nyheder

Et af de store spørgsmål før klimatopmødet (COP26) i Glasgow er, om de nye og opdaterede klimaplaner der nu er meldt ind fra over 120 lande øger ambitionerne nok til, at vi kan tro på 1.5 gradsmålsætningen i Paris Aftalen.

Det engelske COP-formandskabs målsætning på COP 26 er dels et ambitiøst forhandlingsresultat og dels gennem markante frivillige initiativer, at ”holde 1,5 grader temperaturmålet i live”.

Efter klimaprogram, landbrugsaftale og åbningsdebat ser vi konturerne af en klimavej frem mod 70% reduktion af Danmarks drivhusgasudledning i 2030. Der er stadig store huller i vejen, men forhåbentlig kan den grønne skattereform udfylde nogle af dem.

Investeringer i biomasse har i høj grad bidraget til Danmarks omstilling væk fra kul. Biomassen regnes som neutral i Danmarks klimaregnskab, men er i realiteten forbundet med betydelige globale udledninger af CO2. I dag er der en voksende politisk erkendelse af, at der er brug for at begrænse brugen af biomasse og omstille til andre løsninger.

Der er behov for en plan for indfrielse af potentialet for CO2-fangst og lagring (CCS). CONCITO vurderer, at der er bæredygtigt reduktionspotentiale for CCS på 5 mio. tons CO2 i 2030 med CO2 fra de mest oplagt kilder.

Den brede politiske aftale om grøn omstilling af landbruget fastsætter ambitiøse reduktionsmål og indeholder flere gode elementer. Men der er for få reduktioner med konkrete virkemidler og utilstrækkelig finansiering i aftalen, så genbesøg i 2023 er tiltrængt.

Klimaet og den grønne omstilling havde en central plads i Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget. Hun nævnte ovenikøbet beslutningen om at indføre en CO2-afgift. Det er vigtigt at fastholde afgifter som et centralt virkemiddel i den grønne omstilling. Når ekspertgruppen for den grønne skattereform præsenterer deres først rapport i slutningen af året, får politikerne mulighed for at vise, at de vil tage afgiftsinstrumentet i brug.

For syvende gang blev VINTERAKADEMI afholdt, og denne gang i en sommerudgave i København hos BLOXHUB. Akademiet har siden 2015 udforsket bæredygtigt byggeri og byudvikling sammen med et nyt hold bestående af 40 kandidatstuderende og unge professionelle - i år under temaet den blandede by - bæredygtig transformation og værdiskabelse.