Danmark kan spille en nøglerolle i et stærkt og grønt EU

De seneste år har kriserne presset sig på, bare tænk på Corona og senest Ukraine krigen som to helt overskyggende begivenheder. Krisen kom helt tæt på, da energipriserne steg markant og uroen bredte sig; Ville vores energiforsyning blive dyr og sårbar uden russisk olie og gas? Og ville vi miste fokus på den grønne omstilling i krisetider?

Svaret på begge var og er heldigvis et rungende nej.

Der er ingen modsætning mellem klimahandling og adgang til grøn og rigelig energi. Tværtimod. Vi er mest sårbare, hvis vi fortsætter afhængighed af importeret fossil energi. Det står jo også klart, at Putins værste modstander er hurtig grøn omstilling. Det vil trække tæppet væk under russisk økonomi, som i meget høj grad er baseret på eksport af olie, kul og gas.

Akut behov

Ukrainekrigen var en kæmpe opvågning for Europa og den afhængighed, der var skabt i særligt Tyskland i forhold til især russisk gas. I 2022 faldt naturgasforbruget 20 pct. i hele EU, og 25 pct. i Danmark. Det skyldes blandt andet en historisk aktivering af de danske og europæiske forbrugere og industrier, som reagerede på de høje priser. Energibesparelser og energieffektivisering er og bliver en hjørnesten i den grønne omstilling, og vi syntes at have glemt det for bare få år tilbage.

Både det danske og europæiske politiske svar kom hurtigt og ambitiøst. Produktionen af vedvarende energi, særligt vind og sol, skal tredobles i EU inden 2030 drevet af energiselskaber og investorer. Transport og opvarmning skal elektrificeres, og det samme gælder for store dele af industrien. Vi er allerede godt i gang med 2022 som rekordår for elbiler og varmepumper både i Danmark og EU, og det ser ud til at gå endnu stærkere i år. Elektrificering er i sig selv en helt afgørende del af klimaomstillingen, men er samtidig en markant energieffektivisering simpelthen fordi f.eks. en elbil er flere gange mere energieffektiv end en fossilbil.

Men vi kan alle se bumpene på vejen. Hvad med opladere til elbilerne? Kan elnettet overhovedet følge med? Osv. Og ja, omstillingen kommer til at kræve betydelige investeringer, ikke bare i vindmøller, solceller, elbiler osv. Der bliver behov for dobbelt så meget kapacitet i Europas elnet i forhold til i dag, både elnettene internt og mellem EU-landene, og både hvad angår transmission (”el-motorvejene”) og distribution (”el-landevejene”). Det i sig selv bliver en stor, men utrolig vigtig udfordring for EU og de enkelte medlemslande.

Det er et nyt grønt og mere fleksibelt energisystem, vi bygger i Danmark og EU. Det vil både være afgørende for klimaindsatsen, men også gøre os langt mere robuste og uafhængige af fossile brændsler fra Rusland og andre lande, vi ikke ønsker at være i lommen på mere. Og der vil være flere positive effekter; lavere energipriser for os alle, renere luft, og millioner af grønne jobs i EU skabt ved en styrket grøn konkurrenceevne og grøn eksport af de løsninger, som verden har så akut brug for.

Faldgruber og blindgyder

Faldgruber er der mange af, og hvis vi skal levere på klima- og energiambitionerne bliver der brug for en skarp prioritering og fokus på de rigtige løsninger, så vi ikke ender nede ad dyre og ukloge blindgyder. Lad mig blot nævne nogle få eksempler her:

En vigtig del af den grønne omstilling er grøn brint, som fremstilles ved hjælp af de store mængder sol og vind, der vil blive installeret i de kommende årtier. Men grøn brint vil også være en begrænset ressource og den kræver massive mængder af grøn strøm, som også skal bruges til en række andre ting og særligt til den direkte elektrificering af transport, varme, industri mv. Kort sagt skal brinten prioriteres benhårdt til der, hvor den gør den største forskel for klimaet, nemlig i den tunge industri, der ikke kan elektrificeres, samt muligvis langdistancefly og -skibe.

Der er desuden risiko for, at omstillingen skubber på en massiv brug af biomasse i energi og transport. Mange ting har vi gjort godt i Danmark, men vi brænder alt for meget biomasse i vores energisystem, og vi diskuterer nu, om vi skal nå 2025 målet ved at iblande flere biobrændstoffer i vores biler og lastbiler. Begge dele ser godt ud på papiret, men er i klimasammenhæng ikke den rigtige løsning. Vi bør politisk holde fast i, at brugen af biomasse skal ske med omtanke, og skal afspejle, at det er en begrænset ressource og at den slags brug af biomasse er forbundet med et reelt CO2-udslip.

Der er brug for ekstra politisk mod til at træffe også de svære klimabeslutninger. Det er dem, der på den lange bane skal gøre os i stand til som samfund at håndtere klimakrisen.

Debatindlæg bragt i Børsen d. 10. juli 2023.