Danmark har meget at tilbyde i det europæiske fællesskab, når det kommer til grøn omstilling og en klimavenlig fremtid. I de kommende år skal EU, der startede som et kul- og stålfællesskab, fuldende sin transformation til en klimaunion.
Negative udledninger er centrale for klimamålene i EU, men Kommissionens nye lovforslag maler med for bred pensel og risikerer uhensigtsmæssige tiltag.
En hurtigere grøn omstilling indenfor energi, industri, transport og landbrug kan bane vejen for et klimaneutralt Danmark allerede i 2040. Det er fem år før det fremrykkede mål, den nye regering har sat – men det er realistisk, hvis der handles nu, viser en ny publikation fra CONCITO.
Teknologier til at fjerne CO2 fra atmosfæren, såkaldte negative udledninger, kommer til at spille en stor og vigtig rolle i klimakampen, hvis verden skal lykkedes med at overholde Paris-aftalen.
Når man ser tilbage på 2022, virker det som en farlig opgave at spå om 2023 efter et år, der har budt på en gedigen energikrise. En energikrise der allerede rørte på sig for et år siden, men hvis efterfølgende omfang har overrasket de fleste.
Det nye regeringsgrundlag er frisk fra trykken, og i det kan vi læse, at den nye SVM-regering ”vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug”. Det giver indtryk af en meget forsigtig og uambitiøs tilgang til den omfattende reduktion af danskernes globale klimaftryk, som der er bred faglig enighed om.
Af Mikael Bellers Madsen og Charlotte Louise Jensen
Analyser peger på, at næsten alle lastbiltransporter inden for ca. 15 år vil kunne ske med batterielektriske lastbiler, med lavere totalomkostninger end både diesel- og brintlastbiler. Derfor skal det offentlige fokusere indsatsen på at bane vejen for vejgodstransportens elektrificering – både når det kommer til lade-infrastruktur og køretøjer.
Energi og bæredygtighed er kommet højt på de politiske dagsordner nationalt og internationalt. Energikrisen, der er en udløber at Ruslands invasion i Ukraine har med al tydelighed vist, hvor sårbare vi er i Europa, når det gælder adgang til energi.
Fødevarekrisen og den nødvendige transformation af verdens fødevaresystem blev anerkendt på FN’s klimakonference i Egypten, men fortjener endnu mere opmærksomhed i de kommende år.
Når den nye regering bliver dannet om ganske kort tid, bør den uanset bogstavkonstellation sætte sig i førersædet i forhold til at lave en national bypolitik, der viser vejen til grønne, sunde og bæredygtige byer.
Energieffektivisering vil styrke forsyningssikkerheden, men vigtigst af alt vil det hjælpe os til at blive fri af energi fra de regimer, som vi ikke ønsker at understøtte