Flagskibsrapport udpeger igen energieffektivisering som et kritisk værktøj i vores energipolitik

Net Zero Emission rapporten giver et opdateret og detaljeret bud på, hvordan energisektoren skal udvikle sig for at efterleve Parisaftalens 1,5-graders målsætning. Rapporten estimerer, at energieffektiviseringer kan udgøre op mod 25% af de samlede globale drivhusgasreduktioner inden 2050. Det svarer til den reduktion, der skal opnås ved omstilling fra fossil energi til sol- og vindenergi.  

I 2022 har vi globalt energieffektiviseret med ca. 2%, men IEA’s netto-nul scenarie peger på, at det er nødvendigt med en gennemsnitlig effektiviseringsrate på 4% i perioden 2022-2030, altså en fordobling.   

IEA’s løbende opfordringer til at fokusere mere intensivt på energieffektivisering som ”det primære brændsel” har ikke fået Danmark til at prioritere det særligt meget højere. Vi mangler fortsat en egentlig strategi for energieffektivisering med målsætninger for et effektivt energiforbrug og krav om opfølgninger på samme vis, som det gør sig gældende for fx CO2. Danmark baserer sig udelukkende på EU-lovgivning på dette område, og det er både uklogt og kostbart, for så får vi ikke en strategisk, sammenhængende fokus på området, og i sidste ende gør det gør vores omstilling unødvendig dyr.  

Krig og energikrise viser at det er muligt at begrænse forbruget 

Selvom energieffektivisering ikke udvikler sig i det tempo, IEA havde forudsagt, er der stadig sket fremskridt.  De seneste år med meget fluktuerende og høje energipriser har vist, at vi kan lykkes med at bruge energien mere effektivt. På et kedeligt bagtæppe af krig og energikrise har vi globalt formået at energieffektivisere med 2% i 2022, hvilket er 4 gange højere end effektiviseringsraten for 2020 og 2021, og næsten dobbelt så højt som gennemsnittet over perioden 2016-2021.  

Energieffektivisering har også medvirket til at begrænse væksten i den globale energiefterspørgsel til 1% i 2022, hvilket er markant lavere end det næsten tredobbelte niveau, der ville have været nået uden effektivisering.  

Fuld fart på varmepumper og elbiler i Danmark 

I Danmark er der sket en væsentlig fremgang i anvendelsen af nogle af de mest centrale effektiviseringsløsninger: varmepumper og elbiler. I løbet af de sidste to år er salget af varmepumper steget med hhv. 22,6% og 26,2%, mens bestanden af elbiler i 2022 er steget med 69% ift. året før. Her er det vigtigt at understrege, at udgangspunktet ikke er så højt, fx opvarmes 6,7 pct. af det opvarmede areal i Danmark med varmepumper, mens olie, naturgas mm opvarmer ca. 31 pct. Det samme gælder for elbiler - i 2022 udgjorde elbiler blot en beskeden 4% af den samlede bilpark i Danmark. 

Der skal ske meget mere og det skal ske hurtigere på globalt plan så vel som i Danmark. Energieffektiviseringer skal ske på tværs af energi-, bygning-, transport- og industrisektorerne. I bygnings- og transportsektorerne globalt kan vi ved hurtigere omstilling til el-baserede løsninger, fx varmepumper, elbiler mm., spare det der svarer til Japan og Koreas samlede endelige energiforbrug i dag.  

Efterspørgslen på elektricitet bliver mangedoblet 

Markant elektrificering er helt afgørende for den grønne omstilling både i Danmark og globalt, og derfor ser vi ind i en fremtid med betydeligt højere efterspørgsel efter elektricitet. For at indfri et netto-nul scenarie vurderer IEA, at den globale elektricitetsefterspørgsel stiger med ca. 150% i 2050. Alene i Danmark skønnes elektricitetsefterspørgslen at femdobles frem mod 2050.  

Elektrificering er i sig selv en energieffektivisering, men derudover er energieffektivisering med til at begrænse efterspørgslen og derigennem afhjælpe behovet for unødig massiv udbygning af vedvarende energi og tilhørende el-infrastruktur. Hvis ikke det fulde potentiale for energieffektivisering udnyttes, vil elektrificeringen blive unødig dyr.  Samtidig kan øget energieffektivisering sikre de hurtigste og billigste reduktion af drivhusgasser, mens vi venter på kritisk infrastruktur og nye teknologier.